Simon, du siger, at menneskehedens påvirkning på jorden er som et myggestik på en elefant. -Jorden er jo så stor og vi mennesker så små, så hvordan kan vi have en afgørende indflydelse?
Jeg behøver vel ikke opremse, hvor mange gange i historien, mennesker har ødelagt økosystemer og lagt enorme landområder øde som følge af den holdning til naturen?
Du har ret i, at CO2 kun udgør 0,0395% af atmosfæren (målt i antal), og i at den har været helt oppe omkring 0,7% for ca. 550 mio. år siden - hvorfra du har, at Amager ikke dengang var oversvømmet, ved jeg ikke - men jorden dengang og i dag tåler ikke din sammenligning - økosystemer og seismisk aktivitet var simpelt hen en anden.
Før den industrielle revolution lå CO2-niveauet i atmosfæren fast omkring ca. 270-280 ppm. Det gjorde den i omkring 10.000 år. Nu har vi på 150 år øget dette tal med 35% til 395 ppm (og vi når formegentlig en langt større stigning inden 2100). Det, at vi 'kun' taler om 0,011% af atmosfærens molekyler er ikke ensbetydende med, at det er uden betydning. Tvært imod har omtrent tilsvarende udsving i atmosfærens CO2-indhold betydet forskellen på istid og mellemistid tre gange inden for de sidste 650.000 år.
Dit argument med, at øget solaktivitet opvarmer verdenshavene, som derved frigiver CO2 er lidt mere tricky, men så vidt, jeg er orienteret, så absorberer varmere have netop mere(!) CO2 end koldt vand. Dertil kommer, at jeg simpelt hen ikke tror på, at alle verdens videnskabsfolk har 'glemt' at medregne CO2 udledt af havet, når de opgør menneskelig CO2-udledning. Nej, de 100 ekstra ppm i atmosfæren er bestemt produktet af menneskelig aktivitet.
Mht. ørkenspredning, så synes jeg, det er en noget ny fremlægning af plantevækst i ørkenen, du kommer med. Som jeg ser det, så er den begrænsende faktor for plantevækst i ørkenregioner ikke mangel på CO2 (mon dog..?), men mangel på vand. Ideen om, at CO2 faktisk kan forbedre klima synes grebet ud af den blå luft.
Du rejser det interessante spørgsmål med biobrændsel til biler. Nu sagde jeg ikke selv noget om, at man bør hælde mad i vores benzinslugere - og darwinismen brugte jeg kun som et eksempel på en tilsvarende dogmatisk kritik af et solidt videnskabeligt kompleks.
Jeg er helt enig med dig i, at sultproblemer langt hen ad vejen bør få forrang for selv klimaproblemerne. Men der er to forbehold:
For det første kan vi sagtens reducere vores drivhusgasudledning til det nødvendige niveau, uden at vi bliver nødt til at beplante god landbrugsjord med energiafgrøder. Der er andre teknologier og andre bioressourcer end majs og kartofler - og i virkeligheden handler effektiv CO2-reduktion ikke om at omstille os til biobrændsel, men at omstille os til bare at forbruge mindre og forbruge bedre. Hvis vi gør det, kan du sagtens varme dig med dit gasfyr længe endnu.
For det andet er verdens fattige også dem, der er klart mest truet af menneskeskabt global opvarmning. Folk sulter i verden i dag, men de bliver næppe hjulpet af længere tørkeperioder, højere vandstand, ørkenspredning, ekstremvejr mv. I den optik er det ikke en enten-eller situation, men et alt-eller-intet-valg for menneskeheden.
Når alt kommer til alt, så har vi som lægfolk slet ikke mulighed for at afgøre, hvordan verden hænger sammen. Vi kan spørge kritisk til de gængse teorier, men i sidste ende må vi stole på vores eksperter. De eksperter, der for 99%'s vedkommende er enige om, at den globale opvarmning - set isoleret fra andre naturlige variationer - er menneskeskabt synes jeg, det giver god mening at lytte til. Det synes jeg også, du burde, så vi kan tale løsninger og ikke problemer :-)
Vh Magnus
Utætheder skyldes uvidenhed og byggesjusk
Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?
