Europa skal ikke længere udgøre et kludetæppe af nationale onlinemarkeder og regler, og alle europæere skal have adgang til internettet. Derfor er et af de områder, som vi her i Europa-Parlamentet har meget fokus på, at få skabt et mere dynamisk, digitalt indre marked.

Vi fokuserer på at fremme den grænseoverskridende handel på internettet. Det vil give mulighed for vækst hos mange små og mellemstore virksomheder.

På nuværende tidspunkt er det for svært at samarbejde og handle på tværs af grænserne, når ikke alle europæere har lige så let adgang til internettet, som de fleste af os danskere. Manglende fortrolighed med digital handel, er jo ikke ligefrem noget, der øger efterspørgslen.

Det er for mig som konservativ vigtigt at understrege, at det her ikke kun er noget der er i ‘de andres’ interesse, det er en nødvendighed for, at vi kan handle på tværs af grænserne i fremtiden. Det er vigtigt, at de andre kommer med, så den danske e-handel kan nyde godt af det store potentielle europæiske marked.

Danmark er et forgangsland i digital henseende. Det skyldes en høj udbredelse af internetadgang, en aktiv digitalisering af den offentlige sektor samt meget engagerede borgere og virksomheder. Vi er gode til at tænke ‘ud af boksen’, og hvis vi bliver ved med det, kan dette projekt resultere i øgede afsætningsmuligheder for danske ideer.

Danskerne er allerede nogle af de mest aktive e-handlere i Europa, og derfor vil en markedsudvidelse for de danske e-handelsvirksomheder være oplagt på det potentielle europæiske marked.

For at øge den generelle europæiske adgang til internettet fremlagde Europa-Kommissionen i det sene efterår en infrastrukturplan på 370 milliarder kroner til forbedring af den europæiske nøgleinfrastruktur. Herunder skal 68 milliarder kroner gå til en forbedring af det digitale højhastighedsnet. Kommissionens mål er, at alle europæere i hele Europa har adgang til minimum 30 megabit internet i 2020. Halvdelen skal være på mindst 100 megabit.

For at vi kan nå disse mål, kræves der en massiv investering i udvidelse og forbedring af det europæiske højhastighedsnet. Man behøver ikke mange års skolegang for at regne ud, at den slags investeringer ikke er nemme at opnå i en krisetid, samtidig med at der fra EU’s side ikke er mulighed for at tilbyde en fuld finansiering.

Europa-Kommissionens forslag går derfor på at have en slags ‘løftestangseffekt’ for private investeringer. Pengene skal eksempelvis dække omkostningerne ved at sammenkoble medlemslandendes infrastrukturer, så de kan bruges på samlet europæisk plan for derved at øge inticamentet hos private investorer til at skyde penge i projektet.

Kommissionen har vurderet, at det afsatte beløb på 68 milliarder kroner til ‘løftestangseffekten’, vil kunne stimulere til yderligere 350 milliarder kroner i private investeringer.

‘Løftestangseffekten’ skal øge troværdigheden til investeringer i projektet, og hermed er ønsket at mobilisere privat finansiering og åbne muligheder for brug af innovative finansieringsinstrumenter som f.eks. garantier og projektobligationer.

Som konservativ finder jeg det meget vigtigt, at Danmark arbejder sammen med EU på dette område for at forbedre vores konkurrencemæssige situation. Et bedre digitalt indre marked, vil betyde øget omsætning, øget beskæftigelse og bedre serviceydelser.

Bendt Bendtsen er medlem af Europa-Parlamentet for de Konservative.