Tv-branchen kæmper fortsat mod nyt mobilt bredbånd
Børsen Tv-branchen er fortsat bekymret over signalforstyrrelser fra nyt mobilt bredbånd og beder udenlandsk ekspert om hjælp.
Læs også
-
DR presset til lynundersøgelse af tv-forstyrrelser fra mobilt bredbånd
Læs mere om
Mobilt bredbånd ved 800 MHz, som bliver tilladt fra 1. januar næste år, bekymrer tv-branchen. Det skyldes, at den nye type mobilt bredbånd kan pixelere tv-billedet eller give sort skærm hos danske tv-seere.
I går mødtes branchen med telemyndighederne og indkaldte eksperter fra London.
»Jeg tror, at alle fik en forståelse af, hvor komplekst det her er,« siger Kurt Frausing, direktør i leverandørernes brancheforening BFE til Børsen.
Læs også: Samlet tv-branche bekymret over støj fra mobilt bredbånd
Fjernsynsapparater kan teknisk set godt indrettes til at være 'immune' over for støjen, men det er meget få, der er det i dag. Som udgangspunkt modtager tv'ets tuner alle frekvenser inden for et vist spektrum, men fra næste år vil 800 MHz-båndet være optaget af bredbåndssignaler, hvilket kan resultere i et pixeleret billede eller sort skærm på fjernsynet.
I Norge har myndighederne tvunget teleselskaberne til at undersøge problemerne og informere seerne om eventuelle problemer. Det kunne også være en brugbar løsning i Danmark, mener specialkonsulent i DR Carsten Corneliussen.
»Vi synes, at den norske model er rigtig, fordi det her er en anden sektor, der kommer ind og påtvinger forstyrrelser,« siger han til Børsen.
Læs hele historien i Børsen på side 10.






