Fobos-Grunt; den officielle version
Af Anders Skærlund Petersen,
tirsdag 31. jan 2012 kl. 20:35
Rumsonden Fobos-Grunt har nu endelig fået sin officielle dødsattest. Jævnfør det statslige russiske nyhedsbureau var årsagen til sondens forlis en fejl i computersystemet forårsaget af kosmisk stråling.
“Two components of the onboard computer system were spontaneously rebooted and it switched into a standby mode.” citerer nyhedsbureauet chefen for Ruslands Føderale Rumargentur Vladimir Popovkin for at sige med følgende tilføjelser:
“The most likely reason [for the glitch] is the impact of heavy charged space particles.”
Fremmede magter skulle også lige have et medansvar, da Vladimir Popovkin mente, at en anden mulig årsag kunne være defekte mikrochip importeret fra udlandet. Her kunne man sarkastisk spørge, om Ruslands Føderale Rumargentur ikke grundigt tester deres elektronik inden opsendelse til verdensrummet.
Dog udelukkede undersøgelseskommissionen al "ekstern eller fremmed indflydelse" på sonden som årsag, herunder en tidligere postuleret elektromagnetisk emission fra en amerikansk radar i Stillehavet som mulig årsag.
Kilder i rumindustrien mener dog at det er "totalt latterligt" at proklamere at sondens udviklere ikke har taget højde for indflydelsen fra kosmisk stråling som konstant bombarderer jordens atmosfære:
“They weren’t making a vacuum cleaner but a spaceship that had to fly in the aggressive environment of outer space and it is just impossible that they did not consider this.”
Og så skal der heller ikke blogges mere om Fobos-Grunt i denne omgang.