Fremtidens biobrændstoffer - herunder bioethanol, butanol og biogas til brug i transportsektoren - kan meget vel komme fra det, der kaldes den blå biomasse: havets alger.

Hidtil har forsøg med udvinding af biobrændstoffer af havalger haft det svært prismæssigt i konkurrencen med de traditionelle fossile brændstoffer, men et nyt dansk forskningsprojekt med støtte på over 20 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd vil gøre det økonomisk interessant at udvikle biobrændstoffer af algerne.

»De hidtidige projekter omkring fremstilling af bioethanol har været fokuseret meget på, om det kunne lade sig gøre, og ikke så meget på, hvordan den samlede økonomi kunne hænge sammen. Derfor har vi udviklet en raffinaderitankegang, hvor vi ser dels på, hvordan man kan udvinde biobrændsel og dels på, hvilke andre muligheder der er for at udnytte algerne,« siger projektleder på det nye projekt for algeraffinering ph.d. Anne-Belinda Bjerre, seniorforsker ved Teknologisk Institut.

Det fireårige projekt vil tage udgangspunkt i de to algearter fingertang og sukkertang, der vokser flittigt i de danske farvande. Som navnet på den ene antyder, er de fyldt med sukker, der kan omdannes til bl.a. bioethanol ved fermentering.

»Men derudover er de også rige på proteiner, som vi kan anvende til fremstilling af fiskefoder, som vi i dag får fra soja, importeret til vores dambrug fra Brasilien. I virkeligheden er økonomien i fremstillingen af fiskefoder betydeligt bedre end i fremstillingen af bioethanol. Og det smukke er, at når vi har udvundet bioethanol og/eller butanol, så ligger proteinerne tilbage i fermenteringstanken nærmest klar til brug,« uddyber Anne-Belinda Bjerre.

Novozymes deltager også i projektet og skal blandt andet levere de enzymer, der vil give den mest optimale udnyttelse af planterne.

Andre bioenergiprojekter har fokuseret på mikroalger, hvor den energirige olie udvindes ved at presse algerne, men det nye projekt vil anvende det, der kaldes makroalger, og her udvindes energibærereren (f.eks. bioethanol) ved gæring af sukkerarter. Projektet har da også fået navnet MAB3 for MacroAlgae Biorefinery, hvor tretallet henviser til, at der er tale om tredje generation, der blandt andet er det, der kaldes blå biomasse, som hentes fra havet.

Anne-Belinda Bjerre har tidligere arbejdet med udvinding af biobrændsel fra en anden makroalge, søsalat, og resultaterne fra projektet viste, at der stadig er tale om forskning, og at der er et stykke vej til en produktmodning i kommerciel skala. Makroalger er temmelig forskellige fra de landbaserede planter, mere komplekse i deres opbygning og alligevel på en måde lettere at gå til mikrobiologisk end f.eks. korn og halm, der anvendes til hhv. første- og andengenerations bioethanolfremstilling.

»Men vi har fået opbygget en betydelig viden og erfaring, så vores udgangspunkt nu er langt stærkere. Desuden har vi samlet et konsortium, der består af de førende forskere i hvert fald i Europa inden for dette felt, så vores ambition er at blive førende på dette område, og det ville jo være spændende, hvis det også kunne kaste nogle arbejdspladser af sig,« siger hun.

Tang dyrkes allerede i dag i danske farvande i mindre skala, hvor den anvendes både til forskning og erhvervsmæssige formål, og en del af projektet er også at finde frem til rationelle dyrkningsmetoder.

»Det er ikke svært at få tang til at vokse. Det gør den nærmest på kommando, men udfordringen bliver at udvikle nogle dyrkningsteknologier, hvor så meget som muligt af dyrkningen og høsten kan automatiseres eller udføres ved brug af robotteknologi,« forklarer Anne-Belinda Bjerre.

Fiskefoder er blot et af de produkter, som projektet har fokus på, men Anne-Belinda Bjerre peger desuden på, at alger indgår i en lang række produkter i både medicinalindustrien og i kosmetikindustrien, hvor råvareprisen udgør en forsvindende lille del.

»Jo højere op vi kan komme i værdikæden og jo tættere på human ernæring, vi kan komme med vores proteiner, desto mere vil de være værd. Hertil kommer hele kemikalieindustrien, der i dag baserer deres produkter på olie. Her vil der også være mulighed for at øge værdien af det, vi kan producere i et algeraffinaderi,« siger Anne-Belinda Bjerre.

Ud over at alger vokser betydeligt hurtigere end de landbaserede planter, der er inde i billedet med hensyn til udvikling af biobrændsel, så peger seniorforskeren også på, at algedyrkning ikke konkurrerer med andre spiselige afgrøder om vigtig landbrugsjord, der i stedet kan gå til produktion af fødevarer til en stadigt stigende befolkning.

»Det er jo det, hele vores forskning handler om: Hvordan sikrer vi bæredygtigheden? Hvis vi bare sikrer, at vi afleverer Jorden til den næste generation, som vi selv modtog den, så er vi nået langt.«