Kan man isolere ydervæggene i et hus på begge sider?
Spørg Scientariet
Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz ’Så ka' du lære det!’.
Klik for at deltage i quizzen og test dine venner.
Dokumentation
Michael Foscolo har sendt følgende spørgsmål til Scientariet:
Kan man isolere et hus' ydervægge på begge sider? Alle beregninger og beskrivelser fra forskellige leverandører beskriver den ene eller den anden løsning på indvendig eller udvendig isolering. Hvad sker der ved at isolerer begge sider? Kan det give fugtproblemer inde i muren?
Morten Kristiansen, teknisk konsulent i Teknisk Service, Rockwool A/S, svarer:
En indvendig isolering øger risikoen for kondens og skimmelsvamp i ydervæggen samt frostsprængninger i murværket. En indvendige isolering gør den 'gamle' ydervæg mere kold, da der ikke længere kommer samme mængde varme hen til væggen. Derfor skal man også passe på med ikke at isolere væggen for meget på indvendig side – for en sund ydervæg vil det ofte betyde en maksimal indvendig isoleringstykkelse på ca. 100-120 mm. Ved indvendig isolering skal der normalt altid monteres dampspærre for at nedsætte mængden af fugt, som kan komme hen til den nedkølede 'gamle' ydervæg.
En udvendig isolering er den fugtteknisk bedste løsning, da det reducerer den mængde kulde, som kan nedkøle den 'gamle' ydervæg. Det betyder, at væggen bliver varmere og derfor også mere tør, hvilket nedsætter risikoen for kondens og skimmelsvamp. En udvendig isolering skal bestå af diffusionsåbne materialer, og den 'gamle' ydervægs overflade skal være diffusionsåben.
Når man kombinerer en indvendig og en udvendig isolering, så vil den udvendige isolering forårsage, at ydervæggen ikke bliver lige så kold, hvilket medfører, at den forhøjede risiko for kondens, skimmelsvamp og frostskader, som komme af en indvendig isolering, bliver minimeret. Man kan derfor under normale forhold godt kombinere indvendig og udvendig isolering.
Her er nogle punkter, som man skal være opmærksom på ved henholdsvis indvendig og udvendig isolering:
Udvendig isolering:
• Som hovedregel vil udvendig efterisolering være den fugtteknisk bedste løsning. Den eksisterende væg bliver varmere og får derved bedre fugtforhold.
• Kuldebroer ud for etageadskillelser og indervægge minimeres ligeledes.
Indvendig isolering:
• En indvendig efterisolering er mere fugtteknisk krævende end en udvendig efterisolering. Udtørringsmulighederne for den eksisterende væg forringes.
• Er ikke velegnet til teglsten, som ikke er hårdt brændte, på grund af risikoen for frostsprængninger.
• Ved indvendig efterisolering, skal der altid være en dampspærre på den varme side af konstruktionen.
• Inden arbejdet påbegyndes, skal væggen renses for tapet, plastmaling og lignende produkter.
• Rester af organisk materiale øger risikoen for skimmeldannelse. Rester af plastmaling kan fungere som dampspærre på forkert side af isoleringen og derved give øget risiko for skimmeldannelse.
• Dampspærren må maksimalt placeres 1/3 inde i konstruktionen fra den varme side (gælder for byggerier med almindelig rumtemperatur på 20° C og luftfugtighed på ca. 50% RF).
• Dampspærren skal slutte tæt mod loft, vægge og gulv.
• Efterisolering ud for etageadskillelse af bjælkelag kan påvirke dugpunktet.
Utætheder skyldes uvidenhed og byggesjusk
Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?
