Pøj pøj til den nye blogger

Glæder mig til at læse med :-)

Velkommen

Også her fra. Jeg ved ikke hvilken gruppe jeg kvalificerer mig til - men jeg har da tilbragt en lille måneds tid på Grønland engang i 90'erne - i både Nuuk og Sisimiut, og så endda i mørketiden.

Som turist :-)
(kendte en som arbejde på sygehuset i Sisimiut).

Det som kom til at stå stærkest for mig dengang var den til tider voldsomme forskel imellem generationerne: Især den unge gav indtryk af en vilje og lyst til at trække Grønland ind i det "nye årtusinde".

Det var både på det kulturelle (det slog mig især at der er mange der behersker et musikinstrument) og på det naturvidenskabelige område.

Men også et land med helt andre problemer, end hvad vi skændes om her i lilleputstaten Danmark.

Jeg har stadigvæk et par handsker jeg købte dengang: Lavet af sæl, kanin - og ... hund!

Dem blærer jeg mig med så ofte jeg kan (især det med hunden...)
Men i modsætning til det meste moderne bras er de stadigvæk varme selvom de bliver våde.

Glæder mig til at læse med!

Fedt!

Yo Avi

Det er satme glædeligt at se dig på Ingeniøren og jeg glæder mig til lidt insiderviden om det Grønlandske.

Biologien tilbage - med Grønland!!

Det glæder mig meget, at vi ser ud til at have fået biologien tilbage med en blogger, der lyder til at kunne holde aktiviteten igang - hvilket de forrige desværre ikke har kunnet.
- At, vi så har fået en international vinkel i tillæg, er noget, de mere og mere navlebeskuende danskere behøves for at få selvtilliden tilbage.

Det meste af den danske velstand og det danske industrieventyr skyldes biologi.
Det begyndte for næsten 150 år siden med produktion af - for den tid - avancerede forædlede jordbrugsprodukter - incl. øl - og de deraf følgende industrier som landbrugs-, mejeri- og slagterimaskiner, medicin- og enzym-produktion og forædling af planter og husdyr.
- Faktisk er alle vindmøllefabrikker opstået fra landbrugsmaskinfabrikker, og udenom landbruget er det faktisk kun søfarten, der har stået "fadder" til det moderne danske samfund.

De områder, du nævner indenfor biologi, er vigtige.
Desværre har Danmark og EU vendt ryggen til den suverænt største fremtidige kommercielle del af bioteknologien:
Udviklingen af planter med højere ydelse, tilpasset næringsindhold, sygdomsresistens og kulde-, tørke- og salt-tolerance ved genteknologi, samt en hurtig udvikling af "superhusdyr" ved massekloning af embryoer.

Det vigtigste ved en biologiblog i Danmark burde derfor være at sprede kendskab til, at disse teknologier er et stort fremskridt, at de er sikrere end de tidligere brugte forædlingsmetoder, som er helt tilfældige, og at en virkelig "grøn" landbrugssektor, er en sektor, der i størst mulig udstrækning erstatter kemi, medicin, mekanik og energi i plante- og dyreproduktion med avanceret forædling af planter og dyr.

Jeg er så uenig med dig i, at der kan findes gener for lavtemperaturenzymer i Grønland, der kan få andet end nicheanvendelser. - Lave temperaturer giver uanset lav aktivitet.
Derimod må der i arktiske planter findes et væld af gener, der gør en plante, stærk mod kulde, salt, næringsmangel og tørke.
- Selv har jeg studeret på samspillet mellem jordbundsbakterier og planter i et ekstremt næringsfattigt miljø i Grønland, da der ikke er mange andre steder, hvor man kan finde jord, der helt mangler et eller flere mikronæringsstoffer - samtidigt som der i nærheden er jord, hvor det findes i store mængder.

Mvh Peder Wirstad

Udnyttelse af bakterier.

Angående udnyttelse af bakterier til produktion af stoffer - hvis bakterierne er "naturligt fremavlede" d.v.s. ikke GMO-er , ser jeg det ikke som problematisk i sig selv. Især ikke, hvis man udvikler bakterierne til at være afhængige af specielle laboratorie miljøer.
Hvis man er afhængig af genmanipulation for at skabe de ønskede bakterieegenskaber, må man i stedet lede after andre typer naturlige bakterier.
Det er da muligt at Grønland, dette mægtige område med is- og klippelommer, hvor bakteriekolonier har kunnet udvikle sig mere eller mindre isolerede fra omverdenen, rummer muligheder i den sammenhæng.

I en anden tråd i dette debatforum, ville jeg ikke helt udelukke, at der kunne være tilfælde hvor genmanipulation af mikroorganismer ville være i orden. For lige som dem dem der udvikler GMO ikke kan vide, om de typer de laver er i orden (m.h.t. bevarelse af naturens orden), kan jeg selvfølgelig heller ikke udelukke, at man kan fremstille en GMO-bakterie (i produktionsøjemed, ikke til at være en kopi af en organisme der kunne være blevet dannet naturligt), som ville være acceptabel.
Jeg tror dog, at sandsynligheden for at der sker er minimal og muligheden for at vurdere om der er sket ligeså.
Også fremstillingen af mikro-GMO-er skal stoppes og de eksisterende dø ud.

Godt!

Godt at Ingeniøren har hyret en grønlandsk kommentator, for dem er der mildest talt mangel på i Danmark.

Men...

Mindre heldig er din sammenstilling af grøn industri og naturfolksromantik. Du synes på den ene side at mene at Grønland skal saste på råstofsudvinding, hvilket jeg er helt enig i. Men så skriver du længere nede at Grønland skal satse på noget, du kalder 'greentech' og at:

(...) dets folk elsker og bruger deres natur som en integreret del af hverdagen. Grønlænderne skal satse på en industri, der respekterer den ånd.

Det lyder ildevarslende. Den grønlandske ånd består i at behandle naturen som et uudtømmeligt overflødighedshorn og med henvisning til den traditionelle grønlandske levevis, hævde ret til årligt at skyde tonsvis af vilde dyr. Det er kun grønlands ekstreme størrelse og mikroskopiske befolkning der gør, at jagten er nogenlunde bæredygtig, men i en verden med 6,5 milliarder mennesker, er det direkte amoralsk at bruge vilde dyr som regulær proteinkilde, særligt når man nu har fået halvautomatiske rifler, kikkertsigter og (subsidierede) motorbåde. Samme argument, skal jeg skynde mig at sige, gælder for erhvervsfiskeri verden over.

Jeg har alt mulig forståelse for grønlændernes animositet overfor en rød-grøn terrororganisation som Greenpeace, men Grønland står foran en stor omskolingsopgave hvis man ønsker sig et grønt image, for jo mere der stilles skarpt på grønlændernes levevis, jo mindre forståelse vil omverden have for argumentet om befolkningens 'naturret' til at se stort på, hvad andre mennesker anser for ansvarlig naturforvaltning.

Du nævner sælskind; et godt eksempel på den 'grønlandske ånd'. Jagten på sælskind foregår som følger: sælen bliver skudt, (+35% kun anskudt og går tabt til havs) flået og kroppen smidt i fjorden eller på dumpen. Tilskuddet bliver udløst, men desværre er der hverken forarbejdningsfaciliteter eller efterspørgsel, så skindene ligger ubearbejdede og rådner på kajen, i år 2000 drejede dette sig om ca. 75.000 skind. Men så længe planøkonomerne i Nuuk udbetaler indhandlingstilskud er det stadig en god forretning.

Og så har vi nok en forskellig opfattelse af, hvad "masser af veje" betyder, men i Grønlands tilfælde betyder det 60 km. asfaltvej og 90 km. grusvej. Til gengæld er der 18 flyvepladser, et størrelsesforhold der om noget illustrerer de problemer Grønlands geografi stiller industrien overfor.

Re: Udnyttelse af bakterier.

@ Poul Hansen:
Jeg er ikke helt klar over, hvor du vil hen med dit indlæg, men det fremgår dog klart, at der er meget ved vort nuværende samfunds brug af genteknologi, du ikke er informeret om.

Næsten alle de antibiotika, imunforsvarshæmmere, vacciner og enzymer, som stammer fra bakterier - og som man ikke (endnu) kan fremstille kunstigt - er fremstillet ved at dyrke gærsvampe eller baciller, hvor de gensekvenser, der koder for det ønskede stof, er indpodet.
Anslagsvis over halvdelen af disse stoffer stammer fra en jordboende bakterislægt, streptomyces, som det er praktisk taget umuligt at dyrke effektivt "i fangenskab", mens gærsvampe dyrkes så let som man brygger øl.
- Vigtige immunhæmmere stammer fra nogle meget langsomvoksende laver, og generne til fremstilling af humaninsulin fra mennesker, så uden genteknologi ville den moderne verden nærmest gå i stå.

Over 80 % af alt soja, hovedparten af bomuld i verden, samt det meste af majsen i USA dyrkes af GMOer, der er gjort modstandsdygtige mod insektangreb og/eller et bredspektret ukrudtsmiddel, så man bare behøves at sprøjte en gang i løbet af vækstsæsonen eller sjældnere.

Hvis man vil medvirke til en "sundere", mere økonomisk og mindre risokofyldt udvikling, må indstasen da gå på, at hjælpe med til at finde områder, hvor nyttevirkningen er størst og samtidigt undgå dem, hvor der kan være en alvorlig risiko.
- At bekæmpe genteknologi er som at ville kæmpe 2. verdenskrig om igen.
Den er afgjort, grænserne sat og indsatsen går nu på at bevare freden og udnytte den til fælles bedste.

Mvh Peder Wirstad

Re: Biologien tilbage - med Grønland!!

Hej Aviaja

Held og lykke med den nye blog. Det bliver spændende læsning.

@Peder Wirstad
Lav temperatur giver givet lavere reaktionshastighed. Kuldeaktive enzymers tilpasninger gør dog deres aktivitet sammenlignelig med deres meso- og termofile modstykker. Hvilket i allerhøjeste grad anvendeliggør dem i industrielt øjemed. Der er da også en stigende efterspørgsel på netop kuldeaktive enzymer til bioteknologisk forskning, bioremediering og produktion af fødevarer, tekstiler og detergenter for at nævne nogle få eksempler.
At Grønland (og Arktis) kun skulle besidde gener for enzymer med nicheavendelser er for mig et mysterium, som du meget gerne må uddybe yderligere.


Med venlig hilsen
Matias

Kvalificeret grønlandsk kulturindspark

Skønt at der nu kommer en "indfødt" grønlandsk vinkel på forskellige emner i forbindelse med Grønlands uomtvistelige involvering i den globale udvikling.

Både den tekniske såvel som den for tiden uomgængelige liberalistiske økonomiske udvikling behøver et indspark af etnisk kulturelt vægtning af hensyn til den menneskelige mangfoldighed med alle dens problemer og udfordringer.

De seneste debatter om Grønland på dette site har været ensidigt etnocentrede - for ikke at sige etnochavinistiske - til fordel for den angloficerede verdensopfattelse med bund i den jævnligt fejlende økonomiske disciplin liberalismen.

Så flere grønlandsk funderede læsere ser frem til nye blokindlæg fra Aviaja.

Med venlig hilsen

Re: Biologien tilbage - med Grønland!!

At Grønland (og Arktis) kun skulle besidde gener for enzymer med nicheavendelser er for mig et mysterium, som du meget gerne må uddybe yderligere.


Med venlig hilsen
Matias

Jeg tænkte mest på de nuværende store industrielle anvendelser til bioenergi og foder og de kommende til at anvende biomasse til produktion af plastic og en lang række andre biokemiske råstoffer.
- De områder, du nævner, var det, jeg mente, med nicheområder.

Du har nok på en måde ret, for de "store" områder er jo ikke store mht. antal nye enzymer, men kun mht. omsætningen af det enkelte enzym, og det vil nok næppe foregå i Grønland endnu i mange år.
Jeg tænkte slet ikke på det med at kunne bruge enzymer til kvalitetsforbedring af fødevarer - og på længere sigt til fremstilling af "kunstigt" kød osv. - for da vil lav temperatur selvfølgeligt være nødvendigt, hvis man ikke først skal koge eller bestråle fødevarerne, så bakterier og "indbyggede" enzymer ikke er aktive.

Det er jo klart, at der i arktiske vekselvarmede dyr må findes et komplet sæt af bioaktive enzymer, der kan gøre næsten "alt", så hvis man også får forståelse for, at der ikke nødvendigvis er noget "unaturligt" eller farligt i at lave "kunstige" men eftertragtede typer kød-, fisk- og skaldyr af billigt råstof, så bliver der et stort forskningsområde her.
- Kunsten bliver så at holde værdien hjemme på Grønland.

Mvh Peder Wirstad

Re: Udnyttelse af bakterier.

Peder Wirstad:

- At bekæmpe genteknologi er som at ville kæmpe 2. verdenskrig om igen.
Den er afgjort, grænserne sat og indsatsen går nu på at bevare freden og udnytte den til fælles bedste.

Grænserne (for hvor vidt GMO skal tillades) er som bekendt variable. Og de bør flyttes så langt som muligt i retning af nul-GMO.

Re: Udnyttelse af bakterier.

Grænserne (for hvor vidt GMO skal tillades) er som bekendt variable. Og de bør flyttes så langt som muligt i retning af nul-GMO.

Jeg /mente/ : 'Grænserne (for hvor vidt GMO tillades) er som bekendt variable. Og de bør flyttes så langt som muligt i retning af nul-GMO.'

Biavl?

Det er nok ikke industri, men der drives skam fornuftigt bi-avl på grønland.
Som her fra 1948
www.tidsskriftetgronland.dk/ar....pdf
Eller blot bi-job:
http://knr.gl/da/nyheder/gr%C3...-job

... intet glemt.

Tak for gode kommentarer og debat

Efter et spændende døgn i blogosfæren må jeg melde tilbage, at det er et spændende sted at være.

Jeg glædes ved de mange informative kommentarer og den debat, der er sat i gang. Tak for det!

Et emne, som ikke vil blive forbigået på denne biologiske blog, er GMO. Det er et løfte.

Jeg ser mange gode bud på grøn og grønlandsk industri. Her skal også nævnes turisme, og tak for tippet om thorium. Og et emne som bestemt heller ikke må forBIgås er biavl. En masse glimrende bud.

Glæder mig til at oplyses og oplyse om disse og mange flere emner.

/Aviaja

Re: Biologien tilbage - med Grønland!!

@Peder Wirstad
Vi har nok hver vores definition af hvor begrebet niche kan anvendes:-)
Bioenergi er uden tvivl en stor og hurtig voksende sektor af bioteknologien. Der er vel ikke noget der afholder kuldeaktive enzymer fra at blive anvendt her ligeledes.

Hvad de specifikke anvendelsesmuligheder kan være er, med udgangspunkt i dette blogindlæg, ikke en relevant diskussion. Der bliver formodentlig rig mulighed for at diskutere dette og en masse andet under senere indlæg.
Med venlig hilsen
Matias

Godt med forskellige synsvinkler

Det er glædeligt at se ny bloggere bidrage med deres individuelle holdninger for at sprede information og ændre vores som regel fastlåste syn på et givet emne.

Allerede de første 15 kommentarer giver en lyst til at debattere yderligere, så mon ikke vi kan forvente en hel del hvis trenden fortsætter?

Held og lykke!

Re: Biologien tilbage - med Grønland!!

Matias Munck Mortensen:

@Peder Wirstad
Vi har nok hver vores definition af hvor begrebet niche kan anvendes:-)
Bioenergi er uden tvivl en stor og hurtig voksende sektor af bioteknologien. Der er vel ikke noget der afholder kuldeaktive enzymer fra at blive anvendt her ligeledes.

Ja, sådan som jeg i farten kom til at se på det, har du helt ret. - Jeg tænkte på det forholdsvis korte økonomiske perspektiv af den aktivitet, nye enzymer og gener kunne indgå i, mens du havde fokus på den mere langsigtede videnskabelige aktivitet.

Jeg er jo godt klar over, at troperne og subtroperne er fyldt med biologer på jagt efter jordbakterier - og da fortrinsvis nye typer af Streptomyces - med gener, der koder for nye egenskaber.
Grunden er, at behovet for evnen til "kemisk krigsførelse" hos organismer i troperne er enorm sammenlignet med koldere og tørrere områder.
- Så vidt jeg ved har man ikke fundet streptomycetter, der ikke går i dvale ved temperaturer under 6 plusgrader, så der findes næppe mange på Grønsland. - Men hvem ved? De har vel aldrig været eftersøgt der, og måske kan man finde gener relateret til næringsoptag og symbiotisk samliv med planter (kræver evnen til horisontal genoverførsel til andre organismer).

- Jeg ved, at danske botanikere i 60erne stod undrende overfor det faktum, at man kunne finde visse kuldetålende urter i store mængder enkelte steder, men de på tilsyneladende samme biotop tæt på kunne være fraværende. Årsagen til fraværet var tilsyneladende mangel på molybdæn, men da planten ikke indeholdt molybdæn, var det en gåde.
I dag ved man, at det sandsynligvis må have været pga. at nitrogenoptagende streptomycetter kræver molybdæn i den nitrogenase, der omdanner nitrogen til nitrat, og de samme bakterier leverer også ofte andre næringsstoffer til deres vært, som de aktivt har opsuget fra den næringsfattige grund.
- Så måske kan man her finde meget værdifulde gener til forbedring af kulturplanter med større kuldetolerance.

Som jeg tidligere skrev, tænkte jeg heller ikke på den guldmine af nye uudforskede gener fra de specielle arktiske planter og svampe, der må være på Grønland. - F.eks. blev den vigtigste immunhæmmer ved organtransplantation, cyclosporin, fundet i arktisk klima på Hardangervidda.
- Dette fund fik Norge for øvrigt overhovedet ingen fordel af, så det er vigtigt, at grønlandske forskere selv kommer igang, så man undgår "tyveri" udført af de store internationale farmaceutiske firmaers forskere.
- Så "god jagt" :-)

Mvh Peder Wirstad