Dansk initiativ skal skabe bedre søkort omkring Grønland
På opfordring fra Danmark mødes de fem nordpolsstater nu for at drøfte, hvordan data for opmåling af havbunden kan udveksles, så sikkerheden til søs omkring Grønland kan blive bedre.
Multimedia
Infografik:
Se når 300 meter langt krydstogtskib sejler ind til Ilulissat
Læs også
Et internationalt samarbejde om søopmåling af grønlandske farvande tager for alvor fart, når den nyoprettede Arktiske Regionale Hydrografiske Kommission, ARHC, mødes første gang til oktober.
På Danmarks foranledning vil de fem nordpolsstater – Canada, USA, Rusland, Norge og Danmark – drøfte udveksling af relevante opmålingsdata, oplyser miljøminister Ida Auken (SF) i et svar til Sara Olsvig (IA).
Danmark har tidligere udvekslet data fra søopmålinger med USA og Canada, som er anvendt til grønlandske søkort. Men 80 procent af Grønlands økonomiske zone er ikke opmålt, mens kvaliteten af opmålingerne af den resterende femtedel er svingende.
De usikre søkort kan blandt andet være et problem for den stigende trafik af krydstogtskibe, men det er ikke nødvendigt at opmåle hele søterritoriet for at skibene kan sejle sikkert. Dels består langt størstedelen af Grønlands havområde af dybder over 200 meter, hvor detaljeret opmåling normalt ikke er relevant for sejladssikkerheden, dels er cirka 15 procent dækket af permanent is, oplyser Ida Auken i et udvalgssvar.
Tredelt prioritering for opmåling af vestgrønlandske farvande
Ida Auken er minister for Kort & Matrikelstyrelsen, som er ansvarlig for søopmåling i Grønland, der i praksis udføres af Forsvaret. I et udvalgssvar opstiller hun de nuværende tre prioriteter for den grønlandske søopmåling, som alene handler om vestkysten:
1) Genmåling af sejlruterne til de store grønlandske havnebyer: Nuuk, Sisimiut, Uummannaq, Aasiaat, Maniitsoq, Qaqortoq, Nanortalik, Paamiut, Ilulissat og Narssaq. Denne opgave afsluttes inden for få år.
2) Måling af indenskærsruterne på vestkysten fra Upernavik til Kap Farvel, som foregår i de næste 5-10 år.
3) Måling af farvande og ruter, der er aktuelle i forbindelse med udvikling af turisme og andre erhverv, dvs. udenskærsområder og fjorde langs vestkysten, der har særlig interesse for krydstogtskibe og anden kommerciel trafik, som også foregår de næste 5-10 år.
70 procent søkortsdækning på mest trafikerede ruter
'Den største koncentration af eksisterende søopmåling er foretaget i de mest trafikerede grønlandske farvande langs den tættest beboede del af vestkysten. Den sydlige del af vestkysten fra Kap Farvel til Upernavik er for cirka 70 procents vedkommende dækket af ruter med tilstrækkelig opmåling,' skriver Ida Auken.
Videre er de dybe dele af havet ud for vestkysten primært dækket af lidt ældre opmåling, mens målingerne er sporadiske nord for Upernavik.
'Østkysten er ikke detailopmålt. Der findes dog opmålinger af ældre dato til indsejlingerne til de største byer og vigtigste fjorde på østkysten. De dybe dele af havet ud for østkysten er sporadisk opmålt i forbindelse med anden sejlads i området og i forbindelse med forskningsprojekter,' slutter Ida Auken.
Krydstogtskibe skal sejle i relativ nærhed af hinanden
Turistrådet Visit Greenland frygter for krydstogtturismen i Grønland, fordi Søfartsstyrelsens kræver, at krydstogtskibe ikke må sejle alene i isfyldte farvande.
»Man får ikke konkurrerende selskaber til at koordinere deres sejlplaner, så de konstant er seks timer fra hinanden. Hvis de skal rykke en rute to uger for at komme til Grønland, tager de da til Island eller New Foundland i stedet,« siger seniorkonsulent Malik Milfeldt fra Visit Greenland.
Ifølge nautisk konsulent i Søfartsstyrelsen Søren Forup kommer sikkerheden i første række, selv om det vil kræve planlægning for krydstogtskibene.
»Grundlæggende handler det om at lave de rette foranstaltninger, før der sker noget. Det holder jo ikke at vente på den første ulykke, og vores eneste mulighed er at regulere sejladsen. Det kommer selvfølgelig også an på, hvor langt fra kysthjælpen, skibene sejler, men vi opfordrer til relativ nærhed,« siger Søren Forup.






