/it

Kommuner: Undersøg dårligt mobilnet

Politiken Lidt under halvdelen af landets kommuner kræver en undersøgelse af hullet mobilnet. Rart med flere facts i debatten, mener professor.

Af Daniel Rasmussen, onsdag 01. feb 2012 kl. 08:01

41 ud af 58 kommuner kræver en uvildig undersøgelse af mobildækningen. Det viser en rundringning, som Politiken har lavet.

»Hvis vi skal fungere som moderne vidensamfund, skal hele Danmark og ikke kun bestemte områder være dækket. Ansvar og skyld bliver skubbet rundt, og nogle påstår, at der slet ikke er dårlig dækning. Derfor vil vi gerne have en uvildig undersøgelse af mobildækningen, så vi kan få set på barriererne,« siger Martin Damm (V), der er teknik- og miljøudvalgsformand i Kommunernes Landforening til Politiken.

Ifølge teleselskaberne er 99,9 procent af befolkningen dækket af mobilnettet, men den køber kommunerne ikke.

Sagkundskaben bakker op om, at der er behov for mere viden på området.

»Det ville være sundt at få facts på bordet, for i dag råber parterne fra hver sin lejr. Selskaberne oplister en masse tekniske problemer, som ligner en undskyldning for ikke at lave deres strategi om,« siger Gert Frølund Pedersen, der er professor i antenner og radioudbredelse ved Aalborg Universitet.

Erhvervsminister Ole Sohn afviser imidlertid, at der er behov for en uvildig undersøgelse.

»Vi ved i dag, hvor hullerne i mobilnettet er, så det vil kun forsinke en løsning. Men jeg har bedt Erhvervsstyrelsen om at undersøge, om der er tekniske, juridiske eller økonomiske barrierer, der hindrer en bedre dækning,« siger han.

Læs historien i dagens udgave af Politiken.



01. feb 2012 kl 21:13

avatar

Steffen Frøkjær

Bare kom..

Bare kom med en hjemme side ala hulivejen.dk så skal der hurtig komme en hel del indmælding..
Jeg ved at vi i firmaet har være i gang med at samle lister over store huller i Vores udbyders net, med henblik på at få dem formindsket af teleudbyderen, men det er jo naturligvis data der i dag kun er tilgænglig indtern og hos teleudbyderen..


01. feb 2012 kl 23:47

Hans Henrik Hansen

Og de øvrige??


41 ud af 58 kommuner kræver en uvildig undersøgelse af mobildækningen

- hvad kræver så mon de sidste fyrre??


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.