Produktion og forbrug

Interessant at der er installeret mere solcelleefefkt end vindmølleeffekt.
Dernæst kommer hvilken årsproduktion det medfører, hvor 1MW vindmølle sikkert vil producere mere end 1MW solcelle, i hvert fald i Danmark.
Det sidste man kan overveje er hvor godt produktionsmønsteret passer ind i landets energisystem. Det kan rykke meget på værdien af produktionen hvis den gennemgående kommer på de rigtige tidspunkter, men jeg har ikke set rapporter om den side af sagen.
Umiddelbart mener jeg at solceller passer godt til Danmark.
De producerer om dagen, hvor forbruget er størst.
De producerer mest om sommeren, hvor kraftvarmeværkerne ønsker at skrue ned da varmeforbruget ikke er stort. De producerer meget lidt om vinteren hvor kraftvarmeværkerne kører på max, og derfor også laver meget strøm.
Vindmøllerne ser ikke ud til at passe helt så godt ind, da deres produktion kommer som vinden blæser, og det gør den mere tilfældigt end solen.

Re: Produktion og forbrug

Interessant at der er installeret mere solcelleefefkt end vindmølleeffekt.
...

Jeg tror der menes, at der er installeres mere solcelleeffekt end vindmølleeffekt på årsbasis - ikke absolut - endnu.

HVOR MANGE INGENIØR JOB RØG DER SÅ HER?

Som tidligere bemærket er det kun hvis der kommer en (folkelig) forståelse for, og bevægelse mod udflytning af arbejdspladser og teknologi, at disse forhold lader sig ændre!

Indtil videre lader det jo til at vi med stor glæde forærer vor forskning m.m. til kineserne!

Det er bedre at vi (de gamle industrilande) indleder en blokerende politik nu, end at vi til sidst ender i en konkret krigssituation.
Det sidste vil historisk set være det mest sandsynlige.

http://videnskabeligindsigt.bl...html

Lighed?

Er jeg den eneste der ser en lighed imellem det der sker nu og det der skete for år tilbage med minerne der udvinder de sjældne jordarter?

Når den sidste vestlige solcellefabrik er lukket og alle medarbejderne har fået job andre steder kan kina styre priserne på solceller i et samfund der er løbet tør for olie.

Kommer mer å mer solcelle i norge

Vi ser det kommer flere å flere solceller i Norge. I den siste tiden har vi også sett disse knyttet opp i mot LED gatelys.

mvh
Morten
www.ladelys.no

"Tyskland, hvor den af eksperter...

...Ingeniøren har talt med, kaldes den bedst fungerende af sin art i verden"

Måske skulle man prøve at spørge nogle flere? - Der Spiegel:

Solar Subsidy 'Insanity' Will Cost Consumers
..Solar energy systems are still a risk-free business at the expense of electricity customers..
.. Environmental politicians might be happy about this end-of-year rally, but in the end consumers and industry will be paying the bill...
..Röttgen must take steps quickly to avert exploding electricity prices..
..(welfare) recipients or tenants are paying for the solar energy systems of wealthy homeowners, and all those who have a roof on which they can mount solar panels...
..But it can't be that more than 50 percent of the subsidies go into solar energy, which makes up about 3 percent of electricity generation. Mr. Röttgen must stop this insanity...

http://www.spiegel.de/internat...html

Revolution Threatens to Falter - Is Germany's Green Energy Plan Failing?
http://www.spiegel.de/internat...html

Solar Subsidy Sinkhole - Re-Evaluating Germany's Blind Faith in the Sun
http://www.spiegel.de/internat...html

The World from Berlin - Solar Energy Row Is an 'Undignified Spectacle'
http://www.spiegel.de/internat...html

Greenwashing after the Phase-Out - German 'Energy Revolution' Depends on Nuclear Imports
http://www.spiegel.de/internat...html

Inflated Incentive - Environment Minister Retreats on Solar Subsidies
http://www.spiegel.de/internat...html

Re: Produktion og forbrug

@Svend Ferdinandsen

Interessant at der er installeret mere solcelleefefkt end vindmølleeffekt.

Det er kun den nominelle effekt "peak effekten" der er højere.

Et godt solcelle panel på 200Wattp producerer 200kWh om året.
200Watt*8 765,81277timer = 1.753.162,554 watt timer om året.
200.000 Watttimer : 17.531,625.54 = 11,4% kapacitetsfaktor.

En god havmølle af den nuværende bestand har 50% kapacitetsfaktor.

EU Solceller 13,3 GW * 0,114 = 1,517 GWh
EU Vind 9,3 GW * 0,5 = 4,650 GWh

I Europa blev der i 2011 installeret mere end 3 gange så meget årlig ny produktions kapacitet på vindmøller, som der blev installeret årlig ny produktions kapacitet på solceller.

Det kan rykke meget på værdien af produktionen hvis den gennemgående kommer på de rigtige tidspunkter.

Og solen skinner om dagen hvor efterspørgslen generelt er størst, og møllerne producerer mest i den kolde årstid hvor forbruget er pænt højere end om sommeren, og specifikt på blæsende dage hvor varmepumperne kører på overtid for at holde trit med afkølingen af vores huse.

Vindmøllerne ser ikke ud til at passe helt så godt ind, da deres produktion kommer som vinden blæser, og det gør den mere tilfældigt end solen.

Det store energiforbrug ligger om vinteren, og specielt når det blæser, generelt passer vind meget fint til vores forbrug, men du kan selvfølgelig lave langtidsforudsigelser om solkraften i de mørke timer døgnet som kommer til at passe 100%, og dermed vise at solceller er mere stabile.

Re: Produktion og forbrug

EU Solceller 13,3 GW * 0,114 = 1,517 GWh
EU Vind 9,3 GW * 0,5 = 4,650 GWh

Jo, altså svarende til de angivne GWh i timen året rundt.

Hvem skal nu betale?

Det er svaert at forestille sig hvor det her vil foere os til.
Snart skal alt nok bare kalders groendt, saa er det fint og vil modtage nye og dejlige tilskud.
Som bekendt kan vi ikke leve af at alle skal have gavmilde tilskud fra 'alle de andre'.
Lad os faa aerlige priser paa den el der produseres og forbruges. Lad os faa aerlig konkurence.
Altsaa: Spotpriser paa al vores elektrisitet. Det vaere sig fra sol, vind og forhaabentligt snart atomkraft. Endnu ikke for 'pedalkraft', selv om den nok er meget mere groen.
De nuvaerende ordninger vil kun skabe mere skattetaenkning for dem, der forstaar at udnytte systemet og nye udgifter til alle os andre.
Der er kun en farbar vej frem: Vi maa frigoere os fra den kolektive angstneurose og gaa fremad mod billig atomkraft.

Re: Produktion og forbrug

Hmm, jeg var vist lidt for hurtig til at tage artiklens tal for gode varer, det viser sig at der ikke er tale om 13,3 GW fra nye gridforbundne solceller i Europa i 2011, men derimod lige under 21 GW.

Europa har rundet en samlet installeret kapasitet på 50 GW, og solcellerne kan årligt producere 60 TWh, det er næsten dobbelt så meget som det samlede Danske elforbrug.

Worldwide blev stigningen i 2011 på 27,7 GW til 67,4 GW

http://www.epia.org/fileadmin/....pdf

Re: Produktion og forbrug

EU Solceller 13,3 GW * 0,114 = 1,517 GWh
EU Vind 9,3 GW * 0,5 = 4,650 GWh

Jo, altså svarende til de angivne GWh i timen året rundt.

Hus lige, at i sydeuropa, yder solcellerne det dobblete pr. år af, hvad de yder her.

Re: Produktion og forbrug

EU Solceller 13,3 GW * 0,114 = 1,517 GWh
EU Vind 9,3 GW * 0,5 = 4,650 GWh

Jo, altså svarende til de angivne GWh i timen året rundt.

Hus lige, at i sydeuropa, yder solcellerne det dobblete pr. år af, hvad de yder her.

Jo, det dobbelte er nok lige at stramme den, og jeg brugte artiklens forkerte tal, så afstanden indsnævres, af EV kilderne får solcellerne stadig en tredieplads efter hydro og vind.

Vi har nu rundet at 2% af Europas forbrug af elektricitet kører på solceller, det er i sig selv flot.

FEED-IN PRISER ER IKKE TILSKUD

"Årsagen er blandt andet de tilskudsordninger - kendt som feed-in tariffer - der garanterer en fordelagtig pris for elproduktionen fra solcellerne." står der i artiklen.

Men det er ikke korrekt at kalde feed-in tariffer for tilskud.

Prisen er garanteret ligesom lønninger på arbejdsmarkedet er garanteret. Og det kalder man ikke tilskud. Der optræder eksempelvist ikke på den tyske finanslov et belø, som er tilskud til solceller mv.

Vedvarende energi produceret med feed-in tariffer indgår i det samlede elektricitets mix, som består af billig vandkraft, kraftvarme bunden el, dyr spidslast-el og flere andre forsyningsformer. Det er uden mening at hævde, at der gives tilskud til al den el-produktion, der er dyrere end den billigste forsyningskilde. Der er da heller ingen der taler om, at der gives tilskud til spidslastproduktion, som på givne tidspunkter meget vel kan være fra en in-effektiv gasturbine, men også et solcelleanlæg.

"Siden er det blevet nedjusteret flere gange for at få kontrol over et internationalt marked, som er løbet løbsk og har gjort investeringer i solceller til en mere end god forretning." står der også i artiklen.

Det er ikke korrekt.

Den tyske EEG lov forholder sig ikke til det internationale marked. Derimod indeholder loven et degressionsprincip, som har været gældende i snart 20 år. Det indebærer, at afregningspriserne nedsættes gradvist i forhold til priserne på udstyr og om den planlagte må for udbygning med en bestemt form for vedvarende energi.

Dersom en VE form ikke udbygges tilsstrækkeligt, kan der også ske forhøjelse af feed-in tarifferne. Det sker jævnligt i Tyskland.

"De seneste tre år er prisen på solceller og moduler faldet til omkring det halve. Det har skabt start-stop-markeder, hvor mange nye anlæg bliver installeret, mens tilskudsordningerne er gunstige, hvorefter markedet går helt i stå, når de bliver sænket.

Seneste eksempel er Tyskland, hvor der, inden tilskuddet blev sat ned ved indgangen til 2012, pludselig blev installeret over 3 GW nye anlæg alene i december 2011", står der i artiklen.

Det er ikke korrekt at tale om start-stop markeder, når det gælder Tyskland. Her har markedet været konstant voksende i 20 år. Selv om priserne i henhold til degressionsprincippet er blevet nedsat i 2011 er der blevet opsat 7 GW i 2011. Den vigtigste forklaring er, at priserne på solceller er faldet så meget, at at det stadigvæk har været attraktivt at opstille solcelleanlæg.

Hvor mange solcelleanlæg, der vil blive opstillet i Tyskland i 2012 kan ikke forudberegnes. Det afhænger ikke alene af de de nye feed-in tariffer men om prisudviklingen på solceller.

Målet i Tyskland er 3,5 GW om året. Når man med de nye afregningspriser ikke det mål, vil priserne blive sat op. 3,5GW svarer omregnet til Danmark, at der her skulle opsættes 200 MW solcelleanlæg om året svarende til 35.000 solcelleanlæg a 6 KW.

Solceller er elektroniske produkter, der naturligvis følger prisudviklingen for andre tilsvarende produkter efterhånden som de kommer i masseproduktion. Vi kan takke Tyskland og feed-in pris systemet for, at der er skabt et stort marked for solceller i kraft af de konstant lavere priser. Danmark har ikke bidraget hertil men kan som mange andre lande, herunder udviklingslandene hente fordele herved i omstillingen til vedvarende energi.

Artiklen overser, at ikke bare indenfor solceller men mange andre industrielle produkter er Kina dominerende.

Ingeniøren skylder læserne en mere detaljeret forklaring på og dokumentation for i hvilken form man i Kina giver statstilskud til solceller.

FIT- takster i England

Det er interessant at se, at forbrugergrupper af solcelleejere i UK. har lagt sag an mod den engelske regering, fordi man pludselig halverede FIT-taksterne hvorved ejernes økonomiske regnestykker væltede. Nu har domstolene lagt sig imellem, og det ser ud til, at den engelske regering hænger på sine tidligere løfter. I hvert fald for dem, der fik installeret i tide.
+++
Jeg mener, at man i England gav den undskyldning, at nettet slet ikke var baseret på, at så mange pludselig sendte energi tilbage i nettet, og dermed overbelastede små lokale transformatorstationer.

Den tyske regering er ærlig

I Tyskland forsøger man sig ikke med den slags.

Den afregningspris, som gjalt på opstillingstidspunktet, er man sikret i 20 år og det bliver der ikke fiflet med.

Derfor vedrører ændrede afregningspriser alene fremtidige anlægsejere, som naturligvis har friheden til at bestemme, om de vil opstille et anlæg under de givne vilkår.

Re: FEED-IN PRISER ER IKKE TILSKUD

"Årsagen er blandt andet de tilskudsordninger - kendt som feed-in tariffer - der garanterer en fordelagtig pris for elproduktionen fra solcellerne." står der i artiklen.



Men det er ikke korrekt at kalde feed-in tariffer for tilskud.



Prisen er garanteret ligesom lønninger på arbejdsmarkedet er garanteret. Og det kalder man ikke tilskud.

Jo man gør.

Hvis jeg er ansat i et privat firma, hvor staten betaler et løntilskud på 80% af min løn, da kalder man da det for tilskud.

I tilfældet med solceller er det de øvrige elforbrugere der betaler tilskudet.

Det afregulerede EU er en total fiasko

Skynd jer at søge job som kustoder. Det er der nemlig penge i når rige asiater skal serviceres på oldtidsmuseum Danmark....

Vi er så grådige. Troede vi kunne leve af spil...aktier...og så af at klippe hinanden på friværdi....Gudfader :-(

Tilskud.

Hvis ikke en Betaling langt over markeds pris - Dikteret af myndighederne er et tilskud hvad er det så.

Hvad sker der med den grønne energi omstilling. (som vi alle skal leve af - lol)
Dankerne betaler overpris for sol strøm lavet på paneler fabrikeret af statsstøttede kinesiske virksomheder - ?

Re: Tilskud.

Hvis ikke en Betaling langt over markeds pris - Dikteret af myndighederne er et tilskud hvad er det så.

Nogle af de udenlandske ordninger har haft opstarts satser hvor betalingen har været over markedspris, men kan du anvise et eneste sted hvor du i dag kan tilslutte solceller og opnå overpris?
Nej vel, for i virkeligheden virker det i bedste fald som at tilbageføre nogle afgifter for energi du ikke bruger.

Det gælder også den Danske netto ordning hvor du kan få 60 øre for strøm der ellers handles til godt 40 øre på spotmarkedet, grøn strøm kan jo godt koste mere, dvs op mod 20 øre for EV værdien, men tænk så på at hvis du har solceller der yder 4.000 kWh på et år, og du låner de 3.000kWh ud til elselskabet, så forærer du den grønne værdi på 3.000 * 20 øre = 600 kr, til elselskabet og samfundet, de sidste 1.000 kWh bliver kompenseret til markedspris.

Der er ingen der sætter solceller op med den bagtanke at score kassen for salg af det de ikke selv kan bruge, der kan være alle mulige andre grunde, og det vil næppe tage overhånd, altså er ingen grund til misundelse.

Hvis du i stedet for at sætte solceller op, bruger pengene på isolering og nye vinduer, så sparer du energi, som derfor ikke kan beskattes, men mener du i ramme alvor at vi skal beskatte potentielt forbrug?
Det er jo det der sker når du opsætter solceller, du producerer og låner strømmen ud, den strøm du låner ud repræsenterer det forbrug du kunne have haft og som dermed kunne have været beskattet.

Gælder det alle områder?, så du f.eks skal have en afgift for at køre pænt, eller for ikke at speede op mens du alligevel bare holder for rødt.

RE - Tilskud.

Netto ordning gå vel i grove træk ud på at den Strøm man producere til sig selv er fritaget for alle mulige afgifter.
- Samt at Elselskaberne skal agere bank for solcelle ejerne.

Man laver vel en deal hvor elselskaberne skal købe strømmen for ca 2.10 kr og sælge den videre til nogen andre for 2.10.kr Når producenten så skal bruge strømmen får han den tilbage. gratis.

Hvis elselskaberne selv lavede strømmen kunne de købe/producer den for 40.øre ligge afgifter på og sælge den for 2.10

Dette giver vel et hul i statens budget på 1.70 krone. Det kan godt være at dette ikke er et tilskud, meeeen det ligner til forveksling.

Re: Tilskud.

den strøm du låner ud

Bare lige en lille ting: Du låner ikke noget ud. Du sælger en letfordærvelig vare.

Re: Tilskud.

Bare lige en lille ting: Du låner ikke noget ud. Du sælger en letfordærvelig vare.

Man låner i den grad ud. Elselskaberne får strømmen til låns når den er dyrest for dem selv at producere (dagtimer), og afleverer den når den er dyrest (nat). Vel at mærke i en årstid hvor der ikke er brug for fjernvarme og deres produktionseffektivitet er ringest.

Anlæggene betaler ejerne af egen lomme og - ærlig talt - hvor stor en brøkdel af en promille af elforbruget er det lige at solcellerne yder?

Find noget væsentligt at få ondt i et vist sted.

Re: Tilskud.

Anlæggene betaler ejerne af egen lomme og - ærlig talt - hvor stor en brøkdel af en promille af elforbruget er det lige at solcellerne yder?

Helt enig, for at præcisere og sætte det lidt i perspektiv så har vi i Danmark netforbundet knap 11 MWp solceller.

Hvis vi optimistisk siger at de producerer 11 GWh ud af 34,4 TWh, så får vi dog ikke brøkdele af promiller, men 3,1‰.

For Europa som helhed har vi som tidligere nævnt lige over 2%, vi skal have 65 gange så meget for at komme op på gennemsnittet, hvis vi kan holde vækstraten på 400% lige som den var i 2011 gennem yderligere 3 år, så er vi kun det bagud som de andre i mellemtiden er rykket videre.

Re: Tilskud.

den strøm du låner ud

Bare lige en lille ting: Du låner ikke noget ud. Du sælger en letfordærvelig vare.

Varen kan ikke blive mere frisk, det er som at sælge iskager og kolde drikke på en overfyldt strand under en hedebølge, kunderne står i kø.

Re: RE - Tilskud.

@Jacob Christensen

Netto ordning gå vel i grove træk ud på at den Strøm man producere til sig selv er fritaget for alle mulige afgifter.
- Samt at Elselskaberne skal agere bank for solcelle ejerne.

Det med banken depotet eller bare udlån er en god løsning, det har du helt ret i, hvorfor skulle du købe et stort batteri når elselskabet faktisk har fordel af at opbevare strømmen for dig, i stedet for kan du købe flere solceller, det handler om at bruge de smarte lette løsninger, og alle tjener på den her løsning.

Dette giver vel et hul i statens budget på 1.70 krone. Det kan godt være at dette ikke er et tilskud, meeeen det ligner til forveksling.

Du bygger din opfattelse på at hvis solcelle ejeren kan få noget ud af det, så må de andre kunder eller staten miste noget, men flere varer på markedet giver lavere priser til alle, også til dem der ikke har solceller, går vi hårdt til den kan vi sige at staten mister afgifter på et potentielt forbrug, men staten havde "mistet" det samme eller mere, hvis du i stedet for at købe solceller, havde isoleret eller sat nye energivinduer i, hvis den tankegang skal holdes så går staten også glip af afgifter hvis du går eller cykler til bageren, når du potentielt kan starte bilen og brænde god afgift belagt benzin af.

Hvis du ikke har brugt den strøm du har udlånt når året gøres op, så udløses tvangssalg, opsparingen kan ikke overføres til næste år, elselskabet står også for opkrævning af afgifter, det er først ved opgørelsen du ved om det måleren kørte baglæns Juli måned var salg eller udlån, derfor kan du heller ikke sige at prisen er flere kroner per kWh, der lægges først afgifter på hvis du har brugt mere end du satte ind, dvs. kun på det reelle forbrug.

Afgifter for at være tilsluttet, målerafgift, abonnement afgift m.m. slipper du ikke for, så uanset om du får kilowatt timerne til at stemme, så kommer du stadig til at slippe et pænt beløb til elselskabet.

RE tilskud.

Solcelle ejerne er vel økonomisk at sammenligne med folk der har fået lov til at brænde deres egen brændevin afgiftsfrit

De har kun en foretning fordi de ikke betaler det alle andre betaler til staten.

Netto ordningen er helt klar opfundet for at hjælpe solceller igang - og det er en god ide men at argumentere for at der ikke er tilskud, mener jeg er forkert.

Hvis dette skulle være ægte tilskuds frit skulle hver enkelt producent af strøm oprette sig sit eget firma med skat og års regnskab, betale til at drive forsynings infra strukturen, lever strøm til makedet til markeds prisen, og så købe den tilbage til sig selv privat til det en almindelig privat kan købe strøm til.
Dette er vel hvad der sker i for eksempel mikro bryggerier de er ikke moms og afgifts fritaget for den øl de brygger selv.

Re: RE tilskud.

Dette er vel hvad der sker i for eksempel mikro bryggerier de er ikke moms og afgifts fritaget for den øl de brygger selv.

Jo da, hvis du brygger øl til eget forbrug, så er du moms og afgiftsfritaget af det du producerer, her betaler du fuld pris og moms af driftsmidlerne, og du kan ikke afskrive driften hos skattefar.

Det var faktisk et godt eksempel du fandt der, for det er helt det samme som når du køber isolering, energivinduer, eller solceller, du kan kun afskrive i form af fremtidige besparelser, men ved energi investeringen får du bonus i form af, renere samvittighed, mindre sårbarhed mod mangel på energi/prisstigninger, øget komfort og lignende.

De har kun en foretning fordi de ikke betaler det alle andre betaler til staten.

Nej, det svarer jo til at du vil forbyde alt andet end kortærmede skjorter, hvis du fryser kan du jo bare skrue op på termostaten, fornuftig påklædning til årstiden, forhindrer jo staten i at tjene penge.

Nettomåleordningen sidestiller solceller med andet potentielt forbrug, på solcellerne kan du måle eller anslå forbruget ret præcist, men på energivinduerne eller isoleringen, bliver det straks meget sværere, for hvor utæt er huset, eller hvor kulskære er beboerne, potentielt forbrug er svært at ansætte, og umuligt at beskatte korrekt, det næste bliver at at du vil beskatte en frisk gåtur, og dem der nyder det mest skal også betale mest, altså ikke per kilometer men per nydelse.

Jeg tror alle får gavn af solcellerne, både ham der har det egnede tag og sætter solceller op, og ham der ikke gør det, alle får lavere priser på deres kWh, sådan virker større udbud og lavere efterspørgsel, og staten mister nogle fiktive penge, men sparer import af dyr energi udefra, penge der sendes ud af EU, og de penge som den enkelte forbruger har mere ved den lavere kWh pris bliver brugt til aktivitet her i landet, energipriser er grænseoverskridende, så alle de anlæg som Tyskerne har installeret, presser prisen lige så meget per MWp som de Danske solceller.