Turistråd til Søfartsstyrelsen: Krav om konvojsejlads smadrer krydstogtturismen
Krav om, at skibe skal følges ad i par i Grønland, vil stoppe krydstogtsturismen ved Grønland, advarer turistrådet Visit Greenland. Men sikkerheden kommer i første række, selvom det er besværligt for skibene, mener Søfartsstyrelsen.
Så sent som i 2011 sejlede krydstogtskibet Costa Deliziosa – der er 294 meter langt og dermed længere end Costa Concordia – igennem en del gletsjeris fra Ilulissat Isfjord på vej mod Ilulissat.
Læs også
-
Søfartsstyrelsen kæmper mod ensomme krydstogtsskibe i Grønlandsk is
-
Se når 300 meter langt krydstogtskib sejler ind til Ilulissat
-
Infrarøde optagelser afslører hektisk redningsaktion på krydstogtskib
-
Brancheforening kræver evakueringsplaner undersøgt efter krydstogtforlis
Læs mere om
Søfartsstyrelsens krav om, at krydstogtskibe ikke må sejle alene i isfyldte farvande, bekymrer i høj grad turistrådet Visit Greenland, som frygter, at krydstogtturismen vil dø i Grønland.
Seniorkonsulent Malik Milfeldt understreger, at det vil være et helt umuligt krav at stille til de store krydstogtselskaber, at de skal til at indrette sig efter hinanden for at slå vejen forbi de arktiske egne.
»Konvojsejlads vil være lig med stort set nul krydstogtsturisme i Grønland. Du får ikke konkurrerende selskaber til at koordinere deres sejlplaner, så de konstant er seks timer fra hinanden. Hvis de skal rykke en rute to uger for at komme til Grønland, så tager de da til Island eller New Foundland i stedet,« siger han.
Læs også: Søfartsstyrelsen kæmper mod ensomme krydstogtsskibe i Grønlandsk is
Søfartstyrelsen har i flere år arbejdet på at få strammere sikkerhedsregler for skibe i isfyldte farvande. I 2009 kom der en ny bekendtgørelse, der siger, at skibene skal have en navigatør med om bord med kendskab til de lokale farvande, og at åbne redningsbåde ikke må bruges i Grønland.
»Krydstogtskibene sejler altid i kendt farvand i Vestgrønland, hvor der er gode søopmålinger. Skrækeksemplerne bliver næsten altid hentet i Østgrønland, og der sejler de store skibe slet ikke,« siger han og fortsætter:
»Der har været et par tragiske ulykker, f.eks. det i Italien for nylig, men der er risici ved al turisme, og krydstogter er noget af det mest sikre. Der er selvfølgelig ingen garanti for, at skibene ikke kan sejle ind i et isbjerg eller et skær, og vi er indstillet på så stor sikkerhed som muligt, men det skal gennemtænkes på en måde, så det ikke skader et af vores vigtigste erhverv, turismen,« siger Malik Milfeldt, som mener, at man kunne tage højde for forskellene mellem Øst- og Vestgrønland ved at inddele de isfyldte områder i zoner, hvor de forskellige områder kræver forskellige klassifikationer for sejlads.
I Søfartsstyrelsen understreger nautisk konsulent Søren Forup, at det aldrig har været tanken, at skibene skulle sejle så tæt, at de nærmest kan se hinanden, men at det handler om at kunne komme hinanden til undsætning inden for få timer, og at sikkerheden kommer i første række, selv om det vil kræve planlægning for krydstogtskibene.
»Grundlæggende handler det om at lave de rette foranstaltninger, før der sker noget. Det holder jo ikke at vente på den første ulykke, og vores eneste mulighed er at regulere sejladsen. Det kommer selvfølgelig også an på, hvor langt fra kysthjælpen skibene sejler, men vi opfordrer til relativ nærhed,« siger Søren Forup.
