Danva (Dansk Vand- og Spildevandsforening) mener, at der er alvorlige fejl og misforståelser i en kvalitets-, miljø- og energibenchmark af vand- og spildevandsforsyninger i Danmark, som Forsyningssekretariatet offentliggjorde fredag.

I dagens udgave af Ingeniøren konkluderer Forsyningssekretariatet ud fra denne benchmark, at vand- og spildevandsselskaberne kan spare mellem 30 og 40 procent i energiforbruget.

Men Danva mener, at metoden bag denne benchmark er helt forfejlet.

I den tredelte benchmark er godt 200 selskaber blevet sammenlignet, og det har Danva som udgangspunkt efterspurgt, men udgangspunktet for Forsyningssekretariatets arbejde er for dårligt, mener direktør Carl-Emil Larsen.

»Til trods for at vi flere gange har gjort Forsyningssekretariatet opmærksom på, at man ikke har foretaget en grundig kvalitetssikring ved indsamling af data, må vi også i dette arbejdsnotat konstatere, at der er alvorlige mangler i datamateriale,« siger han.

Netvolumen vs. produktionsmængde
Danva-direktøren mener, at det er en fejl, når rapporten sætter energiforbruget i forhold til et netvolumental i stedet for i forhold til enten den producerede eller den udpumpede vandmængde.

Han mener ikke, at netvolumen, som er et udtryk for de samlede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger til alle boringer, vandværker og trykforøgere, hænger sammen med energiforbruget, men er afhængig af produktionsmængden.

Det er chef for Forsyningssekretariatet Filip Marott Sundram ikke enig i.

»Jeg mener, vores model tager mest hensyn til, at vandforsyningerne er forskellige. At sætte energiforbruget i forhold til produktionsmængde ville ikke være rimeligt over for de selskaber, der enten kun importerer vand eller pumper op uden at transportere vandet,« vurderer han.

»Men der er ikke kun én rigtig model her,« erkender han.

Flere prøver giver bedre kvalitet
Også i forhold til kvalitetsbenchmarken, der sætter lighedstegn mellem antallet af kontrolprøver, vandforsyningerne tager, og kvaliteten af drikkevandet, er Carl-Emil Larsen kritisk over for.

»Større analysehyppighed giver øget dokumentation. Øget dokumentation er bestemt en god ting, og vi anbefaler vandselskaberne at gennemføre flere analyser af drikkevandets mikrobiologiske vandkvalitet, end loven foreskriver. Men øget dokumentation er ikke i sig selv et udtryk for kvalitet,« siger direktøren.

Han mener samtidigt, at analysehyppighed sagtens kan indgå i en model, der kan benchmarke drikkevandskvalitet. Hvis modellen også forholder sig til, hvad der analyseres for, og hvilke resultater,der opnås i forhold til drikkevandets kvalitetsmål, samt hvordan der følges op ved afvigende resultater.

Her er Filip Marott Sundram i princippet enig.

»Vi siger ikke, at det mål, vi anvender, er det eneste mål for kvalitet. Men laver man flere prøver, er der bedre muligheder for at finde fejl,« siger han og undskylder med, at det er første gang, Forsyningssekretariatet laver denne type benchmark, og at metoderne derfor vil blive forbedret til næste gang.

Fejl i indberetningen
Ingeniøren har også fundet flere fejl i data i kvalitetsbenchmarken, hvor eksempelvis Ringsted Vand ligger i bunden. Men vandforsyningen mener, at de skulle svare på, hvor mange kontrolprøver de er forpligtet til at tage, i stedet for, hvor mange de rent faktisk tager.

Derfor er de havnet i bunden, selvom de tager mange flere prøver, end loven foreskriver.

Filip Marott Sundram medgiver, at det giver et forkert billede, men mener ikke, at det er sekretariatets skyld.

»Vi er afhængige af, at vandforsyningen indberetter de rigtige tal,« siger han.

»Men vi er i gang med en lærerproces, og næste gang vil vi helt klart udvikle flere indikatorer,« siger kontorchefen og understreger, at benchmarkingen skal ses som et diskussionsoplæg til metodevalg, som han nu vil invitere branchen til at udvikle sammen med sig.