Konvoj-sejlads skal være et krav til krydstogtskibe, der sejler gæster til isfyldte farvande. Sådan lyder den vigtigste danske mærkesag, som Søfartsstyrelsen i øjeblikket prøver at få vedtaget i IMO (Den Internationale Maritime Organisation).

Kravet falder sammen med, at antallet af besøg fra krydstogtskibe i Grønland er steget de seneste år og nu ligger på omkring 40 om året.

På onsdag deltager Søfartsstyrelsen i et møde hos IMO, hvor de skal arbejde videre med det foreløbige udkast til et sæt regler for sejlads i arktiske områder. Reglerne er nødvendige for at øge sikkerheden for det stigende antal krydstogtskibe, der bevæger sig ud i ekstreme farvande langt fra redningsmuligheder, mener Per Sønderstrup, kontorchef i Søfartsstyrelsen.

»Vi er meget bekymret over krydstogtskibe, der sejler alene i isen. De er afhængige af at kunne hjælpe sig selv, da redningsmandskab kan være flere dage om at komme frem. Derfor bør det være et krav, at man altid sejler mindst to skibe,« siger han.

Søfartsstyrelsen håber også, at IMO vil vedtage en del af de krav, Danmark allerede stiller til kystnær sejlads ved Grønland. Søfartsstyrelsen stiller blandt andet krav til konstruktionen af skibe, redningsudstyr og navigationsudstyr.

Styrmand: Isen ødelægger skibenes skruer
Den danske styrmand Bjarne Rasmussen, der gennem 17 år har arbejdet som styrmand i farvandene omkring Grønland, er også bekymret. Især frygter han for krydstogtskibenes propeller og drivaksel, der – ifølge styrmanden – ofte ikke er designet til at modstå stykker af f.eks gletsjeris af typen blåis eller sortis, der kan være hårdt som granit. Et problem er, at skibene ikke har stålskrue og isknive.

Selv har han kendskab til flere ulykker ved Grønland, hvor skibenes skruer blev beskadiget, og han har selv slæbt det fuldt lastede tankskib M/T Betty Teresa gennem isen efter et skrueblad knækkede. Det var i 1988.

På DTU rynker seniorforsker Hans Otto Kristensen også på øjenbrynene over krydstogtskibenes færden i ishavet. Han mener dog ikke, at skibenes skruer er det store problem, men derimod deres skrog.

»Krydstogtskibe burde slet ikke sejle i de her områder og slet ikke alene. Den værste risiko er, at der går hul, som det skete med Costa Concordia, hvor 4.200 mennesker nu er evakueret. Hvis det sker ved Arktis, så risikerer vi at stå med en katastrofe,« siger Hans Otto Kristensen.

Et yderligere problem er, at søkortene omkring Grønland er upræcise. På østkysten mangler store områder helt søopmålinger, mens de opmålte områder har usikre og gamle data.

Krav om konvojsejlads er tidligst klar næste år
I Søfartsstyrelsen har Per Sønderstrup svært ved at vurdere, om sikkerheden på krydstogtskibene er blevet bedre. Men jævnlige inspektioner af skibene i området vidner om, at de fleste generelt har en god sikkerhed.

Om de danske krav bliver vedtaget i IMO, vil først stå klart i 2013 eller 2014, hvor den såkaldte Polarkode ventes at træde i kraft.

Grønlands Turist- og Erhvervsråd har dog tidligere kaldt det urealistisk at få krydstogtskibene til at koordinere deres sejlads.