blogs kategori-billede

Politikerne har skylden for ulykken på Dr. Louise Bro

Af Overingeniør Petersen,  torsdag 02. feb 2012 kl. 17:40

En af firmaets medarbejdere i vores daværende afdeling i Dar es Salaam fortalte mig engang, at man på det lokale østafrikanske hovedsprog Swahili ikke har et ord, der betyder ’vedligehold’.

Der på egnen ventede man - i hvert fald dengang - altid til f.eks. en vej eller bro var helt ubrugelig, hvorefter man gennemførte en kostbar totalrenovering, gerne for bistandsmidler (og til glæde for udenlandske ingeniørfirmaers beskæftigelse). Det uanset, at en løbende og planlagt vedligeholdelse af infrastrukturen ville være langt billigere.

En fuldstændig grotesk personulykke på Dr. Louises Bro på Nørrebro i København får mig nu til at spørge, om man da heller ikke kender ordet 'vedligehold' her i Østdanmark?

Som I måske har læst, så var et pilråddent gelænder på broen i lørdags årsag til, at to 14-årige piger kom meget alvorligt til skade, da de faldt fire meter ned fra på en vejbane, der fører under broen. Den ene pige brækkede ryggen og er tragisk nok formentlig resten af tilværelsen lam fra livet og ned, mens den anden pige slog hovedet meget alvorligt.

At dømme efter de offentliggjort fotos (se f.eks. her) var årsagen såmænd, at nogle indvendige balustre eller forankringsjern i det murede gelænder var rustet helt over. Ulykken sker da også bemærkelsesværdigt kort tid efter, at man bl.a. her på kanalen kunne læse om en rapport, der viser, at Københavns Kommunes vedligeholdelse af broer, veje og fortove er blevet misligholdt i mange årtier. Så lang tid, at det nu vil koste 6,6 milliarder kr. at rette op på forsømmeligheden.
 
Dr. Louises Bro stod færdig i 1889, i øvrigt som et led i byens nødvendige ekspansion udover voldene. Er det helt forkert at gætte på, at ingen i Københavns tekniske forvaltning har interesseret sig et klap for det tilsyneladende solide gelænders ædlere dele i de forløbne 123 år?

Så vidt jeg kan se af de nødtørftige kilder (jeg kan af en eller anden grund ikke finde et link til selve rapporten), er Dr. Louises Bro ikke nævnt som særlig forsømt, mens ti andre vigtige broer er i søgelyset.

Hvor mange andre misligholdelser har man mon overset?  

Mens Vejdirektoratet efter sigende har glimrende tjek på landets tusindvis af vej- og jernbanebroer på hoved- og landevejnettet, så de løbende kan gennemføre et hensigtsmæssig renoverings- og vedligeholdelsesprogram, har Københavns politikere åbenbart ikke villet lytte til byens ingeniører og andre teknikere de seneste ca. 50 år.

Det er derfor ret patetisk, at byens teknik- og miljøbormester, Ayfer Baykal, kan citeres for, at "Der er ikke andet at gøre end at sige undskyld".

Ayfer Baykal blev valgt ind i Borgerrepræsentationen for SF i 2009 og hun var, inden hun blev borgmester i 2011, både partiets politiske ordfører, medlem af Økonomiudvalget og budgetordfører. Så i et par år har hun da siddet meget tæt på ansvaret for i urimelig grad at spare på vedligeholdelsen af byens infrastruktur.

Så i stedet for bare at sige "undskyld" håber jeg, at hun nu går hjem og gøre sin forbandede pligt som ansvarlig for byens tekniske vedligeholdelse, inden flere tragiske overraskelser rammer sagesløse Københavnere.
Rrrrr!
Petersen, overingeniør



02. feb 2012 kl 18:09

Jørgen Hansen

Embedsmændene har skylden

En politiker bliver ikke borgmester uden at være godkendt af embedsmændene, og sidder ikke længe i stolen hvis han vipper for meget med båden og f.eks prøver at omprioritere i de mange elfenbenstårne. Københavns kommune har i årtier forsømt at vedligeholde infrastruktur, prøv at besøge de små gader (lidt væk fra hovedstrøgene) i Vanløse eller på Amager, og du vil føle dig som i Dar es Salam (bortset fra sproget og kulden).
Kan man iøvrigt forvente sig andet af et system, som vælger afdankede andenrangs og levebrødspolitikere som overborgmestre.


02. feb 2012 kl 18:40

Peter Vestentoft

Det er nu ikke helt korrekt med broen...

Kære Overingeniør.

Det er faktisk ikke selve broen der (når man betragter den) er slidt, men derimod den ved siden af beliggende underjordiske passage og tilhørende betonstruktur, der er eroderet. Betontrappen på den ene side er præget af huller og fragmentering, og det rustne rækværk, samt trapperne, er af langt nyere dato end 1889 (hvilket du også kan konstatere hvis du undersøger billedet nærmere på dit eget link). Så det er er langt nyere strukterer der er faldet sammen, hvilket jo gør vedligeholdelsesproblematikken endnu værre.

Vh


02. feb 2012 kl 18:59

avatar

Overingeniør Petersen

Re: Det er nu ikke helt korrekt med broen...

Beklager min mangel på præcision - men det gø,r som du skriver, jo blot sagen mere alvorlig.


02. feb 2012 kl 19:22

Peter Vestentoft

Re: Det er nu ikke helt korrekt med broen...

Det hjælper så heller ikke på strukturerne, at passagen frekventeres af personer med hang til hærgefester af især pyroteknisk karakter ...


02. feb 2012 kl 20:22

Jan Søndergaard

Re: Embedsmændene har skylden

Nu blev jeg lige så glad for, at Overingeniøren for en gangs skyld ikke mente, at DJØF'erne var skyld i dette uheld, men jeg glædede mig åbenbart for tidligt. Hvad er det i øvrigt for noget vrøvl om, at embedsmændene skal godkende borgmestre


02. feb 2012 kl 21:24

Tomas Kjersgaard

Følg pengene

Jeg har pudsigt nok lidt inside viden om, hvordan tingene foregår i Københavns Kommune mht. vedligehold af broer under Teknik- og miljøforvaltningen. Faktisk bliver der regelmæssigt lavet tilstandsrapporter for alle kommunens brobygningsværker af en entreprenør. Man kan med stor sandsynlighed slå op i kommunens database og se at det pågældende rækværk er/var rustent og har fået en lav karakter. Det er ikke mit indtryk at entreprenøren er interesseret i at overdrive tilstandskarakteren. Tværtimod.
Det man skal spørge til er, hvorfor der bruges så mange penge på nyanlæg istedet for på vedligehold? Spørg borgmestrene hvorfor det er vigtigere med et nyt kulturhus end liv og helbred. Er de overhovedet klar over hvor få ansatte der er i kommunens broafdeling? Er de klar over hvor mange bygningsværker disse par personer skal håndtere?


03. feb 2012 kl 10:52

avatar

Jon Bendtsen

Det er pigernes egen skyld

At dømme efter de offentliggjort fotos (se f.eks. http://nyhederne.tv2.dk/articl...html ) var årsagen såmænd, at nogle indvendige balustre eller forankringsjern i det murede gelænder var rustet helt over.

På billede teksten på ovenstående url står der:
Pigerne faldt begge ned, da de enten lænede sig op af gelænderet eller sad på det.

Og dermed er de selv uden om det. Man skal ikke sidde på gelænderet, og hvis man læner sig så kraftigt at man falder ud over kanten og ned hvis gelænderet knækker, så har man også selv handlet groft uansvarligt.


03. feb 2012 kl 11:27

Brian Nielsen

Re: Det er pigernes egen skyld

Man skal ikke sidde på gelænderet, og hvis man læner sig så kraftigt at man falder ud over kanten og ned hvis gelænderet knækker, så har man også selv handlet groft uansvarligt.

Sikke noget vrøvl, det er helt sikkert, at kommunen har et ansvar for at et opsat gelænder har den fornødne styrke til at modstå en så lille belastning. Men det vil jeg på det kraftigste råde forældrene til at afprøve ved en domstol, for det kan ikke afgøres her. Hvor ved du i øvrigt det fra med sikkerhed - du har ikke været tilstede og kan derfor ikke drage konlusioner ud fra "hear-say" ?


03. feb 2012 kl 11:29

Tomas Ussing

Re: Det er pigernes egen skyld

...og hvis man læner sig så kraftigt at man falder ud over kanten og ned hvis gelænderet knækker, så har man også selv handlet groft uansvarligt.

Man skal s'gu da kunne læne sig op ad et gelænder?!!! Hvad I alverden tænker du på????


03. feb 2012 kl 11:41

Michael Rangård

Re: Det er pigernes egen skyld

Et gelænder er der for at beskytte brugerne mod utilsigtet at falde ned og derfor skal gelænderet have en hvis styrke så det kan modstå at f.eks. en person falder igennem ved at miste balancen eller ved at blive skubbet ud mod gelænderet med en hvis styrke.

Mig bekendt så er det en større belastning at blive skubbet mod et gelænder end at læne sig op af det og det lyder som om at gelænderes ikke har været stabilt nok til at beskytte folk der færdes på broen.

Hvis pigerne selv har kravlet op eller lænede sig så langt ud over at de derved belaster gelænderet mere end det vil blive ved en utilsigtet påvirkning, kan man snakke om at de til dels er selvforskyldt. Men hvis de bare lige har løftet det ene ben og hvilet på gelænderet, så bør det kunne holde. Ellers vil det aldrig kunne holde hvor en tilsvarende person falder hen mod gelænderet. I den sammenhæng skal man også vurderer om to 14 årige piger har en masse der tilsvare en fuldvoksen mand der vælter hen mod gelænderet.


03. feb 2012 kl 11:57

avatar

Jon Bendtsen

Re: Det er pigernes egen skyld

Sikke noget vrøvl, det er helt sikkert, at kommunen har et ansvar for at et opsat gelænder har den fornødne styrke til at modstå en så lille belastning. Men det vil jeg på det kraftigste råde forældrene til at afprøve ved en domstol, for det kan ikke afgøres her. Hvor ved du i øvrigt det fra med sikkerhed - du har ikke været tilstede og kan derfor ikke drage konlusioner ud fra "hear-say" ?

Jeg var ikke tilstede imens det skete, men jeg har været onsite på den lokation hvor det er min opfattelse at uheldet er sket indtil flere gange og er kørt forbi mange gange. http://maps.google.dk/maps?f=q...8.68

Det er min opfattelse at pigerne har sat sig på den lave beton væg og lænet sig op af metal rækværket som kan ses på billedet oven over. Det mener jeg er deres fejl. Det pågældende sted er ikke en bænk. Og man sætter sig da ikke noget som helst sted hvor man kan forudse at hvis rækværket knækker så kommer man slemt til skade. Specielt ikke når der er bænke og en lille park lige ved siden af. Igen, se på billedet, jeg mener at pigerne har handlet groft uansvarligt. Det er absolut ikke et sted jeg ville sætte mig.


03. feb 2012 kl 12:00

Brian Nielsen

Re: Det er pigernes egen skyld

Jeg vil mene, at et tidssvarende gelænder skal kunne holde til væsentligt mere. Selvfølgelig skal det være brugt, som det er tænkt, men at gætte på, om pigerne har gjort dit eller dat- er ikke sagligt. Der er et objektivt ansvar her - jvnf. sagen med gelændere i Metroen, hvor folk faldt ned, selv om højden på gælenderne der var god nok: Man er forpligtet til at imødese/gå mulig utilsigtet anvendelse ved opsættelse/vedligeholdelsen. Jeg har været deltager i flere erstatningssager, der ligner denne - og det har været kommunen der table hver gang. ( Det er dog ikke sikkert her, da vi jo ikke har alle oplysninger- men det ligner tilsvarende sager)


03. feb 2012 kl 12:01

avatar

Jon Bendtsen

Re: Det er pigernes egen skyld

...og hvis man læner sig så kraftigt at man falder ud over kanten og ned hvis gelænderet knækker, så har man også selv handlet groft uansvarligt.

Man skal s'gu da kunne læne sig op ad et gelænder?!!! Hvad I alverden tænker du på????

Ja og nej. Selvfølgelig skal gelænderet kunne holde til at man læner sig op af det. Men kan skal ikke bare nonchalant læne sig op af et gelænder hvor man kan se at man kommer slemt til skade hvis det knækker og man handler groft uansvarligt hvis man gør det alligevel.


03. feb 2012 kl 12:04

avatar

Jon Bendtsen

Re: Det er pigernes egen skyld

Et gelænder er der for at beskytte brugerne mod utilsigtet at falde ned og derfor skal gelænderet have en hvis styrke så det kan modstå at f.eks. en person falder igennem ved at miste balancen eller ved at blive skubbet ud mod gelænderet med en hvis styrke.

Ja, utilsigtet.

Hvis pigerne selv har kravlet op eller lænede sig så langt ud over at de derved belaster gelænderet mere end det vil blive ved en utilsigtet påvirkning, kan man snakke om at de til dels er selvforskyldt.

Det er min opfattelse at det er præcis det pigerne har gjort.


Men hvis de bare lige har løftet det ene ben og hvilet på gelænderet, så bør det kunne holde. Ellers vil det aldrig kunne holde hvor en tilsvarende person falder hen mod gelænderet. I den sammenhæng skal man også vurderer om to 14 årige piger har en masse der tilsvare en fuldvoksen mand der vælter hen mod gelænderet.

Sådan som jeg har forstået det så er de faldet bagover og landet på baghovedet. Ergo, de har siddet på gelænderet, og det skal man ikke, specielt ikke når der er en bænk og lille park lige ved siden af. Se på billedet http://maps.google.dk/maps?f=q...8.68


03. feb 2012 kl 12:49

Brian Nielsen

rækværkets styrke

Jeg synes du er alt for hurtigt ude og anklager personerne for skyld. Uanset om det kunne have siddet på en bænk i nærheden eller ej (hvad har det egentlig med sagen at gøre?) Der er et objektivt ansvar her, lad det være op til en domstol om at afgøre skyldsspørgmålet. Var du personligt vidne eller "paster" du blot fra forskellige avisartikler ?


03. feb 2012 kl 13:15

Christian Forné

Re: Det er pigernes egen skyld

Jeg kan godt se din pointe, at man skal se sig for, og checke hvor man sætter sig og træder. Hvis alle gjorde det, ville der heller ikke være så mange der trådte i en hundelort....
Men når der er en metalafskærmning, som har siddet fast lisså længe som pigerne, og formentlig osse deres forældre har levet, og gennem den tid modstået alt, opstår der en naturlig tillid til at det holder...
Havde der aldrig været en afskærmning på det pågældende sted, ville folk ikke være lullet ind i en tryghed om at man kan stå og hænge ud over infrastrukturen uden at komme til skade, og så ville de to piger formentlig aldrig være faldet ned der...


03. feb 2012 kl 20:47

Martin Nielsen

antropologi og arkitektur

Hvis man i et byrum laver et gelænder, som får et segment (i dette tilfælde 2 piger, og sandsynligvis flere i den yngre befolkningsgruppe gennem tiden) af os til at tænke: "bænk", så er ansvaret til dels stadsarkitektens skyld, da man så kunne lave tekniske løsninger eller advarselsskilte for at gøre opmærksom på faren, eller ændre opfattelsen "bænk" (en antropologisk viden som enhver arkitekt burde have lært på arkitektskolen). Bestemt "burde" pigerne da have tænkt tanken at det var farligt, men det er uhyggelig nemt at være bagklog - men samtidig også ganske dyrt - hvorfor man fra starten bør indregne en vis sikkerhedsmargin til "menneskelige fejl" i arkitekturen. Den menneskelige faktor bliver desværre glemt alt for mange steder, og jeg vil da gerne komme med en opfordring til at man som ingeniør lige tager sig tiden til at tage "helikopter-perspektiv-brillerne" på og lige tænker tanken, hvordan slutbrugeren rent faktisk ser produktet og anvender dette (og så er det ellers ligemeget om det er et gelænder, et stykke software, eller en rumfærge)... Det er det vi skal leve af i fremtiden...


03. feb 2012 kl 21:16

Peter Kyllesbeck

Re: antropologi og arkitektur

jeg vil da gerne komme med en opfordring til at man som ingeniør lige tager sig tiden til at tage "helikopter-perspektiv-brillerne" på og lige tænker tanken, hvordan slutbrugeren rent faktisk ser produktet og anvender dette

... eller måske 'krævede' arkitekten den 'luftige konstruktion' med gelænder i stedet for en højere betonkant. I det tilfælde kan ingeniører med "helikopter-perspektiv-brillerne" have endog meget svært ved at trænge igennem.


04. feb 2012 kl 00:03

Martin Nielsen

Re: antropologi og arkitektur

... eller måske 'krævede' arkitekten den 'luftige konstruktion' med gelænder i stedet for en højere betonkant. I det tilfælde kan ingeniører med "helikopter-perspektiv-brillerne" have endog meget svært ved at trænge igennem.

For at tage dit eksempel, så er det jo netop et skoleeksempel på en dårlig arkitekt, da dennes opgave jo dybest set er at skabe en løsning som tilgodeser funktionen af det arkitekten er blevet bedt om at skabe. Det går galt når arkitekten laver den kunstneriske løsning (æstetik), fremfor den pragmatiske ("form følger funktion" som min tidligere design-lærer på HTX sagde).
Den pragmatiske løsning her ville sikkert være noget med panserglas og et højere gelænder f.eks.


04. feb 2012 kl 09:25

stig per andersen

Og så dagens overraskelse ...

Mon ikke, at det er COWI, der har en dårlig sag:

http://nyhederne.tv2.dk/articl...html

"Ingeniørfirmaet Cowi godkendte for nylig siden det gennemrustne rækværk ved søerne i København, som var skyld i at 14-årig styrtede fire en halv meter og blev lam."


04. feb 2012 kl 10:01

Peter Kyllesbeck

Re: antropologi og arkitektur

Den pragmatiske løsning her ville sikkert være noget med panserglas og et højere gelænder f.eks.

Men den løsning ville ikke have reduceret behovet for inspektion og vedligehold. (det var ikke konstruktionen men manglende vedligehold der var årsagen i dette tilfælde)


04. feb 2012 kl 10:52

Karsten Henneberg

Re: Det er pigernes egen skyld

Et gelænder er der for at beskytte brugerne mod utilsigtet at falde ned og derfor skal gelænderet have en hvis styrke så det kan modstå at f.eks. en person falder igennem ved at miste balancen eller ved at blive skubbet ud mod gelænderet med en hvis styrke.

Ja, utilsigtet.

Hvis pigerne selv har kravlet op eller lænede sig så langt ud over at de derved belaster gelænderet mere end det vil blive ved en utilsigtet påvirkning, kan man snakke om at de til dels er selvforskyldt.

Det er min opfattelse at det er præcis det pigerne har gjort.


Men hvis de bare lige har løftet det ene ben og hvilet på gelænderet, så bør det kunne holde. Ellers vil det aldrig kunne holde hvor en tilsvarende person falder hen mod gelænderet. I den sammenhæng skal man også vurderer om to 14 årige piger har en masse der tilsvare en fuldvoksen mand der vælter hen mod gelænderet.

Sådan som jeg har forstået det så er de faldet bagover og landet på baghovedet. Ergo, de har siddet på gelænderet, og det skal man ikke, specielt ikke når der er en bænk og lille park lige ved siden af. Se på billedet http://maps.google.dk/maps?f=q...ote>
Meget langt ude, har du måske en pointe, Jon! Men hvor var advarselsskiltet så der advarede om at gelænderet ikke tålte belastning?


05. feb 2012 kl 12:35

Peter Kyllesbeck

Re: Det er pigernes egen skyld

I gamle dage var der i vinduesrammens underkant i DSBs tog et skilt med teksten "Læn Dem ikke ud". Dengang kunne vinduerne åbnes ( datidens aircondition). Nu er der indbygget aircondition, og vinduerne må ikke åbnes.
Da fik man løst en potentielt farlig situation ved samme lejlighed.

Som arkitekt og designer i det offentlige rum, skal man ikke friste til letsindige akrobatiske placeringer af sit legeme. Ellers skal vi vel til at overplastre installationer i det offentlige rum med tekster af typen "Objects in mirror are closer than they appear", som virker udfordrende på normale intelligente personer.


06. feb 2012 kl 09:38

Max Kjeldgaard

Re: Det er pigernes egen skyld

Men det vil jeg på det kraftigste råde forældrene til at afprøve ved en domstol, for det kan ikke afgøres her.

Den "forkølede" minierstatning, som de ville kunne få ved en Dansk domstol, vil nok ikke være anstrengelserne værd. I USA ville en sådan erstatningssag udløse en GIGANT erstatning, som ville være sat i relation til vedligeholdsomkostningerne for SAMTLIGE gelændere i byen, idet risikoen ville være den samme ved at sidde på alle gelænderne.
"Vi må prioritere" er det moderne trylleord til bortforklaring af alle mulige svigt, og også i denne sag, og der er et åbenlyst behov for en anden vægtning.
Måske burde domstolene overveje en anden praksis mht erstatningsstørrelse.


15. feb 2012 kl 17:28

Jørgen Storgaard Nielsen

Vedligeholdssystem.

Pigernes egen skyld...................................................
Jeg er helt enig med Overingeniør Petersen. Hele sagen drejer sig nemlig om periodisk vedligehold, for at undgå sådanne ulykker.
Uanset om det er den gamle togbro til Falster eller om det er gelænderet på Rundetårn, bør det for de ansvarshavende ejere, indgå i et edb system.
Alle større nybygninger bør indgå i et edb system, som efter en kørsel kommer ud og siger fx: "Vedligehold af Dr. Louise Bro"
Vore kraftværker har det og vore nyere store broanlæg har det -- Vedligeholdssystemer.
Så se at komme i gang med statsejede og kommunale anlæg.
Der skal vel hvert år budgeteres med 5 eller 10 % af anlægssummen.
Og så skal arbejdet udføres!!!!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.