Hollænderne har kæmpet mod oversvømmelser i århundreder, de har inddæmmet land og beskyttet deres byer med mægtige diger. Noget tyder på, at de er blevet trætte af den evige kamp mod havet, i hvert fald er de ved at ændre strategi:

Fremover skal vandet ikke holdes ude – det skal udnyttes til byernes fordel.

»Vores diger har ganske vist verdens højeste sikkerhedsstandard, så de skal nok holde et stykke tid endnu. Ikke desto mindre vil klimaforandringer og forøgede vandstande øge risikoen for oversvømmelser. Så vi bliver nødt til at tænke langsigtet,« siger John Jacobs fra bystyret i Rotterdam – en metropol, der befinder sig 5-6 meter under havets overflade i verdens lavest liggende delta.

Det er omsonst hele tiden at udvide, forhøje og bygge nye diger, mener hollænderne. Havet skal i stedet have plads til at brede sig. Men det betyder ikke, at de lavtliggende områder skal opgives. I stedet skal byerne rykkes delvist ud på vandet.

»Løsningen er flydende bebyggelser,« konstaterer John Jacobs, en af de ansvarlige for Rotterdams byudvikling til vands.

»Sådanne konstruktioner bevæger sig op og ned med tidevandet og er derfor ikke i fare for at blive oversvømmet.«

Nemt at flytte adresse uden at pakke ned
Planen er, at havnebyen om 25 år skal rumme op mod 1.000 boliger på vandet.

»Vi har gennemført de første pilotprojekter, bl.a. en flydende pavillon, der fungerer som kongres- og udstillingsbygning. I løbet af i år begynder vi etableringen af 8-12 flydende boligblokke i Nassauhaven, et mindre havneområde,« fortæller John Jacobs.

Bygningerne opføres i første omgang ud fra to forskellige grundprincipper. Nogle hviler på et hult betonfundament, der er forankret i havnebunden, og de flyder kun ved højvande. John Jacobs forklarer, at fundamentet kan bruges som kælder og samtidig rummer elektriske og sanitære installationer.

Andre bygninger flyder konstant på enorme pontoner i beton, hvis kerne består af store mængder skumplast.

»Fordelen ved denne type er, at den kan bevæges – at man så at sige kan flytte sit hus, hvis man hellere vil bo et andet sted,« griner John Jacobs.

Udfordring med kabler og rør
Han forklarer videre, at byggeriet til vands stiller arkitekter og ingeniører over for særegne problemstillinger:

»Ligevægten er den vigtigste faktor, der flyder ind i designet, og som man skal holde sig til. Under opførelsen af den flydende pavillon blev der f.eks. foretaget ændringer i konstruktionen, og konsekvensen var, at den pludselig fik slagside. En anden vigtig faktor er stabiliteten, for i Rotterdam skifter vandstanden med godt fire meter mellem ebbe og flod. Nogle steder kan man desuden komme ud for en vis bølgegang.«

En anden vigtig opgave består i at sikre fungerende, fleksible forbindelser mellem de flydende huse og landsiden, f.eks. hvad angår elektriske og sanitære kabler og rør.

»Det er en udfordring i et område med stærkt skiftende vandstande,« fastslår John Jacobs.

»Vi overvejer at løse problemet ved, at bebyggelser får egne små anlæg, der forsyner dem med rent drikkevand og renser vand fra toilettet, inden det løber ud i havnen.«

Arkitektkonkurrence skal kickstarte flydende bydele
Sidst, men ikke mindst, er der begrænsninger for, hvor høje hollændernes flydende huse må være:

»På land bygger vi stadigt tættere og mere i højden. Til vands er tilgangen en anden, her kan vi maksimalt bygge i op til tre etager,« fortæller John Jacobs.

»Da vi ikke kan gå så meget i højden, kommer vi til at bygge meget vidtstrakt. Det stiller imidlertid krav til infrastruktur, hvilket bl.a. gør, at vi også skal etablere flydende gader og veje. Det arbejder vi på.«

Man fornemmer, at ambitionerne for Rotterdam er større end en håndfuld boligblokke med vand under skroget. Og det bekræfter John Jacobs:

»Til sommer afholder vi en international bygge- og arkitektkonkurrence om udviklingen af Rijnhaven, havneområdet midt i den indre by, hvor pavillonen også ligger. Fokus kommer til at ligge på flydende kontorer, boliger og rekreative områder, f.eks. sportspladser eller svømmebassiner.«

Ingen flydende byer
John Jacobs afslører, at Rotterdam vil udvikle hele bydele på vandet. I løbet af de kommende ti år skal der etableres 2-3 af slagsen.

»De flydende bebyggelser giver os mulighed for at udnytte vandarealer, som tidligere var utilgængelige,« fortæller han.

I den forbindelse kaster bystyret frem for alt sin kærlighed på Rotterdams store, gamle industrihavn.

»Vi taler om et i alt 1.600 hektar stort areal, der ligger tæt på centrum, og som er blevet fri, efter at havneaktiviteten er rykket længere ud mod havet. Problemet har hidtil været, at arealet ligger uden for digerne, og at store dele består af vand.«

Men i og med at hollænderne bygger på vandet, åbner der sig et væld af nye muligheder for byplanlægningen. De ansvarlige i bystyret er overbeviste om, at det ambitiøse projekt på længere sigt kan udvikles yderligere og dermed sikre regionens overlevelse og fremgang:

»Jeg tror ikke, vi ligefrem kommer til at se flydende byer i Holland. Men flydende bebyggelser, kvarterer og bydele kan give metropoler som Rotterdam en helt ny kvalitet. De kan gøre byer mere attraktive at bo i, og vil sikkert også være spændende for turister,« spår John Jacobs og fortsætter:

»Og så sender projektet et vigtigt signal om, at folk i lavtliggende lande allerede nu bør tage forholdsregler over for klimaforandringer og potentielle oversvømmelser.«