Skandinavien frister danske ingeniører
IDA oplever en voldsomt stigende interesse blandt danske ingeniører for at prøve karrieren af i Sverige og Norge. Men selv om begge lande har stort behov for ingeniører, er det ikke så let at skaffe sig et job på tværs af grænserne, fortæller den danske elektronikingeniør Poul Erik Nielsen.
Læs også
-
Thomas kom ind på arbejdsmarkedet via et ingeniørjob i Norge
Læs mere om
Skandinavien er for alvor blevet danske ingeniørers karrieremæssige legeplads. Stadigt flere dropper det kriseramte danske arbejdsmarked og søger i stedet lykken på jobmarkedet i Sverige og Norge. Lande, hvor økonomien er langt bedre, virksomhederne mere internationale og udfordringerne af mange ingeniører anses som større end i Danmark.
Interessen for vores nabolande har udelukkende været opadgående de senere par år, fortæller Bo Falkencrone, chefkonsulent i IDA.
»Vi oplever en markant stigende interesse for at gøre karriere i Sverige og Norge. For tre-fire år siden ringede der måske en ingeniør en gang om måneden for at høre om mulighederne i Norge og Sverige. I dag ringer der i hvert fald to-tre stykker om ugen,« siger Bo Falkencrone.
Ifølge IDA arbejder der i øjeblikket omkring 500 danske ingeniører i Sverige og cirka 200 i Norge, og selv om der ikke findes præcise tal for tidligere år, vurderer Bo Falkencrone, at det er langt flere end tidligere. En udvikling, der glæder Ellen Fænøe, formand for Ansattes Råd i IDA.
»Det er en 'win-win-situation', at så mange danskere søger udfordringer i Skandinavien. For den enkelte ingeniør er det et karrieremæssigt skub, den udenlandske virksomhed får den nødvendige arbejdskraft, og vender den danske ingeniør tilbage til Danmark, kan det danske arbejdsmarked nyde godt af de udenlandske erfaringer,« siger Ellen Fænøe.
Nye tal fra norske NAV (Norges arbejds- og velfærdsetat), viser at Norge i øjeblikket mangler 16.000 ingeniører, mens tal fra det svenske fagforbund ST peger på, at den svenske stat kommer til at mangle 9.500 ingeniører over de kommende fem år. Efterspørgslen skyldes til dels, at den norske olieindustri boomer i øjeblikket efter fundet af to nye felter i Barentshavet. Og i Sverige har den svenske regering besluttet at investere massivt i infrastruktur og energi for at skubbe gang i økonomien.
Samtidig betyder den demografiske udvikling i begge lande, at et stort antal ingeniører vil gå på pension de kommende år.
»Kapløbet om at udvikle stadigt mere avanceret teknologi inden for olieindustrien lokker rigtig mange danskere til Norge. Men de svenske virksomheder inden for it og telekom samt bil- og lastbilindustri kan bestemt også være med, når det gælder om at tiltrække danskere. Det er internationale virksomheder af en størrelse, vi kun har et fåtal af i Danmark,« siger Bo Falkencrone.
Mens Norge og Sverige er nede på henholdsvis 1 procents og 0,8 procents ledighed blandt ingeniører, ligger den gennemsnitlige danske ingeniørledighed på 2,9 procent. Den økonomiske krise har dog betydet, at ledigheden blandt de 20-29-årige er helt oppe på 7,2 procent, og det får mange nyuddannede ingeniører til at henvende sig til IDA for at høre om mulighederne i Sverige og Norge.
Den kriseramte danske økonomi har imidlertid også fået langt mere erfarne ingeniører til at overveje mulighederne nordpå, hvor krisen ikke har ramt med samme styrke som i Danmark, fortæller Bo Falkencrone.
Når de henvender sig til IDA, spørger de typisk til løn og arbejdsvilkår, men er også interesserede i at høre nærmere om leveomkostninger og boligforhold. En undersøgelse fra sidste år foretaget af IDA blandt danske ingeniører bosat i Norge viser, at på trods af de højere omkostninger i Norge, vurderer lidt over halvdelen af de 55 adspurgte, at de har højere levestandard end i Danmark.
Lønningerne i Norge er høje, og dertil kommer, at de norske virksomheder er kendt for at hjælpe medarbejdere med både bolig og i visse tilfælde økonomisk hjælp i forbindelse med at skulle etablere sig i et fremmed land.
»En del danskere vælger dog at pendle frem for at bosætte sig nordpå. På platformene i olieindustrien er det meget normalt at arbejde halvanden til to uger og så rejse hjem på forlænget weekend. En flyrejse til Stavanger eller Haukessund tager ikke meget længere end til Jylland,« siger Bo Falkencrone.
På den svenske side nyder mange danske pendlere godt af den såkaldte SINK-skat, der er en statslig bruttoskat på 25 procent af den svenske arbejdsindkomst. En skatteprocent, der er væsentligt lavere end den danske.
En af de danske ingeniører, der netop i disse dage overvejer pendlerlivet, er Poul Erik Nielsen, elektronikingeniør og ledig siden sommeren 2011. Fascinationen af den norske olieindustri fik ham i efteråret til at indlede jagten på et job i Norge, men det viste at være sværere end antaget. Han har forsøgt at følge med i jobudviklingen på de norske rekrutteringsbureauers hjemmesider, men har fundet det svært at vurdere, hvilke konkrete kompetencer, der efterspørges.
»Det er heller ikke nemt at forstå det præcise indhold af jobbet, når man søger direkte på norske jobsites. Særligt ikke når man som jeg ikke kender så meget til offshore-branchen,« siger Poul Erik Nielsen.
Han har derfor valgt at gå via danske konsulenter, der opererer i Norge i håbet om, at de kan matche hans profil med de norske virksomheders behov. Men det har taget sin tid at få brugbare tilbagemeldinger fra konsulenterne.
»Min erfaring er, at man som jobsøgende skal være meget opfølgende, ellers får man ikke meget respons. Alligevel vil min anbefaling til andre være at gå via konsulenter, da de har det nødvendige kendskab til det norske arbejdsmarked,« siger Poul Erik Nielsen.
Han har netop fået tilsendt information om 60 norske job, der passede med hans profil.
»Så nu er det bare med at komme i gang,« siger Poul Erik Nielsen.
Gode links – find jobbet på:
nyteknik.se
jobbsafari.se
careerbuilder.se
finn.no/jobb
stepstone.no
offshore.no/stillinger
Nyttig information:
norden.org
ida.dk/ansat/arbejdeiudlandet
