10% ?

Besparelsen angives til 2 til 10% ved et tungt hus i forhold til et ultralet.

Er det virkelig det hele? I så fald bør der tænkes over at binde solindfaldet forår/efterår bedre i de tunge materialer.

En mulighed kunne være luftsolfangere, der afsætter varmen i betonen, så den kan frigives om aftenen/natten. Luftsolfangere har en række fordele fremfor de traditionelle væskesolfangere: billige, kan ikke frostsprænges, koger ikke over i sommerferien. Til gengæld kan de ikke levere brugsvand.

Denne dejlige solskinsdag med frostvejr holdt mine relativt store sydvendte vinduer en rumtemperatur på 25-26 grader efter varmeanlægget slog fra ved 9-tiden. Der må være noget at hente med en luftsolfanger og lagring i betonen.

Re: 10% ?

Det lyder meget rimeligt. Det er ikke så mange kWh der kan oplagres som mange går og drømmer om.
Med ca 1kJ pr kg K for sten og måske 3K variation så kan du lagre ~1kWh i 1000kg sten. Et rimeligt hus bruger 1 til 3kW om vinteren til varme, så kan du selv regne ud hvor længe dine sten ville kunne varme.
Fordelen er nok snarere at det bliver mere komfortabelt og solindfald kan udnyttes bedre.

Re: 10% ?

Det lyder meget rimeligt. Det er ikke så mange kWh der kan oplagres som mange går og drømmer om.
Med ca 1kJ pr kg K for sten og måske 3K variation så kan du lagre ~1kWh i 1000kg sten. Et rimeligt hus bruger 1 til 3kW om vinteren til varme, så kan du selv regne ud hvor længe dine sten ville kunne varme.
Fordelen er nok snarere at det bliver mere komfortabelt og solindfald kan udnyttes bedre.

Hvis man ud over gulvvarme opvarmer vægge og lofter (f.eks. betondæk) også, så kommer man op på en rimelig stor masse. Og nej, det er hverken umuligt eller urealistisk. Største udfordring er faktisk at sørge for der ikke bores/sømmes/skrues ind i varmerørene i vægge og lofter, men det er der også råd for (simpel metaldetektor til få hundrede kr kan finde rørene, hvis der bare er noget metal i/ved).

Der er ikke noget krav om at de indvendige bygningsdele skal holde varmen helt fra sommeren, til om vinteren. Men kan de bare holde varmen et par dage, så kan man meget nemmere udglatte de udsving der er i solenergien.

Tager man dertil - som jeg har gjort - jorden under huset med, så kan man få flere hundrede kubikmeter jord/sten/grus/ler med i "varmebatteriet". Nok har disse faste materialer en lavere varmefylde end vand PR VÆGTenhed, men densiteten er også højere. Og så kan man bygge direkte oven på dem, hvorimod vand ikke er bærende, og en evt tank kan blive utæt.

Hvis man f.eks. anvendte 200 m3 ler under et hus som buffer, så er det omkring 300.000 kg - hvor meget energi er der bundet i det, hvis temperaturen var f.eks. 35 grader?

PCM

Ud over massen i sig selv, kan man bygge PCM ind i beton, og andre materialer. PCM kan dog kun betale sig hvis der forekommer hyppige faseskift, f.eks. dagligt.

Men om dagen kan det holde temperaturen nede i Michaels stue med stort lysindfald, og til gengæld holder de så varmen natten over, så hans varmeanlæg efter en solskinsdag ikke behøver at yde så meget - hvis noget overhovedet.

Samtidighedseffekten

På "det store net" er der sandsynligvis meget mere at spare.
Når en iskold vind fyger ind over et parcelhuskvarter med lutter lette huskonstruktioner, så slår alle termostaterne til på en gang.
I tungere huse vil der være langt større tidsforskel, afhængigt af, om der er nogen hjemme og hvad de foretager sig.

Alle kender situationen, at huset er dejligt varmt, der er tændt stearinlys for hyggens skyld, for der skal være fest.
10min. efter gæsterne er kommet, er der alt for varmt. (Hver gæst og hvert stearinlys afgiver ca. 100W/stk. så det bliver hurtigt til noget).
Døre og vinduer lukkes op, og den kolde vind der trækker ind er termostaten på radiatoren den første til at bemærke og reagere på.
Dette sker nemt i et "skelethus", mens det er helt utænkeligt i en vinkælder.

Tænker man i større grad tunge bygningsdele ind i et nybyggeri, så er det korrekt som Svend skriver, at der er grænser for hvilken temperaturforskel man kan acceptere, men disse afhænger af bygningsdelen.
Gulvvarme bør absolut ikke variere ret meget, så dér er der reelt ikke meget lagerkapacitet. Over 22°C er direkte ubehageligt. Under 18 Bbrrr.
En 30-40° varm væg derimod, er yderst behagelig og afgiver vandret strålevarme, som nedsætter behovet for luftens temperatur.
Overfladen på en stenovn svinger typisk imellem 40 og 80°C over døgnet, og det bemærker man praktisk taget ikke medmindre man sætter sig op ad den (dejligt;-).

Det vi ønsker os i et hjem, er en jævn god varme hele døgnet.
Det vi ikke sjældent får, er et meget præcist varmestyringssystem som, når det svigter, meget hurtigt resulterer i et meget koldt hus hvis det ingen akkumuleringsevne har.
Vi har så at sige solgt spisekammeret til fordel for fast-food levering.

Besparelse eller ej. Det er i hvert fald utrygt, og nervepiller koster også penge ;-)

Men hvis man nu ønsker natsænkning...

Det er indlysende, at et tungt hus er længere om at blive koldt, henholdsvis varmt end et let, men hvis beboerne havde tænkt sig at spare ved hjælp af natsænkning, må det tunge hus vel spænde ben for de planer.

Ikke ny viden.

Den file artikel er fra februar 2010. Ifølge den skulle erfaringerne med i nye DS normer. Det skulle ske i 2011. Er det sket?

Re: Men hvis man nu ønsker natsænkning...

Det er ikke så sikkert. Det tunge hus bruger energi mere jævnt, men mindre af det, fordi komforten er bedre.
I øjeblikket har vi næsten -10C udenfor. Det lette hus vil hurtigt reagere på det, og selv 2C sænkning vil ikke give så meget. Det tunge hus vil først mærke det næste dag hvor solen og dagvarmen begynder at hjælpe.

Oprigtig talt tror jeg ikke at forskellen er så stor udover komforten, som måske kan betyde at man holder lavere gennemsnitstemperatur.
Der har været flere tråde om emnet, og der er formodentlig mere tro end reel viden om det, fordi mennesker og deres fornemmelser er indblandet.
Det eneste reelle man kan sige er vel, at hvis middeldifferensen mellem inde og udetemperatur sænkes bruges mindre til opvarmning alt andet lige.

Re: Men hvis man nu ønsker natsænkning...

Det er indlysende, at et tungt hus er længere om at blive koldt, henholdsvis varmt end et let, men hvis beboerne havde tænkt sig at spare ved hjælp af natsænkning, må det tunge hus vel spænde ben for de planer.

Der er ikke meget at vinde hvis der ikke er f.eks. solenergi involveret. Eller andre energikilder, som er billigere (eller der er mere af) på visse tidspunkter, end andre.

Netop nu, som det nævnes, hvor temperaturen når ned på -10 til -15 grader om natten, så er det fordi det er dejligt tørt og massivt højtryksvejr - og der er masser af solskin om dagen.

Et hus med stor indvendig masse som opvarmes af solen, hvad enten det er direkte eller via solpaneler, vil kunne holde temperaturen meget bedre om natten, mens et "pap-hus", selv med natsænkning, ville skulle køre med meget varme for at kompensere for tabet.

Ikke fordi tabet er større i paphuset, end i stenhuset, men fordi stenhuset har så meget mere (gratis) energi gemt fra om dagen da solen skinnede. Det er som at ha to gadgets, den ene med en lille batteri, og den anden med et stort.

Som Lars nævner er det begrænset hvor meget varme man kan spare i et tyndt betongulv, men hvis gulvet er tykt, kan der gemmes en hel del mere. Både fordi massen er større, men også fordi man kan varme gulvet op længere nede (til en højere temperatur). Dermed undgår man at overfladetemperaturen overstiger det ubehagelige.

Hvis man varmer væggene op (på indersiden af isoleringen tak), så kan der gemmes en hel del varme her, ligesom der i etagebyggeri med betondæk er et stort potentiale gemt her. Varmer man undersiden af betondækket, kan man sagtens varme det op til f.eks. 40 grader - temperaturen i toppen af betondækket (og dermed videre op i gulvet i etagen ovenfor) vil falde gradvist og være behageligt - i lang tid.

Man skal selvfølgelig sørge for at soveværelser ikke bliver så varme at de ikke er til at sove i. Men den tørre vintervarme er ikke så slem - som hvis man sammenligner med en fugtig varm sommerdag med 30 grader lummer luft.

Re: Men hvis man nu ønsker natsænkning...

Helt ærligt - overskriften - "Hvis man nu ønsker natsænkning" !
Hvor stammer det ønske fra ?
Et behov for at blæren snøres sammen når man skal op og natpisse, eller hvad ?
Natsænkning er opfundet for at spare på energien udfra bestemte forudsætninger, så hvis det står i vejen for at spare mere effektivt på anden måde så................ ?

Re: Men hvis man nu ønsker natsænkning...

Helt ærligt - overskriften - "Hvis man nu ønsker natsænkning" !
Hvor stammer det ønske fra ?
Et behov for at blæren snøres sammen når man skal op og natpisse, eller hvad ?
Natsænkning er opfundet for at spare på energien udfra bestemte forudsætninger, så hvis det står i vejen for at spare mere effektivt på anden måde så................ ?

''

Præcis!

Natsænkning er fint i et elopvarmet hus med lille intern masse. Som man også ofte sænker temperaturen i weekender i visse bygninger som kun bruges på hverdage.

Men i virkligheden er det IKKE opvarmning (eller afkøling) af boligen vi er interesserede i. Det lyder måske som lidt ordkløveri, men i virkeligheden ønsker vi at holde temperaturen konstant, eller nærmest konstant, året rundt.

Tilførsel af varme eller kulde er derfor kun for at kompensere for varmetab om vinteren hhv indstråling om sommeren.

Ja, om natten kan det være mere behageligt med en lavere temperatur, fordi de fleste så sover bedre (især hvis luften ellers er fugtig). Men bortset fra det, så er formålet med et varmesystemet (og evt afkøling) i et hus at holde temperaturen konstant. På den konto er det billigere at fjerne fugten i luften, end at køle hele huset ned. Selv 25 grader kan være ganske behageligt at sove i, hvis luften er relativ tør.

Derfor, jo større masse, jo større mulighed er der for at gemme energien når den er gratis, eller billig, hvad enten det er solfangere om dagen eller vindmøller via en varmepumpe, når det blæser meget. Desuden er det en fordel for elnet/fjernvarme når ikke alle brugere har brug for meget varme på samme tidspunkt, men på andre tidspunkter næsten intet behov.

Træ og beton.

Jeg er en af dem, der ikke helt tror på det med at det lette hus har større temperatursvingninger. Træ føles jo altid varmt, fordi det har en god isoleringsevne + at et træhus kan indeholde mere isolering. Jeg ville mene, at et godt hus med god komfort, ville være et hus bygget primært af lette materialer og med høj isoleringsværdi i klimaskærmen (godt med isolering). Dette vil give et hus, hvor varmen kun langsomt slipper ud af huset og kulde kun langsomt slipper ind i huset. Altså jævn temperatur. Kombineret med et godt ventilationsanlæg med varmegenvinding osv. Og selvfølgelig i øvrigt efter alle kunstens regler for et lavenergihus. Kombinerer man dette hus, med måske bare én betonvæg (eller lervæg for den sags skyld), der står i stuen, hvor der er store sydvendte vinduer - som så kan fungere med den varmeakkumulering som man siger at tunge materialer er god til. Man skal ikke bygge bare et betonhus, fordi man nu sværger til beton eller et træhus fordi man sværger til træ. Kombination kan være en god ting. Kombinationen kan også laves på mange andre måder. Trævægge og betondæk i etageadskillelse for at give et eksempel.

Re: Træ og beton.

Jeg er en af dem, der ikke helt tror på det med at det lette hus har større temperatursvingninger.

Altså jævn temperatur. Kombineret med et godt ventilationsanlæg med varmegenvinding osv.

De "lette" huse har jo netop behov for temperaturregulering / aktiv ventillation, fordi det kniber med at styre temperatursvingningerne.

Dvs., at man bruger en stadig større mængde energi til at regulere indetemperaturen. Det er jo tosset, når man nu kan konstruere huset, så det er selvregulerende, bl.a. ved brug af de tunge materialer.

Mange lavenergihuset er blevet knapt så meget lavenergi, fordi der bruges uforholdsvis meget energi på ventillation og varmegenindvindig, og ikke mindst omkostninger og nergi til produktion og installation til ventillationsanlægget. Det er hverken økonomisk eller energimæssigt særligt smart.

Naturligvis kan det lade sig gøre - men hvorfor komplicere tingene unødigt, hæve energiforbruget, og hæve omkostningerne?

Re: Træ og beton.

Jeg er en af dem, der ikke helt tror på det med at det lette hus har større temperatursvingninger.

Altså jævn temperatur. Kombineret med et godt ventilationsanlæg med varmegenvinding osv.

De "lette" huse har jo netop behov for temperaturregulering / aktiv ventillation, fordi det kniber med at styre temperatursvingningerne.

Dvs., at man bruger en stadig større mængde energi til at regulere indetemperaturen. Det er jo tosset, når man nu kan konstruere huset, så det er selvregulerende, bl.a. ved brug af de tunge materialer.

Mange lavenergihuset er blevet knapt så meget lavenergi, fordi der bruges uforholdsvis meget energi på ventillation og varmegenindvindig, og ikke mindst omkostninger og nergi til produktion og installation til ventillationsanlægget. Det er hverken økonomisk eller energimæssigt særligt smart.

Naturligvis kan det lade sig gøre - men hvorfor komplicere tingene unødigt, hæve energiforbruget, og hæve omkostningerne?

Helt enig, Povl!

Nok kan træ "føles varmt", fordi det har en bedre isoleringsevne og lavere varmefylde end f.eks. sten. Og selvfølgelig hjælper det med mere isolering - men det er uanset om huset har høj eller lav indre masse.

Om man "tror på" det ene eller det andet får det til at lyde som en teologisk diskussion, og her står jeg af.

Hvis varmetab, indstråling og produktion var konstante størrelser, så ville det være mindre vigtigt med en høj indre masse.

Men hvis man baserer sit hus på vedvarende energi, så er det ekstra vigtigt at kunne fange varmen når den er der, og gemme den til senere. Som det er vigtigt at have et batteri med stort nok kapacitet i en elbil, for at kunne køre langt nok imellem opladningerne.

Har man f.eks. oliefyr, er det mindre vigtigt om huset kan gemme på energien eller ej, da varmen er til rådighed så længe der er olie i tanken, og strøm i kontakten til at køre fyret med. Men når vi snakker energivenlige huse, er det normalt ikke oliefyr der nævnes.

Re: Træ og beton.

Citat fra mig selv: "Jeg er en af dem, der ikke helt tror på det med at det lette hus har større temperatursvingninger." Når jeg siger det, så er det fordi jeg i mange år har regnet med at når træ har en større varmekapacitet (eller specifik varmekapacitet, husker ikke helt hvilken af dem) at så ville træ også være bedre til at holde på varmen. Jeg har aldrig haft lejlighed til at regne på det eller undersøge sagen helt til bunds - men det har bare i mange år været min opfattelse. I løbet af de sidste par år er jeg så begyndt at høre at de tunge konstruktioner er bedre til de dele - men det har ikke fået mig til at afskrive trækonstruktionerne, da disse har en lang række fordele også. Min drøm er at bygge et hus af massive træelementer, da jeg er den opfattelse at den store andel af træ vil virke som en varme- og fugtbuffer (i denne diskussion måske bedre som fugtbuffer end som varmebuffer) - men det vil jo også være med til at forbedre indeklimaet.

Men det jeg faktisk primært ville sige med mit første indlæg var, at man skal ikke gå efter enten det ene eller det andet - men efter kombinationer. Så vil man nok opnå det bedste resultat. For eksempel massive træ elementer i kombination med betonelementer, f.eks. visse steder indvendigt og med "udvendig" ubrudt isolering uden på de massive træelementer.

Re: Træ og beton.

Når jeg siger det, så er det fordi jeg i mange år har regnet med at når træ har en større varmekapacitet (eller specifik varmekapacitet, husker ikke helt hvilken af dem) at så ville træ også være bedre til at holde på varmen.

Det er ret afgørende om det er varmekapaciteten pr. vægt eller pr. volumen. Hvis vi ser pr. vægt på mursten ca. 0,840 J/(g * K) mod egetræ ca. 2 J/(g * K) ser træ jo ud til at være det bedste. Det man bare skal huske er, at mursten har en massefylde omkring 2 g/ml mens egetræ har en omkring 0,74 g/ml. Så pr. volumen har vi for mursten ca. 1,68 J/(ml * K) mod egetræ 1,48 J/(ml * K). Altså ikke så stor forskel igen, men dog i murstenens favør.

Re: Træ og beton.

Tak Anders N. C. Meget fin forklaring på hvordan det hænger sammen! Nu nævner du egetræ - men hvis vi snakker fyr/gran, som jo er det, der bruges, så har dette jo en mindre massefylde end egetræ. Så pr. volumen vil fyr nok have en lavere varmekapacitet end egetræ.

Re: Træ og beton.

Tak Anders N. C. Meget fin forklaring på hvordan det hænger sammen! Nu nævner du egetræ - men hvis vi snakker fyr/gran, som jo er det, der bruges, så har dette jo en mindre massefylde end egetræ. Så pr. volumen vil fyr nok have en lavere varmekapacitet end egetræ.

Faktisk overser I begge noget ret vigtigt!

En ting er varmekapaciteten. Her er forskellen ikke så stor mellem træ og mursten eller beton.

Men varmeledningsevnen er også vigtig, når det handler om udjævning på døgnbasis.

Træ isolerer meget bedre end beton - har en dårligere varmeledningsevne. Selv om dagen er varm, kan man derfor ikke nå at "fylde varmekapaciteten op". Og tilsvarende - man kan ikke få varmen ud hurtigt nok om natten.

De tunge bygninger virker, fordi de tunge materialer - ved lidt af et lykketræf - har en så tilpas varmeledningsevne, at det er realistisk at tanke varme om dagen til forbrug om natten. Tidskonstanten er simpelthen meget bedre end ved træ...

Derfor vil den tunge bygning - i indeluften - have en døgnkurve med lavere max og højere minimumstemperatur - en mere udjævnet kurve end den lette bygning.

Re: Træ og beton.

Citat fra mig selv: "Jeg er en af dem, der ikke helt tror på det med at det lette hus har større temperatursvingninger." Når jeg siger det, så er det fordi jeg i mange år har regnet med at når træ har en større varmekapacitet (eller specifik varmekapacitet, husker ikke helt hvilken af dem) at så ville træ også være bedre til at holde på varmen. Jeg har aldrig haft lejlighed til at regne på det eller undersøge sagen helt til bunds - men det har bare i mange år været min opfattelse. I løbet af de sidste par år er jeg så begyndt at høre at de tunge konstruktioner er bedre til de dele - men det har ikke fået mig til at afskrive trækonstruktionerne, da disse har en lang række fordele også. Min drøm er at bygge et hus af massive træelementer, da jeg er den opfattelse at den store andel af træ vil virke som en varme- og fugtbuffer (i denne diskussion måske bedre som fugtbuffer end som varmebuffer) - men det vil jo også være med til at forbedre indeklimaet.

Men det jeg faktisk primært ville sige med mit første indlæg var, at man skal ikke gå efter enten det ene eller det andet - men efter kombinationer. Så vil man nok opnå det bedste resultat. For eksempel massive træ elementer i kombination med betonelementer, f.eks. visse steder indvendigt og med "udvendig" ubrudt isolering uden på de massive træelementer.

Der er ikke noget i vejen med træhuse, eller bjælkehuse - det er bare to forskellige ting. Træhuse er svenskerne eksperter i, mens du skal til Norge eller canada omkring bjælkehuse.

Begge typer har sikkert deres fordele og ulemper.

Re: Træ og beton.

#Povl; Hvorfor begynder du at snakke om træhuse versus bjælkehuse? Der er ingen der har nævnt bjælkehuse. Bjælkehuse er ikke brugbare med de energikrav vi har i dag.

#Anders Bargmann; Jeg vil prøve at følge din tankegang (fordi et eller andet sted synes jeg du siger noget forkert, men din konklusion lyder (måske) rigtig. Træ har en dårlig varmeledningsevne, dvs. isolerer godt. Varme der oplagres i træet, vil derfor langsommere afgives til omgivelserne, fordi træets isoleringsevne holder på varmen. Beton, der er blevet opvarmet vil hurtigere blive kold, fordi det har en meget høj varmeledningsevne (isolerer meget dårligt). Til gengæld vil betonen optage mere varme jvf. tidligere indlæg (hvis jeg har forstået det rigtigt).

Ved ikke om denne min tankegang er rigtig. Jeg forsøger ikke at sige at træ er bedst (som varmebuffer) - jeg forsøger at forstå det vi snakker om her.

Re: Træ og beton.

#Povl; Hvorfor begynder du at snakke om træhuse versus bjælkehuse? Der er ingen der har nævnt bjælkehuse. Bjælkehuse er ikke brugbare med de energikrav vi har i dag.

#Anders Bargmann; Jeg vil prøve at følge din tankegang (fordi et eller andet sted synes jeg du siger noget forkert, men din konklusion lyder (måske) rigtig. Træ har en dårlig varmeledningsevne, dvs. isolerer godt. Varme der oplagres i træet, vil derfor langsommere afgives til omgivelserne, fordi træets isoleringsevne holder på varmen. Beton, der er blevet opvarmet vil hurtigere blive kold, fordi det har en meget høj varmeledningsevne (isolerer meget dårligt). Til gengæld vil betonen optage mere varme jvf. tidligere indlæg (hvis jeg har forstået det rigtigt).

Ved ikke om denne min tankegang er rigtig. Jeg forsøger ikke at sige at træ er bedst (som varmebuffer) - jeg forsøger at forstå det vi snakker om her.

Ja, det vigtige er netop, at beton kan køles af...(og varmes op) hurtigt.

Hvis et materiale køler langsomt af, er det tilsvarende dårligt til at opvarme luft. Du isolerer jo ikke dine radiatorer eller din brændeovn- tværtimod ønsker du så hurtig afkøling som muligt.

Det handler om, at den energi, der er lagret nogle cm inde i materialet skal ud til overfladen og opvarme luften. Kold luft inde i en kasse af flamingo bliver ved med at være kold.

Mekanismen er kompliceret.

Først skal der i den varme eftermiddag trænge varme så meget varme ind i konstruktionen som muligt. Samtidig afkøles luften.

Det sker dårligt vd træ, som isolerer godt. Overfladen bliver varm, men varmetransporten er så lille, at der kun oplagres en beskeden varmemængde i løbet af få timer, selv om varmekapaciteten er forholdsvis stor.

Populært sagt kan du ikke fylde spanden hurtigt nok op, fordi vandslangen er for tynd, og så er spandens størrelse (varmekapaciteten) ikke så vigtig.

I løbet af et stykke tid(dage/ uger) vil træet derfor opvarmes til luftens gennemsnitstemperatur og holde sig på denne. Selv en tynd slange vil fylde spanden, det tager bare tid.

Den tunge væg leder varmen langt bedre. Derfor sker der en varmetransport op til et par cm ind i væggen, når luftens temperatur er højere end væggens. Det betyder, at luftens måske 26 grader peaktemperatur bliver til 24-25 grader.

Det giver en lille komfortforbedring.

Der kan lagres en del varme på grund af den gode transmission og den store varmekapacitet. Samtidig stiger væggens temperatur også længere inde end blot i overfladen.

Om natten bliver luften koldere, måske 18 grader.

Den oplagrede varme i trækonstruktioner kan - på grund af den gode isoleringsevne - ikke trænge hurtigt nok ud til at opvarme luften. Du skal tømme spanden gennem et meget lille hul - det tager lang tid.

Den tunge væg med den gode varmeledningsevne kan derimod opvarme luften en par grader, samtidig med at væggen atter afkøles. Det giver en en indetemperatur på 19-20 grader i stedet for de 18 på det koldeste tidspunkt.

Varmeledningsevnen i tunge byggematerialer har en størrelse, der passer med udjævning af en døgncyklus. De kan modtage varmen i de 5-6 varmeste dagtimer(også når solen skinner om vinteren) og afgive den i de 5-6 koldeste nattetimer. Det er rent held, men det kan spare op til 10 procent på regningen til opvarmning og afkøling af fx kontorbygninger, der bliver for varmt om eftermiddagen.

Man kan kalde det en slags automatisk, gratis og indbygget "varmepumpe", der flytter varme fra om dagen til om natten.

I fx villaer er virkningen mindre, fordi der sjældent er kølebehov om dagen.

Mekanismen er seriøst undersøgt mange gange og dokumenteret i så høj grad, at den er indbygget i det officielle danske beregningsprogram for bygningers energiramme. Her får tungt byggeri simpelthen en rabat på energirammen helt automatisk.

Man kan også sige det sådan, at den lette konstruktion indstiller sig på luftens gennemsnitstemperaturen over et tidsrum. Til gengæld påvirker den ikke lufttemperaturen ret meget.

Den tunge konstruktion svinger med lufttemperaturen - men adskillige timer forskudt. Derfor er svingningen mere eller mindre i modfase med døgnets temperaturvariation. Det skærer toppen af maxtemperaturen og bunden af min-temperaturen - giver en fladere temperaturkurve.

En velisoleret, let bygning vil kunne få en energibesparelse med store vinduer mod syd, en tung indvendig væg/kerne med rå betonoverflade, som vintersolen kan ramme, og en solafskærmining, så sommersolen ikke kommer ind.

Man kan i øvrigt forbedre effekten ved at anvende faseskiftende materialer (PCM) med en passende overgangstemperatur, sådan at materialet skifter fra fast til flydende ved fx 21 grader. Så sikrer smelte/størkningsvarmen en større "varmekapacitet" af både tunge og lette materialer. PCM skal placeres yderligt i konstruktionen af hensyn til varmeledningen.

Så vidt jeg ved kan man allerede købe gipsplader med indbygget PCM.

Re: Træ og beton.

Super - nu er jeg ved at være med på dette emne! :-) Du nævner i øvrigt noget vigtigt: Betonoverfladen skal være rå. Så snart man maler den, så virker det ikke. Det er jo ret vigtigt at fortælle dem, der skal bo i huset. Man vil jo som oftest male en betonoverflade, fordi en rå beton overflade vældigt ofte ikke er særligt pæn (vil jeg tro jeg mange synes). Men det er jo bare et spørgsmål om at lave det rigtigt.

Re: Træ og beton.

I design af fysik og elektronik arbejder man med begrebet "termisk impedans" som mål for materialers "dynamisk modstand mod at ændre temperatur", det kan godt anbefales.

Re: Træog beton

Som udligning for uønskede rum-overtemperaturer skal man i første omgang kunne regulere varmeanlægget hurtig. Eftervarme fra varmeanlægget kan undgås ved passende reguleringsudstyr rigtigt
valg af radiatorer. Ved fast brændsel i kaminovne er en regulering ikke mulig.

Her har jeg set, at folk har sat en ekstramur af rå lersten (ikke brændte sten) op langs en indervæg. Når lermuren er tørret, optager og afgiver den varme og fugt og sørger for et godt indeklima. Ideen kendte folk her på egnen allerede før romertiden.

Re: Træog beton

Præcist Peter. Ubrændt ler, kan være en rigtig god idé også. Og er en meget god varme- og fugtbuffer. Claytec er en leverandør af lerprodukter som jeg engang har fået brochurer fra.

Re: Træ og beton.

Super - nu er jeg ved at være med på dette emne! :-) Du nævner i øvrigt noget vigtigt: Betonoverfladen skal være rå. Så snart man maler den, så virker det ikke. Det er jo ret vigtigt at fortælle dem, der skal bo i huset. Man vil jo som oftest male en betonoverflade, fordi en rå beton overflade vældigt ofte ikke er særligt pæn (vil jeg tro jeg mange synes). Men det er jo bare et spørgsmål om at lave det rigtigt.

Tja, rå beton vinder nu frem mange steder. Se bare på DR Koncerthuset.

I øvrigt har du kun delvist ret. Maling nedsætter effekten - men ikke til nul.

Re: Træ og beton.

Nå ok, jeg fik ellers at vide på et lavenergikursus at det skulle være rå beton for at fungere.

Re: Træ og beton.

Nå ok, jeg fik ellers at vide på et lavenergikursus at det skulle være rå beton for at fungere.

Så skulle malingen jo isolere 100 procent. Hvis en sådan maling fandtes, var alle andre former for isolering fuldstændigt ligegyldige. Måske kan et meget tyndt lag sort maling ligefrem øge virkningen.

Re: Træ og beton.

Nå ok, jeg fik ellers at vide på et lavenergikursus at det skulle være rå beton for at fungere.

Så skulle malingen jo isolere 100 procent. Hvis en sådan maling fandtes, var alle andre former for isolering fuldstændigt ligegyldige. Måske kan et meget tyndt lag sort maling ligefrem øge virkningen.

Ok, så har jeg nok misforstået det dengang.