Hårdt presset Europa styrer direkte mod flere kul- og gaskraftværker
70 procent af Europas kraftværker er så gamle, at de skal skrottes, viser ny analyse. Uklare politiske signaler omkring EU's klimapolitik kan betyde, at nye kraftværker bliver kulfyrede, lyder advarslen.
Læs også
-
Yderst effektivt gaskraftværk fra Dong tilpasser sig vindkraften
-
Svensk ekspert i reaktorsikkerhed: »Vi skal kigge på kraftværkernes udholdenhed«
-
Forsinkede a-kraftplaner sender 8,5 mio. britiske husstande ud i fattigdom
Læs mere om
Stik imod de politiske intentioner om en klimavenlig energiforsyning styrer Europa mod at få flere kul- og gaskraftværker. Problemet er, at parken af udtjente fossile kraftværker vokser, og lige nu står de til at blive levetidsforlænget frem for erstattet af grønne teknologier.
Sådan lyder advarslen fra en række branchefolk og forskere, der sender en klar opfordring til europæiske politikere om at få skabt de nødvendige vilkår for en grøn elforsyning.
»Vi skal skabe rammer, der gør det rentabelt for investorerne at satse på grønne teknologier. Men sådan er markedet ikke i dag, hvor kul og gas er billigst,« siger Ulrich Bang, EU-chef i Dansk Energi.
Ifølge en ny analyse fra Dansk Energi skal der alene de næste ni år bygges, hvad der svarer til 70 atomreaktorer i 1.600 MW-klassen som den, der bygges i Finland i øjeblikket, for at erstatte de aldrende kraftværker.
Også det internationale konsulentfirma IHS Cera i Paris, der rådgiver regeringer og investorer om verdens energimarkeder, advarer imod følgerne af de usikre politiske vilkår, mangel på investeringsmidler og for stor usikkerhed om støtteordninger til vedvarende energi:
»Europas køreplan mod en grøn fremtid er i konflikt med de finansielle realiteter på markedet,« siger analytiker og ekspert i energisektoren Fabien Roques fra IHS Cera.
Udviklingen kan kun standses af ét forhold, lyder det fra flere fagfolk. Over de kommende måneder skal det danske EU-formandskab få en stramning af CO2-kvotesystemet frem til 2020 på dagsordenen, så beslutningen om en stramning kan vedtages på topmødet i Ministerrådet i juni.
Ændringen skal sikre, at CO2-kvoteprisen bliver så høj, at energiselskaberne motiveres til at investere i grønne teknologier frem for sorte.
Søren Dyck-Madsen, civilingeniør og energipolitisk medarbejder i Det Økologiske Råd, mener ligefrem, at Europa nu står ved en skillevej mellem to energiscenarier i fremtiden.
»Valget går på, om Europas energiforsyning skal være grøn eller sort. Derfor er det vigtigt med klare politiske og økonomiske signaler, der kan bane vej for de rigtige investeringer i grønne energiteknologier,« siger han.
Lektor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen er enig i, at man skal sørge for gode rammevilkår for VE-udbygningen på europæisk plan for at erstatte de gamle kraftværker. Men han mener, at det ikke kun er op til politikerne.
»Signalerne om, at Europa skal i en grøn retning, er der jo allerede, og i Danmark har vi i mange år vist vejen med kraftvarme og fjernvarme. Så der er ingen grund til, at investorerne bare sidder på hænderne og venter på, at politikerne strammer CO2-kravene,« siger Brian Vad Mathiesen.
