/energi

Cairn og partneren Statoil, der har licenser til olieefterforskning i Grønland, holder et års pause.

Cairn og partneren Statoil, der har licenser til olieefterforskning i Grønland, holder et års pause. (Foto: Will Rose)

Et års pause i alle olieboringer ved Grønland

Selv om norske Statoil for nylig købte en del af efterforskningsretten i Baffinbugten af Cairn Energy, kommer der ikke gang i olieboringerne ved Grønland i år.

Af Birgitte Marfelt, onsdag 08. feb 2012 kl. 17:30

Efter to års intensiv, men resultatløs jagt på olie og gas ud for Grønlands kyst, er alle prøveboringer indstillet for i år.

Hidtil har skotske Cairn Energy stået for samtlige offshore-aktiviteter ud for Vestgrønland, hvor også Maersk Oil, Exxon, Chevron og Shell har rettigheder, som de dog ikke har udnyttet endnu.

Men efter at have investeret 5,5 milliarder kroner i efterforskningen begyndte Cairn i efteråret at se sig om efter nye partnere. Og for nylig købte norske Statoil ifølge Bloomberg 30,6 procent af Pitublokken i Baffinbugten, hvor efterforskningsretten løber ud med udgangen af 2014.

Men selv om Statoil altså har købt sig ind hos Cairn Energy og kommer til at stå for den fremtidige efterforskning, sker det ikke i år.

Pausen i oliejagten har fået flere eksperter til at mane til eftertanke. Ifølge både statsgeolog Leif Thorning og geologiprofessor Minik Rosing er et samfund som det grønlandske langt bedre egnet til at håndtere minedrift end offshoreaktiviteter.

Når prøveboringerne formentlig igen går i gang, kan miljøet sandsynligvis få gavn af det arbejde med at udvikle nye koncepter for miljøberedskab til oliejagten i Arktis, som Norsk Veritas nu, ifølge Maritimt Magasin, sammen med ti ingeniørstuderende, går i gang med.



08. feb 2012 kl 22:38

Anders L

Jagten har ikke været helt resultatløs

man har fundet store reservoir der indeholder gas ud for Vestgrønland.


09. feb 2012 kl 13:47

Jørgen R. Næumann

Ikke glem DONG E&P

"Hidtil har skotske Cairn Energy stået for samtlige offshore-aktiviteter ud for Vestgrønland, hvor også Maersk Oil, Exxon, Chevron og Shell har rettigheder, som de dog ikke har udnyttet endnu."

- DONG E&P har også rettigheder vest for Grønland. Det burde vel en Dansk nyhedsformidler have fået med sig??


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk