Teknologisk Institut tester kontroversiel mirakel-energisparer
Amerikanske undersøgelser sår tvivl om, hvorvidt den koreanske mirakelenergisparer Ultra lever op til sit navn, og nu vil den danske forhandler have syn for sagn. Teknologisk Institut er blevet bedt om at rede trådene ud.
Et kig ind i energispareren Ultra.
Læs også
Læs mere om
Den koreanske energisparenhed Ultra kan give elbesparelser på mindst 5 pct., hvis den installeres korrekt, hævder den danske forhandler Ecometric, som bakker påstanden op med målinger hos bl.a. Coldstar i Vejle.
Ingeniøren har kendskab til tre uafhængige undersøgelser af Ultra-energisparenheden, som er udført under velbeskrevne forhold i laboratorier.
To amerikanske undersøgelser er klart negative, hvorimod en østrigsk undersøgelse umiddelbart er positiv.
Ingeniørens nærmere eftersyn af den østrigske test har dog ført frem til, at denne undersøgelse er mindre positiv, end testrapporten kan give anledning til at tro.
Læs også: Omstridt mirakeldims lover kæmpe besparelser på elregningen
På baggrund af Ingeniørens oplysninger har Ecometric besluttet sig for at bede Teknologisk Institut i Aarhus om at lave en undersøgelse af Ultra, oplyser virksomhedens økonomidirektør Bo Kristensen.
Her er foreløbig en nærmere beskrivelse af forholdene omkring de to amerikanske og den østrigske undersøgelse:
De to amerikanske undersøgelser er blevet lavet på foranledning af Green Lotus Group, der har anlagt sag mod den koreanske producent Keseco i USA. Den østrigske undersøgelse er lavet for Energisparesysterme Graz – Dodeka, som forhandler produktet.
Virker ikke, siger Texas A&M University
Professor Mehrdad (Mark) Ehsani fra Texas A&M University har gennemført tre forsøgsserier med Ultra.
En med en rent omhsk belastning, som det vil være i tilfældet med belysning. En med ohmsk og induktiv belastning, som det vil gælde for motorer, og endelig en med aktuel motor i form af en kommerciel blæser.
I alt blev der gennemført 12 test, og konklusionen er, at 'ingen energibesparelse blev opnået med brug af Ultra-energispareenheden.'
Ehsani skriver i sin rapport, at enheden består af to parallelle kobberledere, som er omgivet med et dielektrisk materiale – hver leder forbindes med en ekstern ledning.
Enheden kan derfor opfattes som en form for kondensator, som i princippet kan have en positiv effekt, men størrelsen og geometrien betyder, at denne effekt vil være ubetydelig, som det også fremgik af målingerne, står der i rapporten.
Teoretisk set kan en kondensator i parallel med de elektriske ledninger også have en gavnlig virkning i form af harmonisk filtrering, bemærker Ehsani.
Han tilføjer dog, at effekten i det aktuelle tilfælde kun vil være i radiofrekvensområdet, at sådanne frekvenser ikke genereres af elektriske belastninger og i øvrigt udbreder sig dårligt over elektriske ledninger.
Mehrdad Ehsani skriver endvidere, at Ultra hævdes at kunne reducere de ohmske tab i ledningerne. Han noterer sig, at ohmske tab i ledninger kun udgør en ganske lille del af belastningen i praktiske installationer, og at en reduktion derfor vil være uden nævneværdig betydning, selv hvis en sådan enhed kunne fremstilles.
Ehsanis konklusion lyder: 'Vi kan med sikkerhed udtale, at Ultra ingen gavnlig virkning har i form af energibesparelser ved enhver form for belastning. Denne konklusion er konsistent med de teoretiske forventninger fra fysikken og elektroteknikken'.
Forudindtaget undersøgelse, siger britisk forhandler
Ecometric har på baggrund af Ingeniørens henvendelse om disse målinger bedt Blue Carbon, som forhandler Ultra i Storbritannien, om at kommentere denne kritik.
Marketingdirektør Edward Cowdery fra Blue Carbon forklarer i en e-mail, at testen hos Texas A&M er helt misvisende og tilrettelagt for at give det ønskede resultat.
Edward Cowdery har flere indvendinger mod forsøgene på Texas A&M University. Han bemærker bl.a., at undersøgelsen som udgangspunkt er foretaget med en negativ holdning, som kommer til udtryk i en bemærkning, som 'formålet med testen med en reaktiv belastning og en motor var at vise, at ingen positive resultater kan opnås'.
Edward Cowdery peger desuden på fejl i måleproceduren, som det er 'chokerende at finde hos en professor fra Texas A&M'.
Ingeniøren har forelagt disse indvendinger for Mehrdad Ehsani, som pr. e-mail har svaret, at test og evaluering ikke gav hverken teoretiske eller eksperimentelle grunde til at tro, at der var nogen som helst energibesparende virkning fra den enhed, som de modtog til undersøgelse.
Han har i øvrigt ingen kommentarer til den konkrete kritik af rapporten, som Blue Carbon rejser.
Virker ikke, siger Intertek i USA
Intertek er en global organisation med afdelinger i mange lande, herunder Danmark.
Ved afdelingen i Kentwood, Michigan, lavede man test af Ultra med en belastning i form af to blæsere og en 100 watt glødelampe. Først 48 timer uden Ultra i installation, dernæst 48 timer med Ultra og endelig igen 24 timer uden Ultra.
En analysator registrerede kilowatttime-forbruget nær strømforsyningen (120 V, 60Hz) på kanal 1 og forbruget nær belastningen på kanal 2.
På begge kanaler var der en reduktion i energiforbruget på 0,1 pct. med brug af Ultra. Intertek bemærker dog, at det er inden for målenøjagtigheden og usikkerhedsfaktorerne, som tilsammen svarer til en usikkerhed 1 pct. Konklusionen lyder, at der ikke kunne observeres en målbar effekt af Ultra.
Edward Cowdery har kun to indvendinger mod denne undersøgelse, som han mener er klart bedre end testen hos Texas A&M.
Den første er, at der ingen variation var af belastningen. Derfor kan man kun forvente en besparelse på 3 pct. over 48 timer, oplyser han. Den anden indvending er, at forsøgene ikke blev gentaget.
Det virker, siger TÜV-Austria (måske)
Kesecos forhandlere fremfører en test hos det østrigske testlaboratorium TÜV Austria som bevis for, at produktet virker.
Det samme gør Ed Cowdery, som dog også er opmærksom på, at statistisk set kan der stilles spørgsmål til TÜV-testen, men 'den er langt mere pålidelig end de to andre rapporter'.
TÜV Austria undersøgte Ultra i juni 2011 og fandt en energibesparelse på 5 pct. ved opvarmning af vand på en induktionskogeplade. Der er gennemført tre forsøg med opvarmning af vand fra 21,5 grader og efterfølgende kogning i en halv time uden Ultra installeret og tre tilsvarende forsøg med Ultra installeret.
Forsøgslederen Johann Lipp skriver i rapporten, at energibesparelsen med Ultra er på 98,25 watttimer eller 5 pct.
På forespørgsel af Ingeniøren oplyser Johann Lipp dog, at før testen med induktionskogepladen havde han testet andre former for belastninger i form af motorer – uden at se nogen målbar effekt.
Det var klienten, der leverede en nyindkøbt induktionskogeplade. I en e-mail skriver Johann Lipp, at man efter flere måleomgange opnåede en energibesparelse på 5 pct., hvorefter testen blev afsluttet.
Målingen uden Ultra foregik den ene dag, og målingen med Ultra den efterfølgende dag.
Forsøget kan ikke reproduceres
Johann Lipp oplyser i e-mailen, at han i dag ikke er helt sikker på om energibesparelsen skyldtes Ultra, eller om kogepladen ændrede sine karakteristika under måleperioden.
Hans konklusion lyder i dag:
'Jeg er sikker på, at energispareenheden ikke sparer energi ved alle belastninger. Jeg er ikke sikker på, at testen med kogepladen kan reproduceres.'
Så TÜV-undersøgelsen er mere et 'måske' end et klart 'ja'.
Nu bliver det så Teknologisk Institut, der får opgaven med at underkaste Ultra en seriøs undersøgelse, der forhåbentlig kan give en form for afklaring. Ingeniøren følger sagen.
