Foråret 2009, Lyngby: To forskere ved DTU Transport drømmer om at gennemføre et projekt, der ud fra en samfundsvidenskabelig analyse skal afdække, hvad der får folk til at vælge elbiler frem for konventionelle biler.

EU sætter med arbejdsprogrammet for 2010, FP7, allerede fokus på grøn transport, men ikke helt på den måde, som seniorforsker Ole Kveiborg og hans kollega ønsker det.

»Meget af forskningen handler om, hvordan man får teknikken til at virke med hensyn til standarder for ladestik og roamingteknologi. Mens vi påpegede, at der manglede viden om, hvordan brugernes adfærd påvirker udbredelsen af elbiler,« fortæller Ole Kveiborg.

Resultatet af anstrengelserne blev, at DTU Transport af EU fik bevilget 3,85 millioner kroner. De skulle bruges til over tre år dels at gennemføre spørgeskemaundersøgelser, som skal anskueliggøre, hvad eksempelvis pris og tilgang til ladeinfrastruktur betyder for folks valg af transportmiddel, dels ved hjælp af blandt andet GPS-tracking at undersøge, hvilken forskel - om nogen - elbilen så gør for vores trafikale adfærdsmønstre.

Alt sammen del af et internationalt konsortium, Green eMotion, med et budget på samlet 315 millioner kroner, som skal gøre elbilen anvendelig inden for hele EU på tværs af lande, regioner og kommuner.

Her ville den typiske Ingeniøren-artikel fortsætte med at berette om tekniske detaljer i projektet. Eller om det økonomiske potentiale for danske underleverandører. Men ikke denne artikel. Der er nemlig et led, som oftest springes over i iveren efter at nå frem til teknikaliteterne. Og det er den proces, der sættes i gang, når en forsker som i dette tilfælde Ole Kveiborg ønsker at påvirke magtapparatet i EU.

December 2011, Bruxelles: Leder af DTU's EU-kontor Birgitte Wederking tager imod på kontoret på fjerde sal - en hurtig sprint fra EU-Parlamentets glasfacader. Mens Birgitte Wederking har arbejdet som lobbyist i Bruxelles siden 1995, var det først i 2008, at Region Hovedstaden sammen med DTU og Københavns Universitet blev enige om, at de også hellere måtte etablere et sæde i EU-hovedstaden for at øve indflydelse på magtapparatet.

De tre partnere har i øvrigt netop besluttet at forlænge bevillingen på årligt fire millioner kroner til kontoret, der går under navnet Capital Region Denmark EU Office - eller creoDK.

»Formålet med kontoret er at få vores partnere mere involveret i det europæiske forskningsrum og gennem interessevaretagelse medvirke til at tiltrække yderligere EU-tilskud,« fortæller Birgitte Wederking.

I 2009 og 2010 hentede kontoret samlet 26 millioner kroner hjem til ejerne. Og holder målsætningerne stik, strømmer der de kommende år flere penge fra pengekassen i Bruxelles til laboratorierne i Lyngby.

Ejerkredsen bag creoDK har nemlig udviklet en ny strategi for 2012-2015, hvor succeskriteriet, ud over det mere flyvske om at øve indflydelse på de rigtige personer, vil være at skovle i alt 40 millioner kroner sammen.

»Nu skal vi i højere grad arbejde med strategiske satsninger. Hvor vores indsats tidligere baserede sig på en mere ad hoc-baseret tilgang til opgaverne, har vi nu udpeget fem områder, som skal være hovedfokus i 2012,« pointerer kontorchefen og peger på følgende punkter:

Fedme: Både KU, DTU og Region Hovedstaden har stærke forskningsmiljøer på området.

Syntesebiologi: Universitetsforskningens Investeringskapital (Unik) på KU og DTU udgør sammen med Novo Nordisk Foundations Center for Biosustainability et af Europas stærkeste forskningsmiljøer inden for syntesebiologi.

Vandforskning: Både KU og DTU fokuserer på blandt andet urban water management

Medikoteknologi: De tre partnere samarbejder med industrien om at styrke deres position inden for medikoteknologi.

Hospitals of the Future: De kommende år bygges der hospitaler for 14 milliarder kroner i Region Hovedstaden - investeringen åbner for nye muligheder for forskning, udvikling og innovation.

»Først kigger vi på, hvor vores stærkeste forskningsmiljøer er. Derefter undersøger vi så, hvilke muligheder der er for at få støtte i EU. Det vil altså sige, at det er vurderingen af partnernes faglige kompetencer, der styrer retningen for vores arbejde, og ikke omvendt: at vi bare går efter at få fingre i de penge, som EU nu engang vælger at udbyde,« forklarer Birgitte Wederking.

Men hvad sker der så, når eksempelvis seniorforsker Ole Kveiborg fra DTU Transport ringer ned og siger, at han gerne så, at EU smed penge efter lige præcis den type projekt, som han har i støbeskeen?

Birgitte Wederking og de tre faste kolleger kan typisk dele arbejdsdagen op i to halvdele:

En, som foregår foran computeren, og som går ud på at følge alle relevante udspil og meldinger fra de dele af EU-apparatet, som er relevant for at maksimere partnernes indflydelse. Her vejer fastsættelsen af de årlige puljers fokus tungest, fordi de i høj grad er styrende for, hvilke projekter der kan tildeles støtte. Og en anden halvdel, som foregår ude i marken og involverer stiftelse og pleje af internationale kontakter, som kan hjælpe forskerne fra KU og DTU med at få deres ønsker opfyldt.

»Du kan se det sådan, at vores opgave er at arbejde videre med forskernes eksisterende kontakter og netværk, men at vi organiserer bekendtskaberne og hjælper forskerne med at tænke mere strategisk,« forklarer EU-konsulent på kontoret Mattias Andersson, mens hans chef supplerer:

»Lobbyisme er i høj grad et spørgsmål om timing. Hvem du skal kontakte, hvordan du skal kontakte vedkommende og ikke mindst hvornår.«

Da de to universiteter og regionen i efteråret 2011 besluttede at give creoDK økonomisk støtte til at køre videre, skete det blandt andet på baggrund af en grundig evaluering af EU-kontorets indsats. Her vejede særligt mængden af aftryk, som danskernes arbejde havde haft på EU's tilskudsprogrammer, højt.

»I 2010 havde vi en succesrate på 50 procent: I 6 ud af de 12 sager, som vi gik ind i, endte vi med at påvirke den endelige programbeskrivelse,« fortæller Birgitte Wederking.

Generelt lader det også til, at Danmark - i hvert fald på forskningsområdet - drager fordel af EU-samarbejdet. Danske forskere og virksomheder har hidtil modtaget 4,2 milliarder i tilskud fra EU's 7. rammeprogram for forskning: Det svarer til 2,3 procent af det samlede budget, hvilket er 10 procent mere, end Danmark bidrager med.

Tilbage i Lyngby er seniorforsker Ole Kveiborg da heller ikke i tvivl om, at puljemidlerne er den ofte opslidende ansøgningsproces værd:

»Pengene fra EU er vigtige, men ikke altafgørende. Det ville nok være muligt at skaffe midlerne udelukkende fra danske fonde, men så kunne vi ikke lave et internationalt samarbejde om resultaterne. Og hvis målet er at skaffe international markedspenetration, så er EU ikke til at komme uden om,« pointerer han.