Tilskud presser europæiske solcelle-producenter
De europæiske tilskudsordninger for solceller er gode for forbrugerne, men truer de europæiske producenter på livet. Samtidig stormer kinesiske producenter med direkte statsstøtte frem på markedet.
Læs også
-
Fattige lande afbetaler smart solcelleløsning med skrabekort
-
Det lysner for solcellerne - teknologien bliver bedre, og prisen falder
-
Solceller på mobilens bagside kan højst holde telefonen standby
-
Ribe-folk: Fjollede regler skygger for vores 10.000 kvm solenergianlæg
Læs mere om
I 2010 overhalede solceller for første gang vindmøller. Tal fra European Photovoltaic Industry Association viser, at der blev installeret i alt 13,3 GW nye solceller i Europa. For vindmøllerne var tallet 9,3 GW. På verdensplan blev der i 2010 installeret omkring 18 GW solceller.
2011 blev en ny sejrsmarch. Selvom der stadig regnes på de endelige tal, tyder alt på, at der for første gang blev installeret mere end 20 GW solceller på verdensplan.
Årsagen er blandt andet de tilskudsordninger - kendt som feed-in tariffer - der garanterer en fordelagtig pris for elproduktionen fra solcellerne.
Men den europæiske solcelleindustri jubler ikke over de mange installerede GW. For dem var 2011 et hårdt år, hvor statsstøttede kinesiske producenter sendte prisen på solcellemoduler ned under smertegrænsen, og tyske Q-Cells, Conergy og Colexon samt norske REC alle måtte skære ind til benet med massefyringer til følge.
I december 2011 gav den tyske producent Solon op efter et tab på mere end 840 millioner kroner i de første ni måneder af 2011. Det betød fyring for de 800 medarbejdere.
En del af svaret på, hvad der er gået galt for de europæiske producenter, er paradoksalt nok netop de tilskudsordninger, som er drivkraften bag industriens udvikling.
»Måden, de europæiske feed-in tariffer skifter på, gør det nærmest umuligt for producenterne at forudse, hvor udviklingen er på vej hen. Det er en del af grunden til den situation, vi står i nu,« vurderer Sam Wilkinson, analytiker hos IMS Research, en analyse- og konsulentvirksomhed for elektronikbranchen.
Feed-in tariffer giver elproduktion med vedvarende energi et økonomisk løft ved at give et fastsat tilskud til den strøm, der sælges fra for eksempel et solcelleanlæg.
Ordningen er udbredt over hele verden, men er bedst kendt fra Tyskland, hvor den af eksperter, Ingeniøren har talt med, kaldes den bedst fungerende af sin art i verden.
Men udviklingen i netop Tyskland udstiller systemets akilleshæl.
Her gav man ved indgangen af 2010 mellem 2,18 og 2,91 kroner pr. kWh i tilskud for solceller alt efter anlæggets størrelse.
Siden er det blevet nedjusteret flere gange for at få kontrol over et internationalt marked, som er løbet løbsk og har gjort investeringer i solceller til en mere end god forretning.
»Udviklingen på verdensmarkedet løber så hurtigt, at de ikke kan følge med. Tyskerne har haft et mål om en årlig installation på 3,5 GW. Hvert af de to sidste år har de installeret 7,5 GW,« fortæller Cédric Philibert, senioranalytiker hos Det Internationale Energiagentur (IEA).
De seneste tre år er prisen på solceller og moduler faldet til omkring det halve. Det har skabt start-stop-markeder, hvor mange nye anlæg bliver installeret, mens tilskudsordningerne er gunstige, hvorefter markedet går helt i stå, når de bliver sænket.
Seneste eksempel er Tyskland, hvor der, inden tilskuddet blev sat ned ved indgangen til 2012, pludselig blev installeret over 3 GW nye anlæg alene i december 2011.
»De 3 GW kom som et lyn fra en klar himmel for alle i den tyske solcelleindustri. Ingen havde set det komme,« fortæller Andrea Wenger, talskvinde for tyske Phoenix Solar, der planlægger, bygger og driver store solcelleanlæg.
Tidligere har man set lignende situationer i Tjekkiet, Italien og Spanien.
De skiftende priser gør det svært for virksomhederne at se klart, når de kigger i krystalkuglen og lægger langsigtede planer for fremtiden.
»Det, vi ønsker, er at få ro omkring de støtteordninger, der findes. I Spanien gik udviklingen fra rally til fuldt stop. Det betød, at vi gik fra at sælge for flere millioner om måneden til næsten nul. Og den udvikling kom som et lyn fra en klar himmel,« fortæller Morten Buhl Sørensen, Senior Vice President for Danfoss Inverters.
Til trods for det uforudsigelige marked har mange producenter haft stor tiltro til udviklingen.
»Vi så en vækst på det globale marked for solceller på omkring 150 procent i 2010, og det fik mange producenter af specielt solcellemoduler til at opgradere,« fortæller Sam Wilkinson.
I stedet gik udviklingen i stå, og nu er der for mange producenter om buddet.
»For tiden er der 50 GW produktionskapacitet og et 25 GW marked - samtidig er priserne på moduler faldet 40 procent. Så der er da pres på priserne,« siger Dennis Aarø, salgs- og udviklingschef hos den danske solcelleproducent Gaia Solar.
En stor del af produktionen er gennem de seneste fem år flyttet til Kina, som for tiden presser prisen i bund.
»For tiden er det næsten billigere for mig at købe et kinesisk modul og pille en solcelle ud af det end bare at købe en solcelle. Det svarer til at købe en cd-afspiller, fordi man gerne vil have laseren,« fortæller professor Arne Nylandsted Larsen fra Aarhus Universitet.
Prisen på solceller opgøres pr. watt, og udviklingen betyder, at den magiske bundgrænse på en dollar pr. watt er passeret. En grænse, det for bare et par år siden blev anset som umuligt at gennembryde.
Hvad årsagen til den udvikling kan være, er der delte meninger om blandt de eksperter, Ingeniøren har talt med. Sikkert er det dog, at Kina satser anderledes i forhold til solenergi, end Europa gør.
I stedet for at give tilskud til den, der installerer solceller, giver Kina tilskud til producenterne. Det sker gennem fordelagtige lån fra landets statsbanker, gratis jord til fabrikker og i perioder direkte statstilskud.
Landet har investeret omkring 30 milliarder dollars i solcelleindustrien, og der er i dag over 400 kinesiske fabrikker, som producerer solceller og moduler. Og de producerer til Europa, som stadig udgør omkring 80 procent af verdensmarkedet.
»De europæiske producenter står over for en svær tid, og det er meget sandsynligt, at vi vil se en række af dem lukke i de kommende år. Mange af dem opererer allerede med underskud,« vurderer Sam Wilkinson.





