Efter flere ideer til, hvordan en person kunne styre en dansk rumraket fra Jorden, har raketbyggerne fra Refshaleøen nu besluttet at lade en computer om bord på raketten gøre arbejdet.

Beslutningen har sendt elektronikudvikler Flemming Nyboe, der til daglig arbejder på Teknologisk Institut, på en opgave, der ligger langt fra raketbyggernes rygende svejsearbejde og buldren med stålplader. I de sene aftentimer i privaten i Brønshøj skaber han en softwareløsning, der skal få et sæt styrefinner af kobber til hele tiden at holde raketten på rette kurs.

Raketbyggerne havde ellers en idé om at styre raketten ved brug af et videokamera om bord. Ideen var at lade kameraet pege nedad, så styrmanden kunne bruge affyringsplatformen som pejlepunkt og forsøge at holde den i midten af billedet.

Men efter få sekunder er raketten så højt oppe, at videobilledet af platformen risikerer at blive fyldt med dis eller skyer. Og skulle raketten begynde at rotere, så vil det skabe enorm forvirring hos styrmanden. Et sidste problem er, at videolinket risikerer at få udfald under turen.

»Vi har brug for et simpelt system, der ikke er afhængigt af eksterne input. Derfor samler vi al styringselektronik i toppen af raketten og lader den styre alene ud fra data som kammertryk, hastighed og position, som rakettens egen IMU (Inertial Measurement Unit, red.) og navigationssystem leverer,« siger Flemming Nyboe.

Vanskeligere at styre en Segway
Planen er at genbruge navigationssystemet og IMU'en fra rumskibet Tycho Brahe, der landede i Østersøen efter sin tur 3. juni 2011. Med rakettens egne data kan et computerprogram afgøre, hvor meget kraft der skal overføres til styrefinnerne for at holde raketten på rette kurs.

Selv om det er raketvidenskab, så opfatter Flemming Nyboe ikke programmeringen af softwaren som en uoverkommelig opgave. Han har fået tilbudt hjælp fra flere personer kloden rundt, men har ikke fundet det nødvendigt at tage imod tilbuddene endnu.

»Jeg tror egentlig, folk overvurderer opgaven. Så længe vi ikke skal ramme et mål med et missils nøjagtighed, så er det meget mere overskueligt. Vi skal jo bare holde en kurs, der får raketten til ikke at falde ned uden for vores affyringsområde. Og det måler trods alt 28 kilometer fra kant til kant,« siger Flemming Nyboe.

Ifølge ham er det mere vanskeligt rent reguleringsteknisk, at få en Segway til at holde balancen, så han er overbevist om, at raketforeningen Copenhagen Suborbitals kan udvikle et styresystem, der virker.

Planen er, at to selvstyrende raketter skal flyve til efteråret efter test af både flertrinsraketterne Smaragd 1 og 2, og den Apollo-lignende kapsel kaldet Big LES (Launch Escape System). Den første selvstyrende raket bliver en Sapphire-raket, som bliver udstyret med styrefinner i kobber, der skal styres af servoer.

Det mekaniske rorsystem er udviklet af Kristoffer Raun, der er uddannet maskiningeniør. Test af styrefinnerne 30. december viste, at systemet virker fremragende. Nu skal det blot finpudses og gøres klar til også at klare sig i luften.