/produktion

Kinesisk udfordrer til sjældne jordarter løber ind i problemer

Australske Lynas er tæt på at få godkendt malaysisk raffinaderi, der skal give kineserne kamp til stregen, når det gælder udvinding af såkaldte sjældne jordarter.

Af Torben R. Simonsen, onsdag 01. feb 2012 kl. 14:04

I øjeblikket har Kina stort set monopol på det, der populært betegnes som sjældne jordarter, som er afgørende for udvikling af nye produkter i computerindustrien og inden for vedvarende energi. Men australske Lynas er tæt på godkendelse af deres raffinaderi i den malaysiske Pahang-provins, skriver New York Times.

Godkendelsen fra de malaysiske myndigheder, der dog ikke er udstedt endnu, har dog ikke været uden problemer for den australske koncern.

Både det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) i Wien og lokalbefolkningen har udtrykt bekymring for Lynas' opbevaring af det lavradioaktive restmateriale, der kommer efter udvindingen.

IAEA har blandt andet opstillet nogle krav til opbevaringen af det lavradioaktive affald og bedt Lynas om at udarbejde en mere permanent plan for håndteringen af affaldet. I første omgang har Lynas oplyst over for myndighederne, at de op til 20.000 ton lavradioaktivt affald, raffinaderiet årligt vil producere, vil blive opbevaret på raffinaderiets grund, skriver New York Times.

Lokalbefolkningen har også udtrykt bekymring for det radioaktive affald og kommet med 1.000 indsigelser mod projektet, oplyser New York Times.

Avisen refererer også interne e-mails fra Lynas, der angiveligt tyder på, at kemigiganten AkzoNobel har trukket sig som underleverandør af de kemiske substanser og særlige foring af udvindingskarrene, der skal bruges i udvindingen.

Ifølge notaterne skulle AkzoNobel have trukket sig, fordi Lynas ikke fulgte de konstruktionskrav AkzoNobel havde opstillet for anvendelsen af de kemiske substanser, og derved udgør en sikkerhedsrisiko, men AkzoNobel vil dog over for New York Times kun bekræfte, at de ikke længere er leverandør til projektet, men uddyber ikke årsagen med andet, end at de har trukket sig på grund af ‘ændringer i projektets specifikationer.’

Sjældne jordarter er ikke som ordene hentyder til særligt sjældne, men optræder generelt i så små koncentrationer i forskellige bjergarter, at de er meget vanskelige og dyre at udvinde. Kineserne er i dag længst fremme med udvinding af de sjældne jordarter, og Lynas oplyser, at de anvender samme teknologi som kineserne.

»Vi tog simpelthen kinesernes processer, skalerede dem op og rensede dem,« refererer avisen formanden i Lynas Nicholas Curtis for at sige.

Han bekræfter også over for avisen, at AkzoNobel er ude af projektet, men afviser, at det skyldes et spørgsmål om sikkerheden i projektet.

De jordarter, der skal bearbejdes i det malaysiske anlæg, kommer fra Lynas' egen mine i Mount Weld i den australske ørken, hvor malmen udvindes og koncentreres ved at fjerne jordrester, men malmens lavradioaktive stråling vil stadig været bundet i malmen. Herefter transporteres malmen til Malaysia, hvor de sjældne jordarter separeres fra den radioaktive grundmalm ved brug af syre og varme.



01. feb 2012 kl 14:20

Henrik Skovbjerg

Radioaktive mineraler?

Hvis malmen er lavradioaktiv må vel mineralerne man udvinder også være radioaktive, eller hvad? Er det ikke et problem?


01. feb 2012 kl 14:25

Kristian Glejbøl

Sjældne jordarter - ikke mineraler

Det er sjældne jordarter der menes - ikke mineraler.

fra wikipedia:
Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning. Mineraler varierer i sammensætning fra rene grundstoffer over simple salte (som almindelig køkkensalt, NaCl) til meget komplekse silikater med i tusindvis af kendte former. Mineraler bliver dannet gennem geologiske processer.

mere wikipedia:
Sjældne jordarter, sjældne jordarters metaller - REE ((Engelsk): Rare Earth Elements, bogstaveligt 'sjældne jordgrundstoffer') er en samlende betegnelse for lanthaniderne: Grundstofferne 57 lanthan til 71 lutetium.


01. feb 2012 kl 14:56

avatar

Søren Rosendal Jensen

Hvorfor ikke returnere det?

Råmaterialet må komme med skib fra Australien. De Malaysiske myndigheder skal da bare forlange at restprodukterne returneres med det skib, som bringer nyt materiale. Australierne har vel et hul i jorden, de kan smide skidtet ned i.

- Søren


01. feb 2012 kl 15:26

Christian P. Broe Petersen

Hvorfor Malaysia?

Er det ikke underligt, at det bliver udvundet i en mine i Australien, men skal så sejles til Malaysia for at blive bearbejdet. Det burde man vel nok kunne finde ud af i Australien. Men man gider jo nok ikke at overholde div. miljøkrav og den slags.


01. feb 2012 kl 15:57

Michael Eriksen

Re: Sjældne jordarter - ikke mineraler

Det er sjældne jordarter der menes - ikke mineraler.
Sjældne jordarter udvindes som mineraler og raffineres så til metal.


01. feb 2012 kl 17:07

avatar

Rasmus Skovmand

Re: Radioaktive mineraler?

Hvis malmen er lavradioaktiv må vel mineralerne man udvinder også være radioaktive, eller hvad? Er det ikke et problem?

Det kan også skyldes at de metaller man er interesseret i at udvinde er rodet sammen med andre uønskede ting som f.eks. uran. Det problem har man på Grønland.


01. feb 2012 kl 17:30

Rasmus Hjul

Radioaktivt affald....?

Reelt kan det jo bruges så at kalde det affald er vel noget af en overfortolkning.


01. feb 2012 kl 19:24

Henrik Skovbjerg

Re: Radioaktive mineraler?

Det kan også skyldes at de metaller man er interesseret i at udvinde er rodet sammen med andre uønskede ting som f.eks. uran. Det problem har man på Grønland.

Jo, det forstår jeg, men det man vil udvinde er vel så også radioaktivt. Gør det ikke noget om de sjældne jordarter man stopper i vindmøllemagneterne er radioaktive?


01. feb 2012 kl 21:28

Lars Tørnes Hansen

Re: Radioaktive mineraler?

Hvis malmen er lavradioaktiv må vel mineralerne man udvinder også være radioaktive, eller hvad? Er det ikke et problem?

Det kan også skyldes at de metaller man er interesseret i at udvinde er rodet sammen med andre uønskede ting som f.eks. uran. Det problem har man på Grønland.

Man finder en Uran isotop, som er henfaldsproduktet fra Thorium-232.

Jeg ved at sammen med REE finder man også Thorium-232 i store mængder.
Det er nok det lavradioaktive stof man taler om.
Det har en meget lang halveringstid (14,05 mia. år) = det er ikke særlig radioaktivt.

Sammenhængen imellem halveringstid og radioaktivitet.
Hvis du tror at længere halveringstid betyder mere radioaktivt, så tager du meget fejl, for det er lige præcis modsat - det er mindre radioaktivt.

Et radioaktivt stof der har en kort halveringstid er meget mere radioaktiv end et radioaktivt stof med meget lang halveringstid.

Altså den radioaktive isotop med en halveringstid på 45 minutter der bruges mod kræft stråler af helvede til i forhold til Thorium der har en halveringstid på 14,05 mia år.
Stoffet med 45 minutters halveringstid ståler
(14,05 mia år/45 minutter = 7389738000000000 minutter /45 minutter) = 164.216,4 mia. gange mere end Thorium-232 med 14,05 mia års halveringstid ved samme antal mol stof. (1 mol er et bestemt antal atomer).

@Henrik Skovbjerg

Jo, det forstår jeg, men det man vil udvinde er vel så også radioaktivt. Gør det ikke noget om de sjældne jordarter man stopper i vindmøllemagneterne er radioaktive?

Nej, radioaktivtet smitter ikke som en sygdom blandt grundstoffer.

Ved radioaktivt henfald (fission) decimeres mængden af neutroner - atomkernen bliver lettere.
Tunge radioaktive grundstoffer har et stort indhold af neutroner i forhold til protroner.
Når en atomkerne har gennemgået tilstrækkelig mange radioaktive henfald - det er blevet til adskillige nye til stadigt lettere grundstoffer - så er forholdet mellem neutroner og protoner sådan at stoffet ikke længere er radioaktivt.

For grundstoffer tungere end jern kan det kun blive tungere i en supernova.
For grundstoffer op til og med jern skal du bruge fusion, og pt er den kun vores egen stjerne - solen - der kan det trick som en vedvarende proces.

Fusion gør 2 lettere atomkerner til 1 tungere atomkerne.
Fission gør en tung atomkerne lettere.


02. feb 2012 kl 07:03

Nikolaj Kjær Nielsen

Re: Hvorfor Malaysia?

timeløn måske? De skal vel stadig kunne konkurrere med big daddy Kina, ellers er der ikk meget mening bag det. Men kun være der lå mere bag..


03. feb 2012 kl 17:44

Claus Futtrup

Udfordrer fra Kina ... nej Malaysia.

En "kinesisk udfordrer" = udfordrer fra kina ... men jeg tænkte allerede da jeg så overskriften, at det var en fejl.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.