Hvem skal tvivl komme tilgode?

Hvis der er rester af sprøjtegift i grundvand, så er det vel kraftige indicier på at der er et eller andet galt?
Hvis vi så antager at det er rimeligt med en ny undersøgelse af forholdende omkring nedsivningshastighed, så kan man vel for f..... i det mindste lade tvivlen komme vandforbrugerne (os alle sammen) tilgode, og stoppe brugen indtil et undersøgelsesresultat foreligger.
Skal forureneren (danske landmænd eller producenten) iøvrigt betale i en situation hvor der påvises at midlet siver direkte ned i grundvandet???
Det er forhåbentlig ikke sådan at et helt erhverv uden risiko kan tilsvine vores allesammens naturressourcer?

Flot!!!

Det er pinligt, forbyd det formede lort nu og åben kun op når der forelægger bevis for, at det ikke forurener grundvandet.. Kære minister, hold venligst op med at bruge den omvendte logik!

Re: Flot!!!

.. omvendte logik

Det er pinligt, når der samtiddig lægges op til omvendt logik.

Nu er sagen den, at det opdaterede middel har en anden formuerling, og går igennem de samme godkendelsesprocedurer som andre nyere midler. Ved at blande sig i denne procedure vil ministeren blot få retsager mod sig ( og Danmark )

Forskellen er nu at regeringen nu har fået ansvar.

Re: Flot!!!

Det er da et dejligt system, vi er en del af... (fornem ironien)

Ministeren bør tage kampen mod giftstofferne og deres producenter! Ja, måske vil det føre til bøder, men så er giften i det mindste væk til der er kommet et klarere svar fra nyere undersøgelser.

omkostninger ved fejlvurdering

Men hvem skal så betale hvis det nu viser sig at skidtet alligevel ender i grundvandet, på trods af alle de tests der foretages? Det koster jo at skulle lave nye boringer og i sidste ende inddampe havvand når der ikke er mere rent vand. Det har før vist sig at ting der ikke burde have været godkendt alligevel er blevet det pga. dygtigt lobbyarbejde.
Skal forureneren betale? Skal forureneren betale til en forsikringsordning der sikrer at der er penge hvis det går galt? Skal samfundet?

Jeg gætter på at det bliver sådan at forureneren får fortjensten ved sprede l..... på marken mens skatteyderne får regningen ved evt. oprydning.
Når du køber et landbrug køber du åbenbart også retten til at svine grundvand til.

Facts

Det fremgår ikke af artiklen, hvad Bentazon bruges til, hvordan det virker, eller hvor giftigt det er. Jeg har googlet:

Bentazon er et ukrudtsmiddel, der blokerer fotosyntesen ved at inhibere elektrontransporten i fotosystem II. Det har lav giftighed for pattedyr.

Grænseværdien i drikkevand er 0,1 mikrogram/l. Værdien er fastsat ud fra detektionsgrænsen.

De fleste fund af Bentazon i grundvand er under grænseværdien. Nogle fund ligger over, men da vandværker ofte blander vand fra flere boringer, er der ikke sikkert, at grænseværdien har været overskredet i drikkevand.

Acceptabelt dagligt indtag (ADI) på 0.1 mg/kg er fastsat ud fra giftighed med en faktor 100 som sikkerhed.

Ved en koncentration på 0,1 mikrogram/l vand, skal en person på 60 kg drikke 60.000 l. vand om dagen for at overskride ADI.

Kilder:
http://sitem.herts.ac.uk/aeru/....htm
http://www.who.int/water_sanit....pdf
http://www.geus.dk

Jeg er ikke lobbyist for kemikalieindustrien, og jeg synes at pesticider, skal bruges med omtanke. Jeg synes bare, at der manglede nogle facts og proportioner i ovenstående artikel og den efterfølgende debattråd.

Re: Facts

Kære Inga

Du skriver

De fleste fund af Bentazon i grundvand er under grænseværdien. Nogle fund ligger over, men da vandværker ofte blander vand fra flere boringer, er der ikke sikkert, at grænseværdien har været overskredet i drikkevand.

Mener du, at vi fortsat skal fortynde os ud af problemet?

Her er lidt om forbruget:

http://planteapp.dlbr.dk/midde...=561

Lidt om Bentason:

http://www.landbrugsavisen.dk/....htm

Facts

Inga
Hvis du vil bringe facts, skal du have det hele med. I Miljøstyrelsens Middeldatabase kan man bl a læse:

”Brugsanvisningens doseringsangivelser må ikke overskrides. For at beskytte grundvandet må dette produkt eller andre produkter, der indeholder bentazon, kun anvendes 1 gang om året forår-sommer i de i brugsanvisningen anførte samlede maksimale doseringer for aktivstoffet.”

Man har altså været klar over, at der var et problem med nedsivning – nu er det i grundvandet, er det så urimeligt at forbyde det?

”Der må ikke sprøjtes tættere på vandløb og søer end 2 meter.”

Der er ikke mange landmænd, der kan køre så nøjagtigt med en traktorsprøjte. Det tragikomiske er dog, at eftersom der nævnes risiko for nedsivning til grundvandet, så må det være en smal sag at sive ud i overfladevand.

Og så får vi endnu en gang en beregning af, hvor mange tusinde liter vand, man skal drikke om dagen for at overskride en fiktiv grænse. Hvis nu aktivstoffet har større affinitet til organisk kemisk miljø, betyder det så, at når man tager bad og vasker hænder så optager man en del af de pesticider, der måtte være i vandet. I så fald kan du fortsætte dine beregninger med liter vand.

Flere facts

Både Bent og Inga har peget på en række ting ved midlet, der er godkendt med visse forbehold.
Midler er ugiftigt, det er klassificeret som lokalirriterende og miljøfarligt!
både Morten og Jesper kan være ganske rolig, der er intet farligt ved at bruge midlet efter de anvisninger, der er givet - f.eks. højst en behandling årligt, ingen behandling af korn senere end 10 uger før høst - mindst 2 m fra vandløb etc. Det sidste punkt kunne sagtens ændres til 10 m, hvis det er et problem. Med de koncentrationer Inga nævner, skal Morten og Jesper indtage 100 tons vand før det giver en målelig effekt på helbredet.

Midlet er interessant idet det kan bekæmpe ukrudt i ærter, kløver og korn med udlæg.
Selvfølgelig benytter mange lejligheden til at drille Ida Auken, som har været meget aktiv i sin smædekampagne mod sin forgænger, men nu er hun så havnet et sted, hvor man ikke kan nøjes med at tage beslutninger ud fra floskler, nu skal hun stå til regnskab overfor en række folk med stor ekspertise indenfor området - nu skal hun kunne dokumentere evt. divergenser med EU. Indføres endnu en særordning for dansk landbrug må erhvervet kunne forlange kompensation.
Anvendelsen af midlet er forresten lidt faldende.

Kompentation til folket

Først når EUs landbrugsstøtte er stoppet, kan vi begynde at tale om kompentation til landmænd, men kun til de økologiske og gerne med strammere regler for økologi.

Men landmændene har desværre skræmmende meget magt. Skylden skal dog ikke lægges på dem, for de er bare en del af et råddent system, hvor kortsigtet profit i sidste ende trumfer langsigtede mål.

Re: Kompentation til folket

.. Først når EUs landbrugsstøtte er stoppet, ..

Hvor realistisk tror du det er?
http://www.landbrugsavisen.dk/....htm

Men landmændene har desværre skræmmende meget magt.

Det er der vist noget opdigtet:
http://politiken.dk/indland/EC...ald/
Eller menes der rådgivningen?
http://www.vfl.dk/MagtenSkalNu....htm

For mig virker det mere som forgangne tiders diskusion om Ø.D. i virksomhederne.

Re: Kompentation til folket

Kære Jan

Er du også ved at gå i stå som Per A. - henvisning til en artikel fra 2003???
WA' mæ den her tekst:

"Dybt ulogisk
Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) har en handlingsplan på pesticidområdet klar til april.

Han lægger op til at kompensere landmændene, hvis de får en ringere høst som følge af en eventuel pesticidbegrænsning. Men det hænger ikke sammen, mener professor Mogens Henze, leder af Institut for Miljø & Ressourcer på Danmarks Tekniske Universitet.

»Industrien skal selv betale for rensning af jord, vand og luft, hvis produktionen forurener. Det er dybt ulogisk, at landbruget ikke arbejder under de samme krav«, siger han.

Viceformand Henrik Høegh fra Dansk Landbrug mener ikke, at de to erhverv kan sammenlignes."

Sq da ikke magt man mister, hvis HCM og HH er ved magten ...

Re: Facts

Mener du, at vi fortsat skal fortynde os ud af problemet?

Vurdering af, om en vandboring skal lukkes efter fund af miljøfremmede stoffer - herunder pesticider, eller om koncentrationen er så lav, så det er forsvarligt at blande vand fra flere boringer, vil jeg trygt overlade til vandværkerne, toxikologer og andre eksperter.

Som forbruger vil jeg gerne kende størrelsesordenen af forskellige ricisi. Mht. pesticider og andre miljøfremmede stoffer vil jeg vide, om jeg skal fokusere på drikkevandet, på fødevarer eller på stoffer, som frigives fra bygninger, indbo, tøj, smykker osv.

Jeg vil gerne undgå det som indebærer størst risiko, men jeg vil ikke forpeste mit liv med unødige bekymringer.

Det burde være journalisternes opgave, at researche, fremlægge facts samt perspektivere, men det tillader mediernes arbejdsbetingelser desværre ikke i særlig høj grad.

Jeg vil fortsat ubekymret drikke vand fra hanen frem for flaskevand, men efter at have læst om partikler fra stearinlys, skaber jeg vinterhygge med hyacinter i stedet for. Det vil jeg gøre indtil der kommer videnskabelige undersøgelser, der viser at de duftstoffer, som blomsterne afgiver, er skadelige.

Ministerrokade

Jeg vil have Inga som minister på en fast åremålskontrakt.

Fremad

Inga:
Tilsyneladende uden at vide det har du fat i noget af det essentielle i debatten:
”Mht. pesticider og andre miljøfremmede stoffer vil jeg vide, om jeg skal fokusere på drikkevandet, på fødevarer eller på stoffer, som frigives fra bygninger, indbo, tøj, smykker osv.”

Drikkevandet, det er ikke noget vi selv bestemmer, og fejltrin tager mange år at rette op på. Fødevarer, bygninger, indbo, tøj, smykker osv er dit eget valg – er du i tvivl går du udenom.

Med hensyn til at fremlægge facts har du fuldstændig ret, jeg har tidligere i tråden gjort opmærksom på, at du ikke omtalte Miljøstyrelsens bemærkning om risiko for nedsivning til grundvandet, og derfor? vil det første indlæg efter dit udnævne dig til minister?

Ja, stearinlys burde forbydes, mine KOL-lunger kan tydeligt mærke dem. Hyacinther vil nok være overfølsomhed, og der ligger lidt udenfor.

Vi diskuterer i en blindgyde, pesticider er lappeløsninger. Ukrudt i afgrøder, der høstes med mejetærsker, skyldes selve mejetærskeren, der blæser frø af afgrødens ukrudt bagud. I gamle dage kom det med negene hjem, og hønsene åd dem under tærskningen.

Hvis der skulle være en enkelt ingeniør tilbage i disse evindelige landbrugsdiskussioner, så prøv at tænke på et forsøg,, der kan eftervise/modbevise min påstand, noget med en stor cyklon bugseret efter mejetærskeren.

Risikoen - hvem skal bære den?

Hej Inga

Landmændene der ejer jorden selvfølgelig har lov til at bruge risikofrie midler.
Men de ejer ikke grundvandet der om jeg så må sige lever livet farligt.
Men desværre viser al erfaring at der kan ske fejlvurderinger.
Det gælder både mht. medicin, sprøjtemidler, brystimplantater og hofteproteser.
Firmaer der lever af at sælge noget de har været længe om at udvikle, er ofte dygtige til lobbyarbejde.
Derfor er mit simple spørgsmål bare:
Skal der ikke følge et erstatningsansvar med tilladelsen, eller skal vi alle bære den?

Hvis midlerne er så uskadelige som du siger bør det vel ikke være et problem at lade producenter / brugere tage det ansvar?

Sov roligt om natten - endnu

@Niels: Tak for tilliden :-)

Hvis du vil bringe facts, skal du have det hele med. I Miljøstyrelsens Middeldatabase ...

@Bent. Jeg ville nu bare supplere info i artikel og tråd. Det var ikke min hensigt at bringe en gennemgribende analyse af Bentazon. Jeg har selvfølgelig læst hvad der står i Middeldatabasen. Den udgives i øvrigt ikke af Miljøstyrelsen, men af Videnscentret for Landbrug i samarbejde med det, der i gamle dage hed Statens Planteavlsforsøg, siden Danmarks JordbrugsForskning, derefter Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, og som nu er blevet sprængt til atomer indenfor rammerne af Aarhus Universitet.

Drikkevandet, det er ikke noget vi selv bestemmer, og fejltrin tager mange år at rette op på. Fødevarer, bygninger, indbo, tøj, smykker osv er dit eget valg – er du i tvivl går du udenom.

@Bent. Jeg har vist ikke skrevet nogen steder, at det er en god ide at forurene grundvandet.

Jeg har ikke en jordisk chance for at checke, om der er potentielt giftige stoffer i nogle af de ting, som jeg omgiver mig med, men jeg vil alligevel nødigt leve som mine forfædre.

Landmænd har heller ikke en jordisk chance for at vurdere om et pesticid vil vise sig at have nogle utilsigtede effekter, som diverse eksperter ikke har forudset. Landmændende skal selvfølgelig både overholde reglerne og tænke sig om, når de bruger pesticider - ikke mindst af hensyn til deres eget helbred. Det er trods alt landmændene selv, der får størst eksponering.

Det er vigtigt at diskutere, hvordan fremtidens landbrug bør se ud, lokalt såvel som globalt, men det er ikke nok at diskutere for/imod pesticider. Forleden hørte jeg foredraget "Food security in the context of climate change: targets for the next decade" af Bruce Campbell, Program Director, Climate change Agriculture and Food Security, CGIAR. Han nævnte en stribe skræmmende udfordringer bl.a. mht. at sikre biodiversitet, klima og nok mad til alle. Hovedpointen var, at udbyttet pr. dyrket arealenhed skal øges på en bæredygtig måde. Desværre havde heller ikke han den optimale løsning med i lommen.

Min pointe med kommentarerne længere oppe i denne tråd hører til i en mere navlebeskuende kategori - nemlig, at man ikke skal blive unødigt bange for at blive syg af pesticidrester i dansk drikkevand. Der er derimod god grund til at være bekymret, når det gælder produktion af fødevarer til de kommende generationer.