Det måtte jo komme i disse retrotider - en Fiat 500 stationcar. Sådan en model have min mor tilbage i 1970’erne. Der kunne man virkelig tale om mikrobil. Der var ingen komfort, hverken sommer eller vinter. I stil med ældre motorcykler, så var der heller ingen benzinmåler. Man måtte simpelthen sjusse sig til, hvornår det var tid at få fyldt op ud fra triptælleren.


At kalde det en stationcar, og dermed forvente, at der var lidt ekstra plads til bagage, var også en overdrivelse, for der var lige netop plads til en kasse øl i bagagerummet. Den hed da også bare Fiat K eller Giardiniera.

Jeg kan personligt godt lide retro-stiler og Fiat har været dygtig med deres 500. Nu vækker Fiat altså noget der svarer til K-modellen til live igen. De kalder den nu 500L.


Ved første øjekast kunne den godt have været endnu mere ‘retro’. Der måtte gerne have været lidt flere stilkomponenter fra den originale version. Det lykkedes godt med 500’eren og CC-modellen, men med L-modellen kunne de godt have givet den lidt mere gas. Ikke så den kom til at ligne min mors gamle bil, for den var lille og ubehagelig at køre i, men bagenden kan ligner noget vi kunne have set en Citroén eller måske endda en Kia.

Hvad synes I?