Pengene rækker ikke til supersygehuse. Denne frimodige melding kommer nu fra de ellers bebudede supersygehuses bygherrer, landets regioner. Alligevel afviser fungerende sundhedsminister Pia Olsen Dyhr (SF) at finde flere penge til det, der til en samlet pris af 42.652.000.000 kroner i forvejen har status af at være et af danmarkshistoriens største anlægsprojekter.

Derfor skal regionerne lade nogle af deres ambitioner fare eller renoncere på målet om at præsentere færdige supersygehuse om otte-ti år. I hvert fald hvis de vil tækkes sundhedspolitikerne på Christiansborg og Rigsrevisionen, som senest var ude efter sygehusbyggerierne med en beretning til Statsrevisorerne i december 2011, og som ikke foreløbig slipper taget i projekterne.

Det vurderer sundhedsøkonom Jes Søgaard, direktør i Dansk Sundhedsinstitut, der frygter, at de prestigiøse sygehusbyggerier er forældede, når de er bygget færdigt.

»Det bekymrer, at vi foretager så kæmpestore investeringer nu og her og ved meget lidt om, hvordan sygehusvæsnet skal se ud om 10 og 20 år,« siger han.

Advarslerne om det nedjusterede ambitionsniveau kommer fra flere og flere regioner og sygehusdirektører. Ulla Astman (S), formand for Region Nordjylland, der efter aftalen skal bygge et supersygehus til 4,1 milliarder kroner i Aalborg, siger:

»Vi kan godt bygge sygehusene til prisen, men de bliver hverken supersygehuse eller fremtidssikret i 40 år. Byggerierne bliver nedskaleret, og det går ud over servicefunktionerne.«

Sundhedsministeren kan altså godt få sygehuse til prisen, men så bliver de også derefter. Og supersygehuse bliver der ikke tale om. I Region Hovedstaden synes økonomidirektør Peter Mandrup Jensen simpelthen, at man bør holde op med at tale om supersygehuse, men understreger vigtigheden af fleksibilitet i bygggeriet:

»Fleksibilitet i form af multianvendelige arealer osv. er nødvendigt, fordi den virkelighed, vi arbejder i i dag, er anderledes, når sygehusene står færdige, men samtidig koster fleksibiliteten jo også noget,« siger han.

Det er både truslen om et svigtende indtægtsgrundlag i form af stagnerende priser på de gamle sygehusbygninger, der skulle finansiere 12,5 procent af projekterne, og om stigende håndværkerpriser og eksempelvis højere udgifter til pilotering end forudset. I supersygehusenes ekstremt stramme budgetter er der ikke plads til den slags udsving.

I Region Hovedstaden skal indtægter fra salg af sygehusbygninger fra Frederiksberg, Esbønderup, Helsingør, Frederikssund og det nuværende Hillerød Hospital finansiere 3,6 milliarder kroner af regionens samlede 13,2 milliarder kroner store regning for sygehusbyggerier. Ifølge Peter Mandrup Jensen er ejendomsvurderingen, fremskrevet med to procent og tillagt 50 procent for at tage højde for god beliggenhed og andre herlighedsværdier, lagt til grund for de forventede salgspriser.

Supersygehuset i Hillerød, der skal anlægges på bar mark og har en økonomisk ramme på 3,9 milliarder kroner, er ikke kommet langt nok til, at der kan siges noget om, hvor presset dets økonomi bliver. Netop nu bliver jordbundsforholdene undersøgt, og der venter både udgifter til oprensning og pilotering.

Også i eksempelvis Region Midtjylland, der skal bygge et supersygehus på bar mark i Gødstrup, går der ifølge hospitalsdirektør Henning Vestergaard nogle år, før de store sygehusportioner skal sælges, men da sygehuset i Tarm for nylig blev solgt til Ringkøbing-Skjern Kommune, var det til under en fjerdedel af den budgetterede salgspris på 37 millioner kroner, ligesom piloteringsudgifterne indtil videre er steget fra 30 til 40 millioner kroner.

»Når nogle regioner frygter for svigtende indtægter, og de samtidig ønsker at fastholde den volumen, de nu engang har planlagt, uden at have råd til det, så er der grund til bekymring for, at det går ud over byggeriets fleksibilitet og dets innovative kvalitet,« siger Jes Søgaard.

Allerhelst – mener han – burde landets sundhedsansvarlige følge Ingeniørforeningen, der forleden foreslog at bygge sygehusene efter hinanden i stedet for samtidig for netop at tage højde for uvisheden om, hvad der bliver brug for om nogle år.

IDAs eksperter forudså, at den hast, hvormed vi i dag bygger om på sygehusene, vil accelerere i takt med, at ‘behandlingsmuligheder, teknologi og sygdomstyper vil ændre sig’.

Jes Søgaard er helt enig:

»Udviklingen på sygehusområdet går enormt hurtigt. Liggetiderne bliver ved med at falde. Mere og mere behandling foretages ambulant, og den teknologi, der baner vej for behandling i hjemmet, vinder frem. USA har bygget sit første kæmpestore allround-sygehus – helt uden senge bortset fra dem, der skal bruges i forbindelse med operationer.«

Ved at følge IDAs forslag og bygge et prototype-supersygehus opnår man tre ting, mener han:

»Dels får man den nødvendige plads, viden og teknologiske udvikling, dels kan de øvrige sygehusprojekter drage nytte af de gode og dårlige erfaringer, og dels får vi slået sygehusbølgen i stykker,« siger han.

I Danmark er sygehuse blevet bygget i bølger. Indtil for omkring 110 år siden var sygehusophold forbundet med stor risiko, og kun fattigfolk lod sig indlægge. Men med den moderne videnskab og lægernes krav om, at sygehusophold skulle vare længe, kom den første bølge af sygehusbyggerier. Med centralsygehusene og de store universitetssygehuse rullede den næste bølge ind fra midt i 60’erne til og med Herlev i begyndelsen af 80’erne. Og nu står vi foran den næste.

»Danmark er jo et mærkeligt land, fordi vi bygger alle vores sygehuse i bølger. Når man begynder at bygge nogenlunde samtidig, gør den økonomiske og fysiske slitage sig gældende nogenlunde samtidig 40-50 år efter. Og så er man havnet i den fælde, at det hele skal skiftes ud,« siger Jes Søgaard.

»Den fleksibilitet, som vi har brug for, koster jo. Og der er grund til bekymring, hvis man begynder at spare på den service, som sygehusene også består af,« påpeger Jes Søgaard.

Det var netop det, der skete i Aarhus, hvor bl.a. forsyningsby, P-pladser og patienthotel fik kniven, da først sundhedsministeren og siden Rigsrevisionen gav Region Midtjylland besked på at holde sig inden for tilsagnsrammen.

»Alternativt må regionerne hellere bygge mindre og afvikle projekterne over lidt længere tid,« foreslår Jes Søgaard, der i lighed med økonomidirektør Peter Mandrup Jensen undrer sig over, hvorfor landet absolut skal have supersygehuse:

»Vi skal vel have sygehuse, der passer til sundhedsvæsnets behov. Selv om det er kættersk at sige, så er centraliseringstankegangen måske blevet strammet lidt rigeligt,« siger han.