Hvis veje og broer kunne stemme, så ville de nok ikke være så nedslidte. Flere af Københavns broer er således så nedslidte, at hvis politikerne på rådhuset ikke investerer i dem, så lukker de om bare fem år.

Ved at indgå i private partnerskaber undgår man imidlertid, at politikerne bliver ved med at spare på asfalten, til der næsten ikke er mere tilbage, skriver Berlingske. Og det kan betale sig for kommunerne at lave partnerskaber med de private, vurderer KL.

»Fidusen er, at firmaerne selv vælger tidspunktet for renoveringen, der sker, når de har kapaciteten til det og ikke har andre opgaver. Fleksibilitet giver alt andet lige nogle priser, som bevisligt er billigere for kommunerne på den lange bane. Samtidig undgår man at skulle indhente et meget dyrt efterslæb,« siger Martin Damm, der er formand for teknik- og miljøudvalget under Kommunernes Landsforening.

»De fleste politikere prioriterer mennesker over veje, som ikke har stemmeret. Så jeg plejer at sige, at systematisk vedligeholdelse også er en måde at beskytte vejene mod politikerne, så de ikke år efter år fristes til at spare et slidlag her og dér og i stedet bruge pengene på andre ting,« siger Martin Damm.

I København vil teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) dog ikke lave aftale med private firmaer, før der er helt styr på konsekvenserne.

»Det er vigtigt, at vi sætter gang i en politisk debat om, hvordan vi sikrer vejvedligeholdelsen og samtidig stadig kan prioritere pengene, så der også er råd til renhold og affaldet ikke i stedet kommer til at hobe sig op i gaderne. Måske kan partnerskabsmodeller være en løsning. De forskrækker mig i hvert fald ikke. Omvendt har vi slet ingen erfaringer med dem,« siger Ayfer Baykal.

Rambøll vurderer, at der på landsplan var et investeringsefterslæb på veje og broer på 12 milliarder kroner i 2010.

Læs historien på b.dk