Køb legendarisk radiorør-fabrik for en slik
De originale produktionslinjer til to General Electrics-radiorør er sat til salg.
Læs også
-
Ingeniøren 1961: Med GIER tog Danmark springet fra radiorør til transistorer
Læs mere om
Dokumentation
Rørforstærkere er for enhver hi-fi-entusiast, hvad diamanter er for en juvelér: det bedste af det bedste. Men hvad nu, hvis man vil kombinere et lidt nørdet teknik-gen og ønsket om sublim lyd med det at være selvbygger og iværksætter?
Man køber selvfølgelig en radiorør-fabrik, og tilfældigvis er der netop nu en til salg. Og det er ikke hvilken som helst fabrik. Der er faktisk tale om originalt udstyr fra General Electrics' fabrik fra 1955.
Her står produktionslinjerne til modellerne 6L6GE og 6CA7GE altså klar til at blive overtaget af en ny ejer. Den her type rør har fundet en plads inden for guitarforstærkere, og sælgeren er det anderkendte mærke Groove Tubes fra Arizona, USA.
Rør af den kaliber sælges i dag til omkring 100 dollar stykket. Bud på de to produktionslinjer starter ved 29.000 dollar. Det skal sammenlignes med de 20 mio. dollar som GE investerede i fabrikken tilbage i 1955.






