/rumfart

Iransk satellitopsendelse bekymrer vesten

Iran har opsendt sin tredje og hidtil største satellit, der medbringer et kamera til at holde øje med Jorden.

Af Thomas A. E. Andersen, mandag 06. feb 2012 kl. 10:52

Iran opsendte fredag deres tredje satellit. Opsendelsen kommer på et tidspunkt, hvor spændingen mellem Iran og Vesten er høj på grund af landets atomprogram.

Opsendelsen fandt sted før solopgang fredag med en to-trins Safir-raket fra landets rumbase i det nordlige Iran. Vestlige eksperter mener, at Safir-raketten var en opgraderet version, som har en forbedret løftekapacitet.

Den 22 meter høje Safir-raket er baseret på landets Shahab 3-raket, som er Irans mest avancerede ballistiske missil. En opgradering af Shahab 3-missil kan betyde, at det vil kunne nå dele af det centrale og vestlige Europa.

Hidtil største iranske satellit
Raketten sendte ifølge det statslige iranske nyhedsbureau Islamic Republic News Agency Navid-spionsatellitten ud i en bane med en højde på mellem 250 og 370 kilometer over Jorden. Den 50 kg tunge Navid-satellit den hidtil største og tungeste, Iran har opsendt.

I 2009 blev den 27 kg tunge Omid-kommunikationssatellit opsendt, og i 2011 opsendte landet en jordobservationssatellit på 15 kg. Begge disse satellitter forblev dog kun i kredsløb i to til tre måneder. Opsendelsen af Navid fandt sted næsten præcis to år efter Omids opsendelse.

Navid har været kendt i Vesten i over to år og dens opsendelse var forventet. Lederen af det iranske rumprogram, Hamid Fazeli, oplyser ifølge Islamic Republic News Agency, at Navid medbringer et højopløseligt kamera til overvågning af Jorden. Han oplyser, at satellitten skal indsamle vejrdata og holde øje med naturkatastrofer.

Satellitten er ifølge Iran bygget af studerende fra Sharif University of Technology og benytter udelukkende landets egen teknologi. Satellitten forventes at forblive i kredsløb i 18 måneder. Navid betyder ‘Forskningens og industriens håb’ på persisk.

Bekymring i Vesten
Opsendelsen fandt sted samme uge, som det kom frem, at Israel kan være få måneder fra et militær angreb på Irans atomfaciliteter, da Israel frygter, at landet snart kan producere atomvåben. Iran fastholder, at landets atom- og rumprogram er rent fredelige. Iran har ambitioner om at opsende syv yderligere satellitter i de kommende år og sende den første iranske astronaut i rummet i 2020.



06. feb 2012 kl 11:37

Alf Blume

USA ell. Israel angriber ikke . .

http://www.information.dk/2925...2551

1) et angreb vil starte en endnu værre økonomisk verdenskrise
2) de kan slet ikke finde egnede mål - atomprogrammet er gravet dybt ned og spredt over store områder
3) der vil være uacceptabelt store civile ofre
4) risikoen for spredning af radioaktivitet er for stor
5) det er et brud på folkeretten
6) fra Israel er det en 2500-3000 km mission, der skal tankes i luften mange gange 3-4 gange - der er al mulig grund til at Israelerne frygter at et eller flere fly vil gå tabt undervejs, simpelthen bare ved uheld (meget tungt lastede fly, mange optankninger der alle nemt kan gå galt.
7) et angreb vil styrke Irans motivation (evt. legitimere for dem selv) til at støtte oprørsbevægelser eller terrorgrupper der opererer i mellemøsten eller i Europa eller USA


06. feb 2012 kl 11:57

avatar

Steen Jensen

Re: USA ell. Israel angriber ikke . .

Mon ikke, at USA kan levere lidt "snabelvand" oppe i luften til de israelske bombemaskiner !

;-)


06. feb 2012 kl 13:18

avatar

Peter Madsen

Sikkert - sprøgmålet er

om det er ønskeligt for US / Isreal med et angreb ?

Hvis Iran opnår kernevåben - og udvikler fremføringsmidler til dem - vil Israel komme i en helt ny situation.

Den vil kræve at landet omlægger sin politik - bosættelser og sikkerhedsmure skal herefter godkendes i Iran før de kan opføres.

På den lange bane mener jeg det er godt for Isreals fremtid. Massiv Israelsk millitær overlegenhed har i alle tilfælde ikke ført til tålelige tilstande for Israelerne - man kan ikke blive venner med sine naboer ved at give dem tæsk. Det er prøvet, det dur ikke.

En iransk atombombe er bestemt ikke ved at blive bygget for Palæstinersernes skyld - men for at sikre Iran´s regime magten og styrke landets regionale betydning. De mange verbale trusler mod US / Israel er mest af alt til indenrigs brug.

Der er iøvrigt ret langt fra 50 kg i ( tilfældigt ) orbit og til at smide en grov, tonstung atombombe 3000 km med nogen grad af nøjagtighed.

Peter Madsen


06. feb 2012 kl 14:47

Niels Hansen

Iran må da gerne...

Ser da ingen grund til, hvorfor Iran ikke må have atomvåben. Der er mange lande i verden der har dem og USA er det eneste land der har brugt dem i krig. Derfor skulle der nok holdes mere øje med USA end et land der ikke har brugt deres.

Det kan godt være det bekymre visse folk i vesten, men det her er en storm i et glas israelsk vand.


06. feb 2012 kl 15:36

Sofus Jensen

Umuligt

Det vil være praktisk taget umuligt, at afholde Iran fra at udvikle A våben...men det er heller ikke deres hensigt siger de :-) Lad os slå fast, at for at kunne forhindre Iran i at udvikle deres "kernekraft" skal der med jævne mellemrum bombes kraftigt, dybt og mange steder...en umulighed uden man har kontrol over store dele af landet, altså en besættelse. Om Iranerne ville være dumme nok til anvende A våben mod sine naboer? næppe, det vil være et selvmord! Men de vil ikke have skrupler med at forsyne terrorister med A våben...Dét er nok den største trussel mod verdensfreden.


06. feb 2012 kl 16:23

Niels Vestergaard Jespersen

artikel udtryk for ekstremt israelsk syn

Det var dog en mærkelig sammenblanding af propagandaemner.

Vesten er da ikke bekymret - kun Israel og vestlige medier kontolleret af Israelvenlige magthavere er "bekymrede" - alene af den grund at man altid skal have en grund at vise frem når man skal knægte nogen dernede som ikke bare bøjer sig for Israel og dets interesser.

Hvorfor er satellitter pludseligt blevet bekymrende? Israels atomvåben og dets afpresning af Vesten med trusler om at bruge disse mod Iran er da netp bekymrende.

Ingen kan påvise at Iran har et atomprogram (USAs samlede efterretingstjenester har samstemmende erklæret sig enige heri), har nægtet IAEA adgang til at kontrollere hvert eneste gram uran som bliver fremstillet dernede (IAEA gør det løbende og har ingen problemer med det) eller har holdt noget skjult for IAEA. Det man påstår - drevet af de israelske lobbyer og medier i USA og Vesten iøvrigt - er at der kunne være noget om snakken. Men beviserne vil man ikke fremlægge i IAEA, som nyligt under ny proisraelsk ledelse har kogt suppe på gamle pølsepinde fra 2003 om påståede mulige aktiviteter dengang. De er siden tilbagevist - bekræftet af el-Bareiddi og Hans Brix som værende uden substans og kun eksisterende som påstnde fremlagt af kilder, som man ikke kender eller vil lade undersøge (en pc bl. a.).

Her er en fremragende kilde til det sidste om dete propagandaemne man altid ser nævnt i vestlige telegramburauers bulletiner - uden nogen påviselig årsag!

se - www.wbeeman.com - her findes flere nylige artikler om emnet som gennemgår det fra både et efterretningssynspunkt og ud fra en vurdering af de propagandamæssige forhold bag hver eneste artikel eller nyhed om emnet.

Det er da mærkeligt at man heller ikke er opmærksom på at man i Israel har haft Iran på sigtekoret som led i strategien om at betvinge Mellemøsten til at underkaste sig Israel og dets ineresser i landudvidelser og fordrivelser af palæstinenere bl. a. som led i en langsigtet neokonservativ strategi i Mellemøsten , der er bekrevet i et skrift af arkitekterne (neokonservative Wolfowits, Perle, Wurmser, Feith etc) bag Irakkkrigen (og de tilsvarende løgne man dengang opfandt med brug af "beviser" konstrueret af samme tvivlsomme oprindelse ,som det man hører om nu med hjælp fra Mossad og egne femtekolonnefolk i USAs regeringsorganer). Man kaldte det "A Clean break" eller "strategi for et nyt amerikansk århundrede" - oprindeligt forfatte for Netanyahu i Israel men senere gjort til kanon for strategien bag Mellemøstenpolitikekken man bruger USA til at gennemføre. Syrien, Iran og Iraks kal ifølge dette skrift tilintetgøres via "demokratiske" revolutioner og krige støttet af Vesten under forskellige påskaud - som fremstiling af A-våbe etc med understøttende propagandaopfølgning for at få folk til at tro på at der er farlige ting på spil som kan retfærfiggøre Israels "venners" handlinger.


06. feb 2012 kl 16:57

avatar

Ruben Hansen

Re: USA ell. Israel angriber ikke . .

Israel har da gjort det før. Var det ikke Operation Babylon (Opera) 7 juni 1981 ? Det var godt nok Irak det gik ud over, men den gang var det jo dem der havde masseødelæggelsesvåben (næsten).


06. feb 2012 kl 16:58

Niels Vestergaard Jespersen

relevante korrektioner til artiklen

Her er et fagligt indlæg -i modsætning til mediapropagandaen, som drives af strategiske politiske hensyn uden nogen reel begrundelse.

Det højt respekterede faglige forum om atomkraft man finder på www.thebulletin.org har følgende at sige om løgnnene og fortielserne man læser om konstant:
http://thebulletin.org/web-edi...bomb

Her er et indlæg af en Iranekspert om ABC News brug af zionistiske propagandister (typisk i Vesten)
http://wbeeman.blogspot.com/20...html

eller når det gælder det zionistiske tidsskrift New York Times se her:

http://bordellopianist.blogspo...html


Et indlæg af en ekspert om hele miseren, hvor man kan se en faktuel gennemgang med detaljeret dokumentation.

http://atimes.com/atimes/Middl...html


06. feb 2012 kl 17:24

avatar

Lars Worm Andersen

Israelske luftangreb + andre kommentarer

...fra Israel er det en 2500-3000 km mission, der skal tankes i luften mange gange 3-4 gange

Hvorfor fly? Tyskland har foræret Israel 2½ ubåde af Dolphinklassen, udstyret med usædvanligt store 650 mm-torpedorør. Det israelsk-udviklede Popeye Turbo-missil er et jetdrevet krydsermissil, der kræver 650 mm-torpedorør.

Hvorfor er satellitter pludseligt blevet bekymrende?

Da Sovjetunionen opsendte Sputnik i 1957, var amerikanerne mindre bekymrede for selve satellitten, det var mere at russerne havde så kraftige raketter.

...med en to-trins Safir-raket fra landets rumbase...

Jeg troede at det var SMARAGD-raketten der var to-trins, og ikke SAFIR :-)
http://ing.dk/artikel/126197-s...llen


06. feb 2012 kl 17:54

Kim Frank Jørgensen

Støt folket og lad dem vælte svinene

Jeg tror simpelthen at det mest hensigtsmæssige er at støtte befolkningen og diverse oprørsgrupper i Iran mod de religiøse svin som har magten i landet.

Kan i øvrigt anbefale at se denne udsendelse:
- http://www.youtube.com/watch?v...FUZw


06. feb 2012 kl 18:34

avatar

Steen Jensen

Re: Støt folket og lad dem vælte svinene

Tys - tys !
Pas på, ikke så højt - vi skulle nødigt ha' en ny Muhammed-krise igen !

;-)


06. feb 2012 kl 19:17

avatar

Steen Jensen

Re: Iran må da gerne...

De dage er for længst forbi, hvor man havde en appelsin i turbanen !


06. feb 2012 kl 22:17

avatar

Ruben Hansen

Re: Støt folket og lad dem vælte svinene

Ja ja, men det bliver jo bare en anden muslimsk trosretning der kommer til magten end den der sidder der nu, sunni eller shia. Tro endelig ikke at det pludselig bliver et kristeligt land med vestlige værdinormer, hvorfor skulle de dog det?


07. feb 2012 kl 00:12

Ejvind Andersen Christensen

Religiøse forudsætninger

I mellemøsten er man jo kendt for at snakke meget og højt, og det betyder ikke altid så meget, men jeg savner hele tiden at nogen også vurderer Iran og mellemøsten situationen ud fra muslimernes religiøse overbevisning.
De Iranske præster synes nemlig ikke at have realistiske forudsætninger for at vurdere egen situation.


07. feb 2012 kl 00:26

Johan Thomasson

Re: relevante korrektioner til artiklen

“Her er et fagligt indlæg” … løgnene og fortielserne … zionistisk propaganda … zionistisk tidsskrift.

Ak ja! Det var så det “faglige indlæg”.


07. feb 2012 kl 01:08

Alf Blume

Re: Israelske luftangreb + andre kommentarer

Lars Worm Andersen: "Hvorfor fly? Tyskland har foræret Israel 2½ ubåde af Dolphinklassen, udstyret med usædvanligt store 650 mm-torpedorør. Det israelsk-udviklede Popeye Turbo-missil er et jetdrevet krydsermissil, der kræver 650 mm-torpedorør."

Udmærket med krydsermissiler til overflademål, men ikke til at fremføre de massive bunker-buster bomber der skal til få at nå tilnærmelsesvis i nærheden af det nedgravede atomprogram - civilt eller militært.
Iran har da ikke glemt de israelske luftangreb på Iraq i 1981 - så alt er spredt ud og gravet ned.

Der er ingen militære løsninger, som ikke øjeblikkeligt har en kæmpe effekt på verdensøkonomien, det ved USA, det ved Israel, det ved Iran . . .

Vores fejl i den vestlige verden er at vi ikke brugte oliekrisen i 70'erne til at frigøre os fra mellemøstlig olie og gå direkte til sol, vind, geotermi, biogas, bølgeenergi, energibesparelser. Nu hænger vi på de fossile i 20-30 år endnu - aldrig spilde en god krise!


07. feb 2012 kl 10:57

Nicholas Colding

Dem og os

Iran vil kun forsyne terrorister med atomvåben, hvis de følger landets interesse. I et terror angreb på USA med A-våben, eller et såkaldt beskidt våben, vil USA og den øvrige vesten, hurtigt pege på Iran som den skyldige (hvem ellers?). Og det vil bestemt ikke være til Irans fordel.

Iran vil næppe sende et uafprøvet A-våben i kredsløb, så der vil altså komme en prøvesprængning først - vil jeg mene. Når Iran har bevist de har et sådant værktøj, så vil det nok være for sent at sætte ind...

Et nyt arabisk forår i Iran, vil først komme den dag, hvor befolkningen ved hvad frihed er og har adgang til de informationskilder, vi vesterlændinge også benytter. Det er også et spørgsmål om uddannelse, kultur osv. Der går nok en rum tid, før vi kan regne med et systemskifte der.

Det er naturligvis mig personligt ligegyldig, hvilken religion befolkningen har. Jeg er bare en stor tilhænger af personlig frihed og almene rettigheder, for både mænd og kvinder.
Almene rettigheder betyder også, at en befolknings ønske om styreform, skal respekteres. Også selv om det ikke omfatter almindeligt demokrati.

VH
Nicholas


10. feb 2012 kl 00:14

Alexander Eldh

Bra..

Det är bra att Iran satsar på teknikutveckling istället för krig, dom har nog följt utvecklingen i grannlandet Syrien och inser att det behövs mer än krig.


10. feb 2012 kl 02:07

Michael Eriksen

Re: Dem og os

Iran vil kun forsyne terrorister med atomvåben, hvis de følger landets interesse. I et terror angreb på USA med A-våben, eller et såkaldt beskidt våben, vil USA og den øvrige vesten, hurtigt pege på Iran som den skyldige (hvem ellers?). Og det vil bestemt ikke være til Irans fordel.
Jeg mener ikke der er så stor grund til at frygte Iran. Landet som sådant har en ganske veluddannet befolkning, der måske er noget nationalistisk men på ingen måde fanatisk og ikke uden viden om verden omkring dem.

Iran er bestemt anti-amerikansk (anti-Israelsk følger med i reklamepakken), men det er amerikansk selvforskyldthed. USAs massive opbakning omkring shahen - der ikke var en flink fyr - og efterfølgende boycut af Iran både politisk og økonomisk giver ingen venner. Det hjælper heller ikke at pløkke et stort iransk A300 trafikfly ned og påstå man ikke kunne se forskel det og en lille F-14 jager... 290 omkom.

USA har lavet den samme dumhed med Cuba (Batista var et dumt svin) og det halve sydamerika, hvor respekten for USA er på frysepunktet.

Egypten står næst på listen. Hvor mange menige egyptere hylder USA?

Next stop Saudi Arabien...

EU burde seriøst overveje at holde op med at logre med halen overfor USA og selv tage ansvar for eget forsvar.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.