Ingeniører risikerer et ringere pensionistliv med nyt skatteloft
Skattefordelen ved at spare mere end 50.000 kroner op om året på ratepensionen er forsvundet. Det rammer især højtlønnede som for eksempel ingeniører.
Fremover er skatteloftet for indbetaling til ratepension på 50.000 kroner om året, og det er for lidt, hvis en ingeniør skal bevare sin levestandard, advarer Søren Kolbye Sørensen, direktør i DIP.
Læs også
Læs mere om
Golfferier eller gratis gåture i skoven. Alt efter temperament kan det ene være lige så godt som det andet. Til gengæld kan muligheden for selv at vælge mellem de to alternativer gå hen og blive ringere for de pensionssparere, der slår hovedet imod det nye pensionsloft over ratepensioner, som trådte i kraft den 1. januar.
Mens det hidtil har været muligt at sætte 100.000 kroner ind på en ratepension om året uden at betale skat, er beløbet nu sat ned til det halve, nemlig 50.000 kroner årligt.
En af dem, der bliver ramt af skatteloftet, er den 59-årige Jytte Lyngvig, direktør i Lægemiddelstyrelsen.
Hun har sparet op på en livrentepension i DIP (Danske civil- og Akademiingeniørers Pensionskasse), siden hun blev færdig som akademiingeniør i 1976, og har siden suppleret med ratepensioner både hos DIP og andre steder.
Og det er netop ingeniører over 50, der bliver særlig hårdt ramt af de nye regler. En opgørelse fra DIP viser, at langt over halvdelen af de DIP-medlemmer, der årligt indbetaler mere end 50.000 kroner til en ratepension, er fyldt 50.
Regeringens vink med en vognstang
For Jytte Lyngvig betyder de nye regler, at hun sparer mindre op på sin ratepension og dermed får mindre udbetalt, når hun vælger at gå på pension. Personligt er hun ikke bekymret for, om hun får penge nok til sit otium. Som tidligere medlem af DIP's bestyrelse ser hun dog med bekymring på de nye regler:
»Jeg er bekymret for, om folk får sparet nok op til pension, da det jo er velkendt, at pensionsbevidstheden kommer sent, og nogle gange for sent, så det incitament, der ligger i ratepensionsmuligheden, er, som jeg ser det, i samfundets interesse,« siger Jytte Lyngvig.
Professor Michael Møller, professor ved Institut for Finansiering på CBS, kalder det dog et 'vink med en vognstang', at regeringen har besluttet at lægge loft over ratepensionerne, mens der ikke er blevet rørt ved fradragene for de livsvarige livrentepensioner:
»Staten vil have folk til at spare op til en pension, der gælder hele livet, så de kan klare sig selv. En ratepension gælder kun i ti år, så det betyder, at du f.eks. som 70-årig står uden penge. En livrentepension, derimod, gælder, til du dør,« siger Michael Møller.
Han kalder dog ratepensionerne for 'et udmærket supplement' på linje med kapitalpension:
»Det er altid rart med fleksibel kapital, men grundlæggende er en livsvarig pension det vigtigste, for så har man også råd til at holde op med at ryge,« siger Michael Møller i lige dele spøg og alvor.
Ratepension til den aktive pensionist
Udløbsdatoen på de ti år er netop en af fordelene ved en kombination af livrente og ratepension, mener Søren Kolbye Sørensen, adm. direktør i DIP.
»Med en kombination af de to pensionsformer har man en højere pension de første ti år af sin pensionisttilværelse, som er det tidspunkt, hvor man er mest aktiv, hvorefter man fra f.eks. 75 år og frem nøjes med sin livrentepension i kombination med folkepensionen,« siger Søren Kolbye Sørensen.
Ifølge Søren Kolbye Sørensen er en indbetaling på 50.000 kroner om året alt for lidt, hvis en ingeniør skal bevare sin levestandard. De ingeniører, der gerne vil bevare skattegevinsten ved at opsparing til pension, bør derfor oprette en livrentepension eller flytte en del af indbetalingen til deres ratepension over på livrentepensionen.
»Hvis man ikke ønsker at betale skat, bør man kigge sig om efter andre løsninger,« siger Søren Kolbye Sørensen.
Jytte Lyngvig har dog valgt at sætte det beløb, der overskrider de 50.000 kroner, ind på en almindelig bankkonto i stedet for en ratepension.
Det er ifølge professor Michael Møller en fin løsning:
»Med det nuværende lave renteniveau er det en god idé, fordi der alligevel ikke er det høje afkast, når det er folk i 50’erne, der tegner en ratepension, der skal udbetales om ti år. Når man sparer op af sine frie midler, betaler man samtidig skat med det samme, og selv om det gør ondt lige her og nu, så er det overstået, og man ved, hvad man har,« siger Michael Møller.
