Havarikommission fælder hård dom over IC4: Toget har bremseproblem på glatte skinner
Alle DSB's IC4-tog har problemer med at bremse, når skinnerne er meget glatte. Det fastslår Havarikommissionen for første gang siden den alvorlige hændelse med bremsesvigt på IC4-tog i november sidste år.
Tema
Læs også
-
IC4 stadig parkeret: Havarikommissionen kan ikke finde årsag til bremsesvigt
-
Rapport: Der skulle over hundrede liter olie til for at genskabe IC4-togs bremsefejl
-
Havarikommission udvider IC4-efterforskning: Nu skal bremserne på IC3 undersøges
-
Chok-regning: IC4-skrotning koster knap 17 milliarder kroner
-
Havarikommissionen genskaber IC4-bremseproblemer med olie og shampoo
-
Løbsk IC4-tog havde store hjulskader efter vilde testkørsler
-
Løbske IC4-tog retter ny mistanke mod skandaletogets kørecomputer
-
Ekspert: Intet alternativ til DSB’s skrøbelige sikkerhedskontrol
-
IC4-tog kører videre trods manglende undersøgelse af bremsefejl
-
Nye oplysninger tyder på at løbsk IC4 kørte med flere frakoblede bremser
-
Havarikommission: IC4-togets bremser reagerede ikke ordentligt
Læs mere om
Dokumentation
Der er noget galt med IC4-togenes bremseevne i særligt glat føre.
IC4-togets hjulblokeringssystem kan nemlig ikke tilstrækkeligt effektivt forhindre togets hjul i at blokere. Problemet med hjulblokeringssystemet medfører samtidig, at togets primære sikkerhedssystem, ATC-systemet, får ukorrekte oplysninger om togets hastighed og position og dermed ikke kan gribe ind som forventet.
Det konkluderer Havarikommissionen i en foreløbig rapport om nærved-ulykken på Fyn den 7. november, hvor et IC4-tog var lidt over 300 meter fra at køre op i bagenden på et forankørende godstog.
Siden nærved-ulykken har IC4-togene haft forbud mod at køre.
Havarikommissionen er dog endnu ikke i stand til at slå fast, hvad der præcist forårsager uregelmæssighederne i IC4-togets bremsesystem, når skinnerne er meget glatte.
I den netop offentliggjorte rapport tager Havarikommissionen ikke stilling til, hvorvidt IC4-togene fortsat skal have kørselsforbud eller om DSB kan tage togtypen i brug igen. I stedet kommer Havarikommissionen med sine anbefalinger til Trafikstyrelsen, der som sikkerhedsmyndighed skal tage beslutningen om IC4-togenes fremtid.
Havarikommissionen slår for første gang fast, at der i særligt glat føre er en generel uregelmæssighed ved IC4-togets bremsesystem.
Havarikommissionen konkluderer:
IC4-togenes hjulblokeringsssystem (WSP-systemet) kan under særligt glatte forhold ikke sikre mod hel eller delvis blokering af togets hjul.
En hel eller delvis hjulblokering vil medføre mangelfuld registrering af den faktiske tilbagelagte strækning og faktuel hastighed ved bremsning under særlige glatte forhold.
IC4-togets blokerende bremser kan medføre, at sikkerhedsssystemet (ATC) ikke får oplysninger om den faktiske tilbagelagte strækning og den faktuelle hastighed. ATC kan derfor under særligt glatte forhold ikke gribe ind som forventet.
Påvirker vitalt sikkerhedssystem
Navnlig det sidste punkt er kritisk. For når ATC-systemet får forkerte oplysninger om hastighed og position på grund af hjulblokering, kan togcomputeren ikke længere vide, hvor toget befinder sig, og hvor hurtigt det kører. Samtidig får lokoføreren ikke de oplysninger, som han har brug for på et kritik tidspunkt, hvor han skal træffe en række afgørende beslutninger.
Vil kunne ske igen
Ifølge souschef i Havarikommissionen Bo Haaning har Havarikommissionen ikke været i stand til at afdække, hvad der var skyld i, at skinnerne var særligt glatte ved Marslev på Fyn den skæbnesvangre eftermiddag den 7. november.
»Da vi foretog vores egne undersøgelser af skinnerne ved Marslev fandt vi intet mistænkeligt. Men på baggrund af de efterfølgende test-kørsler har vi afdækket, at delvis hjulblokering udelukkende indtræffer, når skinnerne er ekstremt glatte. Derfor er vi helt sikre på, at der må have været meget glat på skinnerne ved Marslev den eftermiddag,« siger Bo Haaning. Han peger på, at luftfugtigheden på det pågældende tidspunkt var meget høj og at temperaturen lå lige over frysepunktet.
Vil det sige, at et andet IC4-tog vil kunne få lignende bremseproblemer, hvis det kører på meget glatte skinner?
»Ja, det er korrekt. Det vil kunne ske igen, hvis omstændighederne med glatte skinner er de samme. Og præcis den oplysning beder vi Trafikstyrelsen om at have med i sine overvejelser om, hvorvidt IC4 igen skal have lov til at køre med passagerer?«
Er IC4 et sikkert tog?
»Det vil jeg slet ikke udtale mig om. Det er op til Trafikstyrelsen at vurdere, om IC4 har den fornødne sikkerhed til at køre med passagerer.«
Hvad er årsagen til problemet med IC4-togsættenes hjulblokeringssystem?
»Det er vi endnu ikke i stand til at slå fast med sikkerhed. Vores undersøgelser er endnu ikke færdige, og det vi har offentliggjort i dag er alene en række foreløbige anbefalinger«.
Skyldes uregelmæssighederne software-relaterede problemer eller er der tale om mekaniske problemer?
»Det vil jeg ikke udtale mig om på nuværende tidspunkt.«
IC3 klarede bremsetest langt bedre
Rapporten fra Havarikommissionen afslører for første gang, hvilke erfaringer efterforskerne gjorde sig, da de for nylig gennemførte testkørsler med IC4-tog såvel som IC3-tog på den samme ekstremt glatte skinnestrækning.
Rapporten konkluderer direkte, at hjulblokeringssystemet på IC3-toget fungerede langt mere effektivt end på IC4-toget.
Da IC3-toget blev udsat for en hård nedbremsning på olieglatte skinner registrerede havariloggen 2.380 meter ud af de tilbagelagte 2.396 meter, før toget var bragt til standsning. Med andre ord: IC3-toges hjul blokerede ikke på langt størstedelen af nedbremsningen, hvilket betød, at ATC-systemet fik korrekte oplysninger om den tilbagelagte strækning og togets hastighed.
Da IC4-toget derimod blev udsat for en den samme hårde nedbremsning på de olieglatte skinner registrerede havariloggen på IC4-togsættet 261 meter ud af de tilbagelagte 2.174 meter. Med andre ord: IC4-togets hjul var blokerede under langt størstedelen af nedbremsningen og ATC-systemet modtog derfor vildledende oplysninger om den tilbagelagte distance og togets hastighed.
Trafikstyrelsen afventer DSB’s udspil
Hos Trafikstyrelsen oplyser kontorchef Leif Funch til Ingeniøren, at man ikke har nogen umiddelbare planer om at give DSB grønt lys til at genoptage passagerkørsel med IC4-tog. Trafikstyrelsen vil alene forholde sig til DSB’s eventuelle egne forslag til, hvordan – og under hvilke omstændigheder – IC4-driften vil kunne genoptages.
Et muligt scenarie kunne være, at Trafikstyrelsen gav DSB tilladelse til at genindsætte IC4-togene, hvis togtypen bliver omfattet med reduceret tophastighed og med et krav om, at den såkaldte magnetskinnebremse skal være indkoblet under al kørsel. Magnetskinnebremsen – der normalt bliver betragtet som en slags parkeringsbremse på togtypen – var nemlig ikke indkoblet på det IC4-tog, som oplevede de alvorlige bremseproblemer på Fyn. Hvis magnetskinnebremsen havde været indkoblet, ville IC4-toget med nogen sandsynlighed have haft større bremsekraft og toget kunne måske endda have været bragt til standsning inden de røde stoplys.
»På baggrund af redegørelsen vil vi nu gå i dialog med Trafikstyrelsen om, hvilke yderligere sikkerhedstiltag der er nødvendige for, at IC4 igen kan komme ud at køre med passagerer,« siger koncernchef i DSB, Frank Olesen, i en officiel udtalelse.
Han fortsætter:
»Sikkerhed står over alt andet i DSB, og det er med det perspektiv, at vi vil tage dialogen med Trafikstyrelsen. For selv om IC4 i alle test i denne periode har bremset bedre end de europæiske sikkerhedskrav, skal vi nu sammen med Trafikstyrelsen afklare, hvilke yderligere sikkerhedstiltag der kan komme på tale,« siger Frank Olesen.






