Danmarks Grundforskningsfond har bevilget 60 millioner kroner til Center for Permafrost, Cenperm. Med en tværvidenskabelig forskningsindsats, skal Cenperm kunne forudsige økosystemet på Grønland i de kommende år og helt frem til om 100 år.

Grundforskningscenteret, der hører under Københavns Universitet, fokuserer på samspillet mellem planter, mikroorgamismer og jordmiljøet, fortæller centerleder Bo Elberling til Ingeniøren.

»Vi har forsket i områderne gennem en årrække. Nu vil vi kombinere og samle delene og herefter lave en økosystembetragtning for at kunne undersøge, hvad der sker i et økosystem i forandring,« siger Bo Elberling.

Gennem laboratorieforsøg vil forskerne simulere noget af det, der kan ske ved eksempelvis planterne, hvis der er ændrede vejrforhold eller temperaturer.

»Man ved, at der er en stor mængde kulstof i tundraen, men det er endnu ukendt, hvor stor en andel af det kulstof, der bliver frigivet i løbet af de næste 50-100 år. Det vil vi undersøge og forsøge at forudsige, samtidig med at vi vurderer påvirkningen af økosystemet på Grønland.«

Med det giver Danmark et bidrag til den arktiske forsning, fortæller Bo Elberling. Og det vil have en stor betydning for grønlænderne.

»Vi skal forklare, hvilke forandringer, der sker i det Grønlandske miljø, der har betydning for grønlænderne i dag i forhold til afgrøder, temperaturer og andre forhold, der har betydning for det grønlandske samfund her og nu og i fremtiden.«

Men forskerne er der kun på lånt tid. Danmarks Grundforskningsfond bevilger typisk ti års forskning, hvoraf de første seks år er intensiv forskning, og de sidste fire år en afrunding. Dermed vil centret altså ikke få støtte efter ti års forskning. Centerlederen mener dog ikke, at tidsrammen på ti år kommer til at begrænse forskningen.

»Inden for de første seks år har vi sat det første markante fodaftryk,« lyder det fra Bo Elberling.

Sammen med en forskergruppe ved Institut for Geografi og Geologi er Cenperm blevet partner i PAGE21. De to forskningsinstitutioner bliver således en del af EU-projektet, der er den største europæiske satsning med henblik på at forudsige fremtidig permafrostoptøning og dertil knyttede drihusgasbudgetter i en global skala.