Allerede i december 2010 satte en konsulentrapport bestilt af Københavns Kommune spørgsmålstegn ved holdbarheden af de forudsætninger, som gør Amagerforbrændings store, nye forbrændingsanlæg til en god business-case.

Det drejer sig først og fremmest om usikkerheder om fremtidige affaldsmængder, om udviklingen i varmepriserne fremover og om konsekvenserne af Københavns Kommunes plan om at blive CO2-neutral i 2025, hvorfor afbrænding af plast i affaldet ikke mere er en mulighed.

Københavns Borgerrepræsentation skal torsdag aften behandle teknik- og miljøudvalgets indstilling om at udskyde en beslutning om at give lånegaranti til Amagerforbrændings nye forbrændingsanlæg.

Rapporten, som er udført af konsulentfirmaet Ea Energianalyse, anbefalede, at man hurtigt og grundigt fik afklaret omkostningerne ved at forlænge levetiden for det eksisterende anlæg, så man kunne udskyde beslutningen om anlægsstørrelse nogle år.

»Ifølge vores analyser er der al mulig grund til at udskyde beslutningen. Der er så mange usikkerheder lige nu, at der kun skal ganske få forskydninger i affaldsmængder eller priser til, før det store anlæg ikke mere er en god investering,« siger civilingeniør og partner i Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe.

I rapporten påpeger man også, at anlægget til 3,9 milliarder kroner er 1,5 milliarder kroner dyrere end forventet, når vi sammenligner med andre nyere planlagte forbrændingsanlæg i Danmark.

»Vi kan ikke umiddelbart se forklaringen på, hvorfor dette anlæg skal være så meget dyrere,« siger han.

Amagerforbrænding har fremført, at det vil koste ejer-kommunerne 232 millioner kroner om året at forlænge levetiden på det eksisterende anlæg i to år – fra 2015 til 2017 – frem for at bygge nyt.

Billigere at køre videre med det gamle anlæg
Ea Energianalyse kommer frem til noget helt andet – nemlig at det vil give ejer-kommunerne et plus på regnskabet på knap 50 millioner kroner pr. år at bruge det gamle anlæg, hvis der ikke skal ske reinvesteringer.

En del af forskellen på de to beløb er investering i nyt miljøanlæg til det eksisterende forbrændingsanlæg, men her vurderer Ea Energianalyse, at det eksisterende anlæg sandsynligvis godt kan klare de kommende, skærpede krav til røggasrensning.

Ifølge Ea Energianalyse glemmer Amagerforbrænding også at medregne omkostninger til lånerenter til det nye anlæg i sit regnestykke:

»At undlade at medregne lånerenterne til det nye anlæg er ikke retvisende,« siger Hans Henrik Lindboe fra Ea Energianalyse.

Amagerforbrænding: Vi køber 'toppen af poppen'
Hvad angår den højere prisen på Amagerforbrændings nye anlæg siger teknisk chef Dan Fredskov, at anlægget er dyrere, fordi man køber et miljøanlæg, som er ’toppen af poppen’:

»Vi bruger 600 millioner kroner mere på miljøanlægget, end det er nødvendigt for at opfylde kravene, men det tjener sig ind over årene ved lavere forbrug af for eksempel kalk til anlægget, og så investerer vi i en NOx-katalysator, som er en god forretning set i lyset af den nye NOx-afgift,« siger han.

Yderligere 150-200 millioner ekstra går til arkitekturen – skibakken er holdt udenfor – og så er der tale om et 'barmarksværk', der osse kræver helt ny administration og skorsten og den slags, hvilket ifølge Fredskov også fordyrer projektet.

Hvad angår affaldsprognoserne, ligger Amagerforbrænding helt på linje med Miljøstyrelsens seneste prognose med en gennemsnitlig vækst på 0,8 procent, men har ikke medregnet effekten af bortsorteret plast.

Omkring levetidsforlængelse af det eksisterende anlæg henviser Dan Fredskov til analyser fra Cowi, som viser, at det vil koste 300 millioner kroner at opdatere miljøanlægget til drift frem til 2017.

En anden anbefaling i Ea Energianalyses rapport er i øvrigt, at ejer-kommunerne bør overveje at koordinere deres beslutningsforløb omkring etablering af nye forbrændingskapacitet regionalt, og at de bør forholde sig strategisk til spørgsmålet om, hvilken rolle kommunerne skal spille ved etablering af kapacitet til forbrænding af erhvervsaffald på et liberaliseret affaldsmarked.