Rigtige penge

Af Poul-Henning Kamp,  fredag 27. jan 2012 kl. 11:07

Det er ikke rigtig klart for mig om det er 37 mia, 24 mia eller muligvis et helt andet to-cifferet milliardbeløb som Skat har ude og svømme og for alle praktiske formål opgivet at inddrive.

Det er mig egentlig også ligegyldigt hvem det er der skylder pengene og hvor meget svindel og konkursrytteri der er involveret.

Ej heller finder jeg det særligt interessant om der er foregået kreativ bogføring i statsfinanserne eller om dette er et udslag af rutinetanker eller bevidst sminkning af katastrofen.

Det der interesserer mig er at der er blevet sat en pris på vores inkompetente måde at designe og drive vores samfund på.

Prisen er noget der ligner hvad det koster at drive forsvaret et år. Eller ministeriet for børn og undervisning, hvad det så end er de foretager sig nu om dage.

En af de allervæsentligste årsager til at disse penge er ude at svømme, er at man centraliserede al indrivelse af den slags, samtidig med at man centraliserede skattevæsnet.

Centraliseringen af skattevæsnet medførte et følt behov for et nyt og guldpletteret IT system der kunne hamle om med de mange tusinde skatte og afgifts regler vi har her i landet.

Arbejdet med at specificere det ny IT system udmøntede sig i 9.000 siders specifikation. Naivt kunne man tro at den fyldte 9.000 sider fordi alle skatte & afgiftslove var med som bilag, men det er ikke tilfældet: Dem henvises der bare til "i fornødent omfang".

Det siger sig selv at det nye system ikke virker, det er faktisk ikke engang leveret endnu. Faktisk er det ikke færdigt. Der er store dele af det man slet ikke er begyndt på endnu. Og folk i projektet siger at der stadig er store dele af de 9.000 sider man ikke er færdige med at analysere.

Hvad denne ultimativt største offentlige IT fadæse kommer til at koste i det lange løb må guderne vide, men vi kan allerede nu lægge de første 5-10 milliarder kroner til regningen, i ikke inddrevne skatter.

Til sammenligning er det samlede skatteprovenu ca. 500-600 milliader om året, der i hovedposter fordeler sig således:

Personskatter: 250 mia
Selskabsskatter: 50 mia
Moms: 180mia
Energiafgift: 35mia
Bilafgifter: 25mia

Den afskrevne gæld, svarer i omfang nogenlunde til revenuet på alle de resterende skatter og afgifter, inklusive alle miljøafgifterne, afgifter på spil og heltned til Toldtarif 7309"Tanke, kar og lignende beholdere til ethvert materiale (undtagen beholdere til komprimerede eller flydende gasser), af jern og stål, med et rumindhold på over 300 liter, også varmeisolerede eller med indvendig beklædning, men uden mekanisk udstyr"

Eller det svarer til udgifterne ved at køre hele skatteministeriet i fire-fem år.

Eller 4000 kroner per borger i landet.

Jeg ved godt at det er en syg sammenligning, men sådan ville et firma som Mærsk eller Amazon ikke bruge IT.

Det bør Danmark heller ikke gøre.

Det har vi simpelthen ikke råd til.

phk



27. jan 2012 kl 15:42

Lars Christoffersen

Flat rate

Ja, tænk på alle de penge man kunne spare ved at lave et gennemskueligt system uden alle mulige sindsyge fradrag, afgifter, specielle støtte ordninger, der alligevel ikke batter noget.
Mit forslag:
0-200.000 = skattefrit
200.000 - 400.000 = 20% i skat
400.000 - uendeligt = 40% i skat
Moms = differentieret. Fødevarer og bøger nul, maks 25%
Nul fradrag for alle mulige mærkelige ting. Hvor skal nogen betale for at folk bor i kolding og arbejder i kbh. Der er deres egen sag. Væk med rentefradrag og samtidig afskaffes boligstøtte, og hvad det nu hedder.


27. jan 2012 kl 15:49

Jan Damgaard

Der mangler love..

.. der forbyder indførelse af nye systemer, før der som minimum er Beta-testet. For indberetningssystemer(digitalt) burde dette også være en selvfølge.


27. jan 2012 kl 15:55

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Flat rate

Ja, tænk på alle de penge man kunne spare ved at lave et gennemskueligt system [...]

Jeg har gået og tænkt en del over den slags i den senere tid.

F.eks burde det være en menneskeret at kunne købe en bog med alle skattelovene i, så man kan se hvad der gælder for en.

Det betyder så igen at en skattelov skal indbringe 1 mia kroner per side tekst...


27. jan 2012 kl 16:15

avatar

Jon Bendtsen

Re: Flat rate

Ja, tænk på alle de penge man kunne spare ved at lave et gennemskueligt system [...]

Jeg har gået og tænkt en del over den slags i den senere tid.

F.eks burde det være en menneskeret at kunne købe en bog med alle skattelovene i, så man kan se hvad der gælder for en.

Det betyder så igen at en skattelov skal indbringe 1 mia kroner per side tekst...

Hvorfor er det ikke bare en eller anden matematisk funktion? som udgår fra 0, men aldrig rammer 1, men dog kommer tættere og tættere på jo længere du går imod uendelig? Skatten er det som er under grafen.


27. jan 2012 kl 16:29

Bjarke Mønnike

Re: Flat rate

Det ville medføre at alle der kunne tænke og som kunne tænke sig at arbejde fandt sig et andet stede at være.

Det ville næppe for nogen være ønskeligt at tjene en million og stå tilbage med en krone i hånden.



27. jan 2012 kl 17:16

avatar

Flemming Nyboe

Re: Flat rate

Hej,

Ja, tænk på alle de penge man kunne spare ved at lave et gennemskueligt system uden alle mulige sindsyge fradrag, afgifter, specielle støtte ordninger, der alligevel ikke batter noget.

Forudsat uændret skatteprovenu vil arbejdsgivere (og tagere) fortsat være interesseret i at overføre skattefri kompensation - fri bil, telefon, firmasommerhus, julegaver mm. Derfor skal der tilføjes regler til dit simple system for at håndtere dette - og så bliver det alligevel mere kompliceret. Og uden kørselsfradrag skader du arbejdskraftmobiliteten. Udkantsdanmark, you know. Jeg er rørende enig i at reglerne har taget helt overhånd, men tror til dels det er konsekvensen af omhyggelige forsøg på at omgå dem.
Vh Flemming


27. jan 2012 kl 17:21

avatar

Flemming Nyboe

Re: Flat rate

Det ville medføre at alle der kunne tænke og som kunne tænke sig at arbejde fandt sig et andet stede at være.

Pånær måske dem der kunne forestille sig at det var den /incrementelle/ beskatning som Jon taler om.
Vh Flemming


27. jan 2012 kl 17:34

avatar

Morten Siebuhr

Lovgivning + implementation?

Hvad med at forlange en fungerende implementation af skatte-systemet ved finanslovs-forhandlingerne? Evt. som et bilag af en slags.

* Alle kan køre de forskellige forslag med deres personlige tal som input, og se hvad der ca. vil ske (dynamiske effekter undtaget).
* Skat kan køre alle implementationerne op mod alle borgere, hvorved et mere realistiske forhandlingsgrundlag let opnås.

Derudover vil kompleksiteten (formodentlig) falde en del. (Om end ikke fordi den bliver noget dyr at printe ud.) Og så er der fri bug-jagt...


27. jan 2012 kl 17:52

avatar

John Jensen

Offentlige gældslister

Det er ikke rigtig klart for mig om det er 37 mia, 24 mia eller muligvis et helt andet to-cifferet milliardbeløb som Skat har ude og svømme og for alle praktiske formål opgivet at inddrive.

Der burde indføres offentlige gældslister for overforfalden gæld til staten.


27. jan 2012 kl 17:53

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Lovgivning + implementation?

Hvad med at forlange en fungerende implementation af skatte-systemet ved finanslovs-forhandlingerne?

Det er ikke implementeringen der er problemet, det er lovgivningen.

Jeg har f.eks ikke kunnet finde et tal for hvor meget vores toldtariffer indbringer i statskassen. Enten er det det ikke opført under "Told" eller også er beløbet så lille at det kan være ligemeget.

I sidstnævnte tilfælde burde man fjerne alle toldtarifferne.


27. jan 2012 kl 17:59

Jørgen Thomsen

Re: Lovgivning + implementation?

Det ville være mere effektivt, hvis man kun kunne blive genvalgt til Folketinget, når man uden assistance ved en prøve havde bevist, at man kunne beregne sin egen skat kun ved hælp af en lommeregner og vejledningen til selvangivelsen. Det var faktisk muligt for 25-30 år siden.

Så ville vi lynhurtigt få en markant forenkling af skattesystemet !


27. jan 2012 kl 18:08

avatar

John Jensen

Re: Lovgivning + implementation?

Det ville være mere effektivt, hvis man kun kunne blive genvalgt til Folketinget, når man uden assistance ved en prøve havde bevist, at man kunne beregne sin egen skat kun ved hælp af en lommeregner og vejledningen til selvangivelsen.

Sæt ambitionsniveauet ned! Vi lever i et land hvor selv statsministeren snyder med sin selvangivelse. Man er jo nærmest til grin, når man ikke snyder :-(


27. jan 2012 kl 18:08

avatar

John Jensen

Re: Lovgivning + implementation?

Det ville være mere effektivt, hvis man kun kunne blive genvalgt til Folketinget, når man uden assistance ved en prøve havde bevist, at man kunne beregne sin egen skat kun ved hælp af en lommeregner og vejledningen til selvangivelsen.

Sæt ambitionsniveauet ned! Vi lever i et land hvor selv statsministeren snyder med sin selvangivelse. Man er jo nærmest til grin, når man ikke snyder :-(


27. jan 2012 kl 18:15

avatar

Carsten Wagner

Manglende skatteinddrivelse

Det største problem er nok, at den gennemsnitlige danske skatteyder i katastrofal grad mister incitamentet for at skulle betale skat, når finansministeren ikke inddrager de 34 mia. Vi kan hurtigt ende med græske tilstande, hvor enhver tænkelig metode til skatteunddragelse er en sport.


27. jan 2012 kl 19:20

Preben Rose

Re: Lovgivning + implementation?

Jeg har f.eks ikke kunnet finde et tal for hvor meget vores toldtariffer indbringer i statskassen. Enten er det det ikke opført under "Told" eller også er beløbet så lille at det kan være ligemeget.

I sidstnævnte tilfælde burde man fjerne alle toldtarifferne.

Her mangler nok lidt forståelse PH.

Tolden vil ofte indbringe et negligibelt beløb - det er selve toldbehandlingen, der er begrænsende - specielt for små private indkøb.

Der er mening med galskaben, selvom meningen er det rene galskab.
Undskyld jeg grukker ;o)

Vi kan hurtigt ende med græske tilstande, hvor enhver tænkelig metode til skatteunddragelse er en sport.

Sådan har det nu altid været, Carsten - jeg kender ingen, som ikke forsøger af bedste evne, at undgå at betale skat i det omfang, det er muligt.


27. jan 2012 kl 19:29

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Lovgivning + implementation?

jeg kender ingen, som ikke forsøger af bedste evne, at undgå at betale skat i det omfang, det er muligt.

"Vis mig hvem du omgås og jeg skal sige dig hvem du er." ?


27. jan 2012 kl 19:48

Lars Christoffersen

Re: Flat rate


Forudsat uændret skatteprovenu vil arbejdsgivere (og tagere) fortsat være interesseret i at overføre skattefri kompensation - fri bil, telefon, firmasommerhus, julegaver mm. Derfor skal der tilføjes regler til dit simple system for at håndtere dette - og så bliver det alligevel mere kompliceret. Og uden kørselsfradrag skader du arbejdskraftmobiliteten. Udkantsdanmark, you know. Jeg er rørende enig i at reglerne har taget helt overhånd, men tror til dels det er konsekvensen af omhyggelige forsøg på at omgå dem.
Vh Flemming

Det er ikke så svært. Man kunne lave det på samme simple måde. Hvis du har firma-bil, telefon, etc. lægges den totale værdi blot oven i din indtægt det første år. Får du em bil stillet til rådighed der koster 500.000 betaler du skat af 500.000 og så kan du køre "gratis" i den i 10 år eller hvad du har lyst til. Får du benzin eller service lægges det blot direkte oven i din indtægt.
Sagt på en anden måde, alt hvad du modtager fra din arbejdsgiver er indtægt. Det endda muligt man så kunne justere satserne lidt ned.


27. jan 2012 kl 19:48

Preben Rose

Re: Flat rate

Forudsat uændret skatteprovenu vil arbejdsgivere (og tagere) fortsat være interesseret i at overføre skattefri kompensation - fri bil, telefon, firmasommerhus, julegaver mm. Derfor skal der tilføjes regler til dit simple system for at håndtere dette - og så bliver det alligevel mere kompliceret. Og uden kørselsfradrag skader du arbejdskraftmobiliteten. Udkantsdanmark, you know. Jeg er rørende enig i at reglerne har taget helt overhånd, men tror til dels det er konsekvensen af omhyggelige forsøg på at omgå dem.
Vh Flemming

Hvem taler om uændret skatteprovenu?!

Kørselsfradraget holder kun priserne i udkantsdanmark kunstigt oppe, det forbedrer ikke mobiliteten bortset fra mobiliteten og udbredelsen af CO2 - den eneste grund til at kørselsfradraget stadig eksisterer, er fordi en del af penge kommer hjem igen, som højere ejendomsskatter og skatter og afgifter på selve transporten - det offentlige forærer ikke noget væk!

Alle jeg kender med et kørselsfradrag af betydning, er flyttet for at få det eller har startet tilværelsen langt væk fra arbejdspladsen med vilje.

Kriteriet er typisk: "Hvor langt væk fra arbejdspladsen skal vi slå os ned, for at få råd til 2 biler"


27. jan 2012 kl 19:53

Jens Haugaard

Re: Flat rate


zip
Kørselsfradraget holder kun priserne i udkantsdanmark kunstigt oppe, det forbedrer ikke mobiliteten bortset fra mobiliteten og udbredelsen af CO2 - den eneste grund til at kørselsfradraget stadig eksisterer, er fordi en del af penge kommer hjem igen, som højere ejendomsskatter og skatter og afgifter på selve transporten - det offentlige forærer ikke noget væk!
zip


Var det ikke det hedengangne (røg på Fogs smagsdommeralter) transportrådet, som undersøgte hvor provenuet fra kørselsfradraget endte?
Frit fra hukommelsen endte en god del i de nordlige forstadskommuner til København - til en socialgruppe, som ret beset ikke ville ændre adfærd nævneværdigt, såfremt fradraget røg.
Rapporten må være tilgængelig et eller andet sted derude - men det er jo en del år siden nu.


27. jan 2012 kl 19:54

Preben Rose

Re: Lovgivning + implementation?

jeg kender ingen, som ikke forsøger af bedste evne, at undgå at betale skat i det omfang, det er muligt.

"Vis mig hvem du omgås og jeg skal sige dig hvem du er." ?

Jeg taler ikke om bekendtskaber fra min omgangskreds - deres skat snager jeg ikke i.
Derimod kender jeg en blogger (fx), der stolt har fortalt om, hvordan han undgik at betale dansk skat ;--)


27. jan 2012 kl 19:57

avatar

Mikkel Høgh

Re: Lovgivning + implementation?

jeg kender ingen, som ikke forsøger af bedste evne, at undgå at betale skat i det omfang, det er muligt.

"Vis mig hvem du omgås og jeg skal sige dig hvem du er." ?
Hvis vi prøver at vende fortegnet engang – hvor mange kender du der frivilligt betaler (markant) mere til Skat end de skal?

Det ville nok heller ikke genere mig helt så meget at aflevere en stor del af min indtægt til Skat, hvis jeg kunne regne med at man brugte pengene fornuftigt…

Oprindelig var grunden til at betale skat jo at vi for pengene fik politi- og retsvæsen samt et forsvar. Man må sige at disse ting er trådt lidt i baggrunden efterfølgende – beklageligvis, kunne man sige. Bare navnet “Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi” siger vel alt hvad man behøver at vide om serviceniveauet.


27. jan 2012 kl 20:11

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Lovgivning + implementation?


Derimod kender jeg en blogger (fx), der stolt har fortalt om, hvordan han undgik at betale dansk skat ;--)

Hvis det er mig du hentyder til, har jeg betalt skat af alle penge jeg har tjent i Danmark.

Jeg har derimod ikke betalt dansk skat når jeg boede og arbejdede i udlandet.

Har du noget problem med det ?


27. jan 2012 kl 20:35

Lars Juul

Re: Lovgivning + implementation?


Derimod kender jeg en blogger (fx), der stolt har fortalt om, hvordan han undgik at betale dansk skat ;--)

Hvis det er mig du hentyder til, har jeg betalt skat af alle penge jeg har tjent i Danmark.

Jeg har derimod ikke betalt dansk skat når jeg boede og arbejdede i udlandet.

Har du noget problem med det ?

Det er der tilsyneladende mange der har, I lyset af den foragelse det vækker, når Stephen Kinnock tillader sig at være ansat og sygesikret i Schweiz. Og stadig vover at vise sig her omkring gadekæret!


27. jan 2012 kl 20:55

Preben Rose

Re: Lovgivning + implementation?


Derimod kender jeg en blogger (fx), der stolt har fortalt om, hvordan han undgik at betale dansk skat ;--)

Hvis det er mig du hentyder til, har jeg betalt skat af alle penge jeg har tjent i Danmark.

Jeg har derimod ikke betalt dansk skat når jeg boede og arbejdede i udlandet.

Har du noget problem med det ?

Hvem har problemer?

Hvis du har det godt med at betale mindre i skat (i Danmark), er du nok som de fleste - tror jeg.
Hvilket var hvad jeg prøvede at give udtryk for, inden du inddrog min omgangskreds.
Det der nok er specielt ved dig er, at du samtidig giver udtryk for, at det offentlige ikke bruger nok penge!

Det at betale dansk skat, af penge tjent i Danmark, er ikke nødvendigvis det samme, som at betale noget-som-helst i skat.
Det kan afhænge af mange andre forhold - så din forargelse imponerer mig ikke ;o)

Hvis du vil fortsætte med at ævle, skal du ikke forvente svar, jeg gider ikke diskutere dine personlige forhold og lede i din uendelige række af kommentarer for at finde dokumentation for mine påstande.


27. jan 2012 kl 20:55

Rasmus Elmelund Nielsen

Flueknepperi

Har vi ikke råd?
Hvis vi skal have lidt perspektiv på beløbet, så kan det berettes at staten siden 2008 har udbetalt ca. 4500 Milliarder kroner i redningspakker til "nødlidende banker".
Dette vel og mærker UDEN en reel politisk eller folkelig debat.
Men jeg skal garantere dig at skattesystemet nok skal bringes til at fungere så tilfredsstillende at regningen BLIVER betalt..

Jeg kunne ikke være mere ligeglad med "eftergivelsen" af 20-30 Milliarder til nogle skattesnydere og en ineffektiv skatteinddragelse.
Mit problem er at JEG er blevet pålagt (ikke engang bedt om) at betale hvad der svare til ca. 80-100 gange Danmarks totale årlige budget til sociale udgifter (app. 50 Mia. Kr)
Lad mig lige gentage: Jeg har en ubetalt regning liggende på hvad der svare til Danmarks totale social-budget de næste 80-100 år..

http://www.ugebreveta4.dk/a4-f...ashx

http://www.dst.dk/da/Statistik...aspx

Vestager: Lad os gå efter pensionskasserne..

R


27. jan 2012 kl 21:08

Preben Rose

Re: Flueknepperi

Trøst dig, inflationen og nedskæringer vil hurtigt bringe beløbet ned i noget der svarer til et enkelt års totale socialbudget :o))


27. jan 2012 kl 21:12

Rasmus Elmelund Nielsen

Re: Flueknepperi

Trøst dig, inflationen og nedskæringer vil hurtigt bringe beløbet ned i noget der svarer til et enkelt års totale socialbudget :o))

Njaee jeg mener nu du har en fortegnsfejl i den betragtning.. :-)


27. jan 2012 kl 22:45

Peter Sjøntoft

Re: Flueknepperi

Hvis vi skal have lidt perspektiv på beløbet, så kan det berettes at staten siden 2008 har udbetalt ca. 4500 Milliarder kroner i redningspakker til "nødlidende banker".

Jeg ved ikke hvordan den statistik er lavet, men den Danske regering har ikke udbetalt noget der ligner den slags penge.

Danske Bank er suverent den stoerste bank i Danmark og beloebet svarer til godt 130% af deres samlede balancesum. Det svarer ogsaa til omkring 250% af det danske bruttonationalprodukt.

Den slags penge er selvsagt ikke udbetalt.

Det kan taenkes af der er udstedt garantier for den slags penge (og at det ses som statsstoette), men det er jo ikke det samme som at pengene er brugt.

Er der nogen der ved om staten samlet set har tabt penge eller tjent penge paa bankpakkerne?

Peter


27. jan 2012 kl 22:59

Uffe Merrild

Re: Flueknepperi


Danske Bank er suverent den stoerste bank i Danmark og beloebet svarer til godt 130% af deres samlede balancesum. Det svarer ogsaa til omkring 250% af det danske bruttonationalprodukt.

Den slags penge er selvsagt ikke udbetalt.

Det kan taenkes af der er udstedt garantier for den slags penge (og at det ses som statsstoette), men det er jo ikke det samme som at pengene er brugt.

Er der nogen der ved om staten samlet set har tabt penge eller tjent penge paa bankpakkerne?

Peter

Jeg er ikke sikker på at du helt forstår hvordan nationalbanken driver virksomhed. De 4500mia kr kan sagtens være udbetalt uden at du ved noget om det.

Jævnfør denne uges artikel om Federal Reserve Bank der udbetalte 11 gange så stor redningspakke til bankerne som der var aftalt i kongressen.

P.t. er der et tab på ca. 4mia på bankpakkerne. Det vil radikale dog ikke være ved, for de regner med at alle pengene kommer tilbage og der ikke sker noget med flere banker så længe bankpakkerne varer. De Radikale vil i øvrigt heller ikke indregne fradragsretten af bankens overskud af at indbetale penge tilbage fra bankpakker.

Husk at de ovenstående bankpakker er kapitalindskud fra statskassen til bankerne. Nationalbankens udlån kan sagtens være 4500mia.


27. jan 2012 kl 23:29

Chris Bagge

At blive ved emnet

PHK lægger op til en spændende diskussion, der så ender i diskussioner om skattebetaling. Der er dog noget væsentligt vigtigere i oplægget.

1) Skattepolitikken og lovene skal forenkles. Der bruges alt for mange ressourcer på beregne/håndtere/inddrive en masse skatter og afgifter.
2) Der skal (igen) afsættes ressourcer til / gennemføres en mere effektiv ligning. Det er til dels afhængigt 1).
3) Der er en skatteminister der vil gøre op med 'ønsketænkning'. En masse af de penge der ikke er inddrevet stammer formodentligt fra spekulanter der aldrig nogensinde vil være istand til at betale tilbage. Så bør man tagen 'tabene' nu i stedet for at 'holde vejret' og håbe at penge nok kommer ind.


28. jan 2012 kl 00:06

Peter Sjøntoft

Re: Flueknepperi


Jeg er ikke sikker på at du helt forstår hvordan nationalbanken driver virksomhed. De 4500mia kr kan sagtens være udbetalt uden at du ved noget om det.

Nationalbankens samlede aktiver var paa 486 mia kr ved udgangen af 2010, saa nej. Den slags penge kan nationalbanken ikke have udbetalt.

http://nationalbanken.dk/DNDK/....pdf


P.t. er der et tab på ca. 4mia på bankpakkerne.

Kilde?


Husk at de ovenstående bankpakker er kapitalindskud fra statskassen til bankerne. Nationalbankens udlån kan sagtens være 4500mia.

Jeg tror du blander nationalbanken og statens virke sammen.

Der er under alle omstaendigheder ikke udlaant 4500 mia kr (jvf nationalbankens balance) og da staten paa ingen maade har optaget gaeld i den stoerrelsesorden kan staten heller ikke have indskudt pengene. Det turde ogsaa sige sig selv at bankerne ikke har modtaget beloeb paa ca. 250% af bruttonationalproduktet.


28. jan 2012 kl 02:13

Rasmus Elmelund Nielsen

Re: Flueknepperi


Jeg er ikke sikker på at du helt forstår hvordan nationalbanken driver virksomhed. De 4500mia kr kan sagtens være udbetalt uden at du ved noget om det.

Nationalbankens samlede aktiver var paa 486 mia kr ved udgangen af 2010, saa nej. Den slags penge kan nationalbanken ikke have udbetalt.

http://nationalbanken.dk/DNDK/....pdf


P.t. er der et tab på ca. 4mia på bankpakkerne.

Kilde?


Husk at de ovenstående bankpakker er kapitalindskud fra statskassen til bankerne. Nationalbankens udlån kan sagtens være 4500mia.

Jeg tror du blander nationalbanken og statens virke sammen.

Der er under alle omstaendigheder ikke udlaant 4500 mia kr (jvf nationalbankens balance) og da staten paa ingen maade har optaget gaeld i den stoerrelsesorden kan staten heller ikke have indskudt pengene. Det turde ogsaa sige sig selv at bankerne ikke har modtaget beloeb paa ca. 250% af bruttonationalproduktet.

Du kan jo TRO hvad du vil..
Heldigvis er der så meget åbenhed i forvaltningen at tallene ligger offentligt tilgængeligt.

http://ec.europa.eu/competitio....xls

på:
http://ec.europa.eu/competitio...l#II

under afsnittet:
II. State aid in the context of the financial and economic crisis

Og nej; selvfølgelig har Niels ikke spadseret ned i den lokale sparekasse med 600 Mia. Euro under armen. Men det ændre ikke ved det faktum at vi har kautionere for dem.

R


28. jan 2012 kl 02:32

Peter Sjøntoft

Re: Flueknepperi


Og nej; selvfølgelig har Niels ikke spadseret ned i den lokale sparekasse med 600 Mia. Euro under armen. Men det ændre ikke ved det faktum at vi har kautionere for dem.

Var det ikke ogsaa temmelig praecis det jeg skrev jvf.:


Det kan taenkes af der er udstedt garantier for den slags penge (og at det ses som statsstoette), men det er jo ikke det samme som at pengene er brugt.

Kan vi vaere enige om at det at udstede en garanti ikke er det samme som at udbetale det fulde beloeb og at der ikke er udbetalt noget der ligner 4500 mia kr?

Kan vi ikke ogsaa vaere enige om at nationalbankens udlaan til banker ikke har noget med den tabel du refererer til at goere og ikke ses som statsstoette i denne sammenhaeng?

Garantierne til bankerne blev udstedt af staten jvf Lov om Finansiel Stabilitet. https://www.retsinformation.dk...1670

Da Nationalbanken ikke har noget som helst med garantierne (statsstoetten) at goere og da den i oevrigt ikke er en del af staten (den er en selvejende institution) er det ret klart et par af indlaeggene ovenfor sammenblander nationalbankens og statens virke paa en maade der i bedste fald ikke er retvisende.

Peter


28. jan 2012 kl 05:41

avatar

John Jensen

Re: Lovgivning + implementation?

Hvis det er mig du hentyder til, har jeg betalt skat af alle penge jeg har tjent i Danmark.Jeg har derimod ikke betalt dansk skat når jeg boede og arbejdede i udlandet.
Har du noget problem med det ?
Det er der tilsyneladende mange der har, I lyset af den foragelse det vækker, når Stephen Kinnock tillader sig at være ansat og sygesikret i Schweiz. Og stadig vover at vise sig her omkring gadekæret!

Problemet med Stephen Kinnock er jo at konen har fortalt vidt og bredt til trykte medier og offentlig myndighed, at han bor på Østerbro. Lige indtil skatte-væsenet begyndte at interessere sig for sagen, så boede han det meste af tiden i udlandet. Noget af det må åbenlyst være løgn.

Det er nok mere konsistens i kommunikationen fra PHK omkring hvor han har boet og hvornår.

Men det vil da være en god ide at indføre fuld skattepligt for alle danskere, som bor på planeten jorden. (Med et passende fradrag for skat betalt i andre lande)


28. jan 2012 kl 09:13

avatar

Jon Bendtsen

Re: Flat rate

Det ville medføre at alle der kunne tænke og som kunne tænke sig at arbejde fandt sig et andet stede at være.

Det ville næppe for nogen være ønskeligt at tjene en million og stå tilbage med en krone i hånden.

Det kommer vel an på hvor mange milliarder de har tjent før det? Jeg tænkte også på at offentliggøre folks placering på grafen, så de kunne prale med det.


28. jan 2012 kl 09:17

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Lovgivning + implementation?


Men det vil da være en god ide at indføre fuld skattepligt for alle danskere, som bor på planeten jorden. (Med et passende fradrag for skat betalt i andre lande)

Hvorfor er du så vild for at få danskere til at skifte statsborgerskab ?


28. jan 2012 kl 09:29

Peter Sjøntoft

Re: Lovgivning + implementation?


Men det vil da være en god ide at indføre fuld skattepligt for alle danskere, som bor på planeten jorden. (Med et passende fradrag for skat betalt i andre lande)

Hvorfor er det en god ide at jeg jeg skal betale skat til et land hvor jeg har mulighed for at benytte de offentlige services?

Der er trods alt en vis invers sammenhaeng mellem skatteniveauet of omfanget af de services man forventes at betale af egen lomme ( lav skat = hoejere egenbetaling for sundhed, uddannelse, aeldreomsorg etc.)

Peter


28. jan 2012 kl 09:39

Rasmus Elmelund Nielsen

Re: Flueknepperi


Kan vi vaere enige om at det at udstede en garanti ikke er det samme som at udbetale det fulde beloeb og at der ikke er udbetalt noget der ligner 4500 mia kr?

Kan vi ikke ogsaa vaere enige om at nationalbankens udlaan til banker ikke har noget med den tabel du refererer til at goere og ikke ses som statsstoette i denne sammenhaeng?

Garantierne til bankerne blev udstedt af staten jvf Lov om Finansiel Stabilitet. https://www.retsinformation.dk...1670

Da Nationalbanken ikke har noget som helst med garantierne (statsstoetten) at goere og da den i oevrigt ikke er en del af staten (den er en selvejende institution) er det ret klart et par af indlaeggene ovenfor sammenblander nationalbankens og statens virke paa en maade der i bedste fald ikke er retvisende.

Peter


Nu må vi hellere holde for ikke at afspore tråden helt, Men det er korrekt at det er IKKE nationalbanken der har garanteret, men nu skrev jeg jo også oprindeligt; Staten.
Faktum er dog at der allerede PT er "udbetalt" ca. 1200 Mia.
Midler jeg som Dansker kommer til at betale for, hvis markedet svinger om.

R


28. jan 2012 kl 09:47

Peter Sjøntoft

Re: Flueknepperi



Faktum er dog at der allerede PT er "udbetalt" ca. 1200 Mia.


Kilde?

Jeg skal nok stoppe med at svare naar paastandene enten er dokumenteret eller efter min bedste overbevisning ikke misvisende.

Jeg er enig i garantier kan komme til at koste penge. Men husk at foerst ryger bankernes kapital. Derefter daekker staten. Det er dog kun for den del af passiverne som aktiverne daekker. Det er nogle helt andre og meget mindre beloeb.

Peter


28. jan 2012 kl 11:35

avatar

John Jensen

Re: Lovgivning + implementation?

Peter Sjøntoft: Hvorfor er det en god ide at jeg jeg skal betale skat til et land hvor jeg har mulighed for at benytte de offentlige services?
Der er trods alt en vis invers sammenhaeng mellem skatteniveauet of omfanget af de services man forventes at betale af egen lomme ( lav skat = hoejere egenbetaling for sundhed, uddannelse, aeldreomsorg etc.)

Fordi skattebetalt uddannelse, skatteydende arbejdsår og skattebetalt ældreomsorg ikke falder på samme tid. Så er det da kun rimeligt, du betaler skat i det land, hvor du har fået en gratis uddannelse og så videre.

Poul-Henning Kamp: Hvorfor er du så vild for at få danskere til at skifte statsborgerskab ?

"Er du holdt op med at tæve din kone?"

Hvis du har en teori om at mange danskere ville skifte statsborgerskab, så kan vi jo indføre en skat på det. (Sådan en slags betalingsring rundt om hele Danmark)

PS: Det er egentligt sjovt at nogle synes skatten skal være meget høj og at det er helt OK, at der er mange som snyder eller udnytter smuthuller i skatteloven. Jeg synes skatten skulle sættes ned til 40% og at alle skulle betale.
- Også Stephen Kinnock, Anders Fogh Rasmussen, Caroline Woziniacki, Morten Bødskov, Connie Hedegaard og alle øvrige skatteål.


28. jan 2012 kl 11:49

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Lovgivning + implementation?


Hvis du har en teori om at mange danskere ville skifte statsborgerskab, [...]

Jeg har ikke nogen teori, jeg har viden :-)

Check selv hvor mange og hvilke danskere det er der idag udflager.

Kig så på hvad USAnere i Europa gør for at slippe ud af IRS's klør, fordi USA netop har "vi beskatter alle USAnere" lovgivning.

Hvis du vil have folk til at betale for deres uddannelse, så gør SU til et lån der kan betales tilbage med penge eller godt borgerskab.


28. jan 2012 kl 11:58

Peter G. Madsen

Re: Lovgivning + implementation?


Hvis du har en teori om at mange danskere ville skifte statsborgerskab, [...]

Jeg har ikke nogen teori, jeg har viden :-)

Check selv hvor mange og hvilke danskere det er der idag udflager.

Kig så på hvad USAnere i Europa gør for at slippe ud af IRS's klør, fordi USA netop har "vi beskatter alle USAnere" lovgivning.

Hvis du vil have folk til at betale for deres uddannelse, så gør SU til et lån der kan betales tilbage med penge eller godt borgerskab.

Er det den føderale skat som alle amerikanske statsborgere skal betale uanset hvor de bor og arbejder?

Hvordan kan de slippe for den (lovligt)?

Mvh
Peter


28. jan 2012 kl 12:14

avatar

Jon Bendtsen

Re: Flat rate

Det ville medføre at alle der kunne tænke og som kunne tænke sig at arbejde fandt sig et andet stede at være.

Det ville næppe for nogen være ønskeligt at tjene en million og stå tilbage med en krone i hånden.

Det kommer vel an på hvor mange milliarder de har tjent før det? Jeg tænkte også på at offentliggøre folks placering på grafen, så de kunne prale med det.

Nå, men selv det her svar kom ikke helt så skarpt frem som jeg gerne ville.

Min intention var at hele arealet under en vandret streg på 1 skulle være hele din indtægt og at du kun skulle betale skat svarende til arealet under grafen, resten må du selv beholde. Andre har foreslået grafer som 0,4*i som giver et andet graf design. Man kunne også have en graf som en x^2 funktion.

For mig er det vigtigt at skatten er let at forstå og uden spring, fx. som når man kommer ind i topskattens område. Jeg vil meget hellere have en glidende overgang i en pæn matematisk funktion.


28. jan 2012 kl 12:19

Peter Sjøntoft

Re: Lovgivning + implementation?


Hvordan kan de slippe for den (lovligt)?

Ved at opgive deres amerikanske statsborgerskab.

Peter


28. jan 2012 kl 12:26

Peter Sjøntoft

Re: Lovgivning + implementation?


Fordi skattebetalt uddannelse, skatteydende arbejdsår og skattebetalt ældreomsorg ikke falder på samme tid. Så er det da kun rimeligt, du betaler skat i det land, hvor du har fået en gratis uddannelse og så videre.

Og derfor vil du saa have at udenlandsdanskere skal betale det to gange hvis det ikke er offentlige ydelser der hvor vi er flyttet hen? Baade i Danmark gennem skatten og der hvor vi bor af egen lomme?

I saa fald bliver vi nok aldrig enige. Jeg medgiver gerne at jeg fik min uddannelse af staten, men indtil jeg blev myndig var det ikke mit eget valg, og hvis man vil have dem af os der rejser til at betale for uddannelsen kan man nok goere det gennem pant, laaneordninger i forhold til SU eller maaske bare mere brugerbetaling undervejs.

Da der er nettoindvandring til Danmark kunne det vaere interessant at hoere om Danmark evt. skal given indvandrere nedsaettelse i skatten hvis de kommer med en vaerdifuld uddannelse.

Peter


28. jan 2012 kl 12:33

avatar

Morten Siebuhr

Re: Lovgivning + implementation?

Hvad med at forlange en fungerende implementation af skatte-systemet ved finanslovs-forhandlingerne?

Det er ikke implementeringen der er problemet, det er lovgivningen.

Min bagtanke var nu at kravet om den tilhørende kildekode vil gøre at systemet (og, deraf, lovgivningen) i sagtens natur ikke kan blive voldsomt komplekst, idet det skal re-implementeres år for år.

Jeg har f.eks ikke kunnet finde et tal for hvor meget vores toldtariffer indbringer i statskassen. Enten er det det ikke opført under "Told" eller også er beløbet så lille at det kan være ligemeget.

I sidstnævnte tilfælde burde man fjerne alle toldtarifferne.

Enig.


28. jan 2012 kl 12:53

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Lovgivning + implementation?


Er det den føderale skat som alle amerikanske statsborgere skal betale uanset hvor de bor og arbejder?

Det er det mest åndsvage ved USAs system: De fleste af dem skal ikke betale noget i skat når det kommer til stykket, men de skal aflevere den sindsygt komplexe USAsnke selvangivelse.


28. jan 2012 kl 20:43

Peter G. Madsen

Re: Lovgivning + implementation?


Er det den føderale skat som alle amerikanske statsborgere skal betale uanset hvor de bor og arbejder?

Det er det mest åndsvage ved USAs system: De fleste af dem skal ikke betale noget i skat når det kommer til stykket, men de skal aflevere den sindsygt komplexe USAsnke selvangivelse.

Jeg arbejder i marinbranchen og kommer derfor en del rundt omkring i verden. I californien skal sømænd betale skat til delstaten, men det skal man ikke hvis man fx bor i nabostaten Nevada. Mit indtryk er at der spekuleres en del i hvor man har sin adresse.

En af de maskinmestre jeg arbejdede med bor i Sverige og er svensk gift - han betaler skat til USA (mener det var den føderale) og ingen skat i Sverige.


30. jan 2012 kl 10:44

avatar

Torben Mogensen

Re: Flat rate

Jeg er rørende enig i at reglerne har taget helt overhånd, men tror til dels det er konsekvensen af omhyggelige forsøg på at omgå dem.

Og lige lidt har det hjulpet. Jo mere komplicerede reglerne er, jo nemmere er det at finde smutveje.

Lovgivningen (ikke kun på skatteområdet) kunne simplificeres en del, hvis man lavede enkle regler og supplerede med en klausul, der gør det ulovligt at lave handlinger, hvis primære formål er at omgå intentionerne i de simple regler. Så kan retssystemet håndtere tvivlsspørgsmål. Så længe der er en reel opdeling mellem de lovgivende, udøvende og dømmende magter, vil det fungere. Lovjunglen er netop med til at fjerne opdelingen mellem de lovgivende og dømmende magter, da friheden til at dømme (dvs. lave en bedømmelse) mindskes.


30. jan 2012 kl 10:57

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Flat rate

supplerede med en klausul, der gør det ulovligt at lave handlinger, hvis primære formål er at omgå intentionerne i de simple regler.

Det er uhyggeligt svært at bevise den slags "samvittighedsforbrydelser" for der er kun en person der med sikkerhed ved hvad anklagede tænkte.

Men jeg er helt enig i at jo flere regler, jo flere sprækker imellem dem.


30. jan 2012 kl 11:01

Martin Wolsing

Kig på Mauritius

Jeg kan som inspiration foreslå at læse mere om Mauritius' skattemodel. Fx her: http://www.lowtax.net/lowtax/h...html

Her er præmissen, at det skal være simpelt og enkelte at forstå. Der betales 15% skat på alle ens indtægter, uanset hvordan de så elles optræder i form af løn/renter/pension/. Momsen er ligeledes 15% og virksomhedskatten 15%. Fradrag er kun nogle få af (maksimalt et par håndfulde). Det vigtigste er et bundfradrag, der er afhængig af, hvor mange man har forsørgepligt overfor. I praksis betyder det, at de fleste (fattige) vel slet ikke betaler skat.

Fra og med 2011 er der indfør en solidaritetsskat på 10% på høje indkomster.

I praksis betyder det, at systemet er utroligt nemt at gennemskue. Enhver kan beregne sin egen skat, og der må være en kæmpe besparelse i administrationen. Og ikke mindst gør et så enkelt system, det meget svært at finde skattehuller, da der ikke er ret meget, der kan jongleres med. Man betaler 15%. Bom. Længere er den ikke.

Man skal her lægge mærke til, at Mauritius er et rigtigt land. Det er ikke et skatteparadis, hvor der kun bor rige folk ala Monaco etc.

På Mauritius er der endda gratis skolevæsen og gratis offentlig transport for elever og studerende, så det er ikke fordi det hele så bare er brugerbetalt.

Det er nok ikke realistisk, at vi i Danmark kan ende på 15%, men modellen med en enkelt (og vigtigst: Alment forståelig) skat, er bestemt værd at kigge nærmere på. Så kunne man jo lægge grænsen ved 35% eller 40% eller hvad der nu skulle til.

Om den så går i DK, hvor millimeterretfærdigheden råder, og der derfor hele tiden skal udarbejdes undtagelser fra reglerne, og andre regler for undtagelserne, er så nok en helt anden sag. Jeg vil i hvert fald vove at påstå, at det ikke kun er politikerne, der er skyld i regeljunglen. Det er i lige så høj grad fordi, der ikke er nogen, der tør skære i gennem, men i stedet skal pleje interesser med alle mulige og umulige interesse- og vælgergrupper.


30. jan 2012 kl 11:50

Max Kjeldgaard

P-H: Du burde ikke være ligeglad

HUSK NU PÅ AT: "Aktiver er DEBET - poster, som pr definition IKKE er i "kassen", men som forventes at komme det i fremtiden. Problemet er derfor, hvornår man skal erkende, at aktivet skal nedskrives som uerholdeligt. Fidusen ved ikke at nedskrive er, at et aktiv kan belånes - f eks med statsobligationer -, MEN så det er jo problematisk at nedskrive, når aktivet først er belånt - og så må man lade være og lade som ingenting."

I Børsens netavis 26 januar kom der et par interessante ting frem:
1: Hvis det klart fremgår af regnskabet, hvordan posterne er opstået " har regnskabet SIT på det rene" (kommentar)
2: "... skal man altid vurdere dem, der skylder penge...." (Professor Bo Langsted) Han glemmer at forklare hvem "MAN" er.

ALTSÅ:
1: Regnskab og revision melder "pas".
2: Ingen ved hvem "man " er, dvs der er kun et luftigt ønske om, at nogen påtager sig at "være den", og i en krise er det vel menneskeligt ikke at ville det.
3: Skeletterne synes at vælte ud af skabene efter regeringsskiftet i form af et voksende underskud på statsfinanserne.

Jeg synes bestemt IKKE, at man kan være ligeglad med det.





30. jan 2012 kl 12:32

Frithiof Andreas Jensen

Re: Lovgivning + implementation?

Det er ikke implementeringen der er problemet, det er lovgivningen.

Jeg ved gennem lang tids erfaring at SKAT heller ikke selv kan finde ud af lovgivningen. Typisk får jeg et uhyrligt skattesmæk, derefter tager jeg et møde med SKAT, derefter halveres beløbet, jeg betaler hvad de nu siger jeg skal .... og Miraklet Sker: Cirka 2 ud af tre gange får jeg senere et beløb tilbage i skat svarende til det originale skattesmæk, hvorefter cyklusen gentager sig. Jeg er lønmodtager, har haft et lille firma "ved siden af" og har varierende indtægter.

Men alligevel: Det er åbenbart alt for svært for det kære væsen.


Jeg har f.eks ikke kunnet finde et tal for hvor meget vores toldtariffer indbringer i statskassen. Enten er det det ikke opført under "Told" eller også er beløbet så lille at det kan være ligemeget

Det er ingenting; under to procent af det hellige provenu. Hele balladen med Told (og de utallige punktafgifter som heller ikke bidrager med andet end småpenge) drejer sig om at Regeringen vil styre, registrere og regulere *alt* hvad borgerne kunne tænkes at ville foretage sig - og i øvrigt sætte en stopper for udskejelserne på forhånd. For princippets skyld.

Der er også et enormt "requirement creep" indbygget i at man gladeligt bruger SKAT til alt muligt andet end at "financiere driften", især til at lovgive om forhold det i virkeligheden er helt urimeligt at lovgive om: Tænk på ramaskriget, både her og i EU, hvis Regeringen bare lavede en lov om at man ikke længere selv (uden om censuren!) må importere bøger eller blade fra udlandet. Den diskussion gider Regeringen ikke, så man laver en gebyr-mur i stedet for via SKAT.

Det er et interessant spørgsmål om man overhovedet kan lave, eller vedligeholde, eller teste, eller lære at bruge, et i forvejen særdeles komplekst IT-system som desuden muterer og skyder nye metastaser hele tiden!

Jeg tror alle ingeniører på forhånd ved hvordan den slagt projekter ender, men så længe "vi" er der til at betale, ender det jo aldrig ;-)


30. jan 2012 kl 12:45

Frithiof Andreas Jensen

Re: P-H: Du burde ikke være ligeglad

Jeg synes bestemt IKKE, at man kan være ligeglad med det.

Regeringen er da fuldstændigt ligeglad, den fortsætter med den præcis samme politik med fornyet fanatisme.

Når "chefen", "regeringen" er ligeglad kan "de ansatte", "borgerne" da roligt være dobbelt ligeglade! Situationen er jo den at intet af det "vi borgere" siger eller gør har nogen effekt på den førte politik. Der er derfor ingen grund til at gøre en ulykke til en katastrofe ved også at få en blodprop over det!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.