blogs kategori-billede

Kommer influenzaen?

Af Klaus Seiersen,  mandag 30. jan 2012 kl. 17:50

De sidste par uger er det blevet udmeldt, at en større influenza-epidemi er på vej til Danmark, blandt andet fordi en epidemi angiveligt raser i Sverige.

Sandheden er, at den svenske "epidemi" rapporteret i Expressen kun bestod af 5 tilfælde, hvoraf de 2 var den aggressive Hong Kong-influenza. Alligevel kunne Statens Serumsintitut kort efter melde ud, at en epidemi var på vej til Danmark.

I fredags supplerede den svenske statsepidemiolog så med, at "vi har sett en ökning som indikerar att epidemin är på gång. Det finns det som talar för att det blir en ordentlig topp i år", så måske sker der alligevel noget i Sverige.

Interessant er det dog, at Google Flutrends (som jeg beskrev tilbage i 2008) ikke har vist nogen stigning i Sverige. Her ligger man faktisk på et relativt lavt niveau. Norge viser en moderat influenza-aktivitet, der dog ligger under sidste års intense peak. Ydermere har Tyskland, og specielt Slesvig-Holstein, også en lav aktivitet.

Googles influenza-trends, der jo er baseret på diverse kombinationer af snot- og hoste-søgeord, plejer faktisk at give et temmelig realistisk billede af den aktuelle sygdomssituation, og det påståes endda, at den kan forudsige epidemier før sundhedsmyndighederne.

Så derfor bliver det pludselig meget interessant at følge med den næste måneds tid: Har Seruminstitutet forudsagt en epidemi, som Google ikke kan se? Eller bliver det Google, der vinder kampen?



30. jan 2012 kl 18:31

avatar

Michael Deichmann

Ingen data fra Danmark

Der er åbenbart ingen i Danmark der søger på "snot", "hoste" med mere?


30. jan 2012 kl 18:33

avatar

Klaus Seiersen

Re: Ingen data fra Danmark

Der er åbenbart ingen i Danmark der søger på "snot", "hoste" med mere?

Nej, vi er vist for lille et land til at Google vil bruge ressourcer på os.


30. jan 2012 kl 23:33

avatar

Steen Eiler Jørgensen

Re: Ingen data fra Danmark

Nej, vi er vist for lille et land til at Google vil bruge ressourcer på os.

"Mostly harmless" :-)


31. jan 2012 kl 02:43

Søren Lund

Re: Ingen data fra Danmark

Der er åbenbart ingen i Danmark der søger på "snot", "hoste" med mere?

Nej, vi er vist for lille et land til at Google vil bruge ressourcer på os.

Norge er (befolkningsmæssigt) mindre end Danmark, men er med i statistikken alligevel.

Ligeledes er mange tyske delstater mindre end Danmark, men er alligevel beskrevet hver for sig.

Storbritanien er derimod ikke med - og det er Kina forresten heller ikke.

Så der må nok findes en anden forklaring!

Mit bud; vi kommer nok med en dag ;-)


31. jan 2012 kl 03:00

Søren Lund

Re: Ingen data fra Danmark


Interessant er det dog, at Google Flutrends (som jeg beskrev tilbage i 2008) ikke har vist nogen stigning i Sverige.

Nu er Google Flutrends jo et par uger bagud med opdateringen. Midt i Januar så den svenske statsepidemiolog vel heller ingen udtalt trend.'

Sammenligner du kurven for 2006-2007 med den aktuelle, som er meget ens frem til midt Januar, ser du at der sagtens kan være skabt en klar trend siden, som tyder på en kommende epidemi.

Endvidere ser instituttet jo heller ikke kun på antallet af lægebesøg (som er dem der vidererapporteres til offentligheden), men bl.a. også på hvilke influencatyper der er på spil, og disses typiske aggressivitet, som del af det statistiske grundlag for at forudsige intensiteten af en stigning.


04. mar 2012 kl 21:26

Lasse Enevoldsen

aftermath...

...ja så fik vi jo influenzaen. Har lige ligget ned i 4 dage. Øv. jeg gætter på at 50% på det kursus jeg går på var sygemeldte i februar pga sygen. Men var det en epedimi?

PS. Kan iøvrigt på det kraftigste anbefale Echinacea (Rød Solhat), som holdt mig oppe fra sengen det meste af tiden, selvom sygdommen var brudt ud. Jeg er meget overrasket over virkningen. Hurra for naturmidler der fungerer (og heldigvis stadig er lovlige i DK)!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.