/energi

Klimaministeren: Lav CO2-pris holder ikke i længden

Klima- energi og bygningsminister Martin Lidegaard (R) erkender, at den nuværende lave europæiske CO2-kvotepris ikke er holdbar i længden, og at nye milepæle efter 2020 skal være en del af løsningen.

Af Sanne Wittrup, fredag 03. feb 2012 kl. 16:49

Krystalklare udmeldinger om prisen på fremtidens CO2-kvoter kan klima- energi og bygningsminister Martin Lidegaard (R) ikke give på nuværende tidspunkt, selv om den europæiske energisektor tørster efter klarhed.

Klarheden skulle gøre dem i stand til at afgøre, om de skal investere i grønt eller sort, når deres mange aldrende kraftværker snart giver op. Men han vil gerne erkende, at den lave CO2-kvotepris ikke er holdbar i længden:

»Prisen på CO2 er meget lavere nu, end da kvotesystemet blev indført, og det er ikke holdbart i længden,« siger han i en kommentar til Ingeniørens artikler om, at manglende signaler fra EU-politikerne giver risiko for, at energiselskaberne investerer i fossile brændsler i stedet for vedvarende energi.

Ministeren, som under det danske formandskab skal lede forhandlingerne mellem de europæiske energiministre, vil dog godt love at arbejde hårdt for, at ministrene bliver enige om nye milepæle for CO2-udledningerne efter 2020:

»Milepæle for CO2-udledningen i 2030, 2040 og 2050 kan være med til at sikre en stabil CO2-kvotepris,« siger Martin Lidegaard.

Han forventer, at disse milepæle – som er en udmøntning af kommissionens Low Carbon-køreplan – skal behandles på Ministerrådets møde den 9. marts.

Elementer i et kommende EU-direktiv om energieffektivitet har også været nævnt som en genvej til at få reduceret mængderne af CO2-kvoter på markedet, men her siger den danske minister, at dette direktiv først skal forhandles helt på plads, før man kan begynde at inddrage elementer herfra:

»Men det ligger højt på det danske formandskabs liste at få dette direktiv forhandlet igennem,« siger han.



03. feb 2012 kl 18:49

Peter Hansen

Danmark

At Danmark altid har ført sig frem med VE og 'grøn' og Vestas, men i virkeligheden er den største CO2 synder, siger alt om hvad R i virkeligheden har gang i. Taberne er el-kunderne og skatteyderne og de danske arbejdspladser. Klimaet bliver ikke et hak bedre af alle de politiske tiltag fra den uproduktive del af arbejdsstyrken.


03. feb 2012 kl 19:37

avatar

Pierre Debié

Re: Danmark

Ej forstået! Er virkeligheden den største CO2 synder?


03. feb 2012 kl 22:52

Peter Hansen

Re: Danmark

Ej forstået

Man kan ikke nå alle.


04. feb 2012 kl 03:51

M. Madsen

Hvad med gullerod frem for pisk?

Den kære minister, med regering, kunne jo vende tingene lidt og så belønne virksomheder med f.eks. fradrag hvis de nedbringer deres Co2. eller give store fradrag til investeringer der nedbringer co2.

Ind imellem kan man godt blive lidt træt af trusler, tvang og hævet pegefinger, hvad med, at gøre det gunstigt, sjovt og positivt, at skulle spare på Co2 i stedet!


04. feb 2012 kl 10:10

Brian Sørensen

Re: Danmark

Hvilke data baserer du det på? Har prøvet af finde noget data der peger i den retning, men kan ikke finde noget. Det nyeste data var fra 2009, men ifølge det er Danmark ikke specielt slem, vi er heller ikke nogle dukse, men et sted i midterfeltet (i de vestilige lande), både co2/land eller co2/indb.

http://www.guardian.co.uk/news...-co2


05. feb 2012 kl 01:10

Søren Jensen

Danmark er centrum for CO2-svindel

Kunne vi ikke genopfriske hukommelsen.
Er vi til grin for vore egne penge.
http://multimedia.pol.dk/archi....jpg


05. feb 2012 kl 10:32

Jan Damgaard

Re: Danmark

.. eller co2/indb.

Netop! Sammenlignelig med Japan, på trods af at Danmark ikke har KK.


05. feb 2012 kl 11:36

Søren Tafdrup

Debatkultur

Selvom debatten på Ing.dk generelt har et ganske godt fagligt niveau, er der stadig plads til forbedringer. En opfordring i den retning er følgende: At man holder sig nogenlunde til temaet for den artikel, der er udgangspunktet. I dette tilfælde målsætningerne på EU-niveau og problemet med det dysfunktionelle CO2-kvotesystem.


05. feb 2012 kl 11:51

Niels Abildgaard

Danmarks uheld?

Hvis man er lidt venlig kan man tro at een kWh vindmøllestrøm sparer 250 gram kul/900 gram CO2.
Prisen for 250 gr kul er ca 10 øre og dummebøden for 900 gr CO2 ca 5 øre.
Hvis der skal være mening i de 50 øre- 1 krone der gives mølleejeren for svie og den fantastiske risiko ,skal resten af verdenen hæve prisen på kul og god samvittighed 3 til 5 gange.
Det har vist lange udsigter.


05. feb 2012 kl 13:54

Rolf Czeskleba-dupont

Lad være med at sende flere kvoter ud

Logikken i ministerens argumentation tilsiger ikke at sende flere CO2-kvoter ud til andre enheder i den kvote-belagte sektor, herunder kraftværkerne. Men netop dette vil ske i voksende omfang, jo flere kW der produceres fra træpellets i kraftvarmeværkerne, da afbrænding af træpellets ligesom al biomasse p.t. udløser CO2-kvote kreditter, der så bliver ledige for andre forurenere. Klimakommissionens medlem Jørgen Henningsen har derfor på IDA-mødet ultimo november rådet til at lade være med denne pseudo-grønne omstilling der trækker store veksler på fremtidig skovvækst i en Verden hvor temperaturstigningen SKAL holde sig under 2,5 grader - ellers optager Verdens skove IKKE mere de CO2-mængder, der er nødvendige for at kompenserer for de NU forårsagede ekstra-udslip. Se f.eks. Greenpeace Canada's rapport fra november 2011 eller Concitos fra den 25.11. (med masser af videnskabelige referencer).


06. feb 2012 kl 13:46

Simon Jensen

Sygt at fokusere på CO2

Dyp Martin Lidegaard i tjære og rul ham i fjer, for at ville gøre livet dyere
for almindelig mennesker. Der eksisterer intet bevis for at CO2 skaber global opvarmning - tilgengæld eksister der masser af dyr, grøn hype.

Er det her et forum for miljøflippere? Halvdelen af alle artiklerne handler om solar, vind og co2. Hvor er Don Quixote når man endlig vil slippe af med vindmøllerne.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk