Dansk biolog slår alarm: »Biodiversitetskrisen er en større trussel end klimaforandringer«
Klimaproblemet er i princippet et omfordelingsproblem. Den voldsomme stigning i arters uddøden vil gå ud over hele verdens velstand.
FN's biodiversitetspanel
I sidste uge var omkring 100 forskere og eksperter fra EU-landene samlet i København for at diskutere, hvilke arbejdsopgaver panelet Intergovernmental Platform for Biodiversity and Ecosystem Services (IPBES) skal varetage.
Carsten Rahbek, professor og direktør for Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet, var medarrangør af mødet.
Læs også
-
Forskere: Tab af biodiversitet er større problem end klimakrisen
-
Biodiversitet giver økosystemer en buffereffekt mod miljøsvingninger
-
Eksperter: Udryddelsen af dyr og planter er en ynkelig fiasko
Læs mere om
'Biodiversitetskrisen er formentlig en større trussel end klimaforandringer, hvad angår stabilitet, velstand og fremtid for mennesket på Jorden.'
Sådan lød det i sidste uge fra professor Carsten Rahbek fra Center for Makrobiologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet. Ordene faldt i en pressemeddelelse udsendt ved afslutningen af et møde i København om FN's kommende biodiversitetspanel, som Carsten Rahbek var med til at arrangere.
På Carsten Rahbeks kontor på Biologisk Institut på Københavns Universitet spørger jeg ham, om udtalelsen var ment som en provokation eller i ramme alvor.
»Dybest set handler klima og biodiversitet om det samme: forvaltningen af den planet, vi er en del af. Selv om vi løste problemet med klimaforandringer, ville vi dog stadig have et katastrofalt problem, hvis vi ødelægger økosystemerne og Jordens ressourcer, som vi er afhængige af.«
Hvordan hænger biodiversitet og økosystemer mere specifikt sammen?
»Vi nyder supergodt af, at vores økosystemer er konstant ydende, forudsigelige og stabile. Vi erkender samtidig mere og mere, at stabiliteten i et økosystem hænger sammen med en intakt biodiversitet. Hvis man fjerner brikker i økosystemet, bliver det mindre ydende.«
Der forsvinder jo brikker hele tiden ad naturlig vej?
»Vi skal huske på, at vi allerede har fjernet mange brikker. Vi har nok reduceret mængden af liv på Jorden med 20-25 pct., siden vi begyndte at lave landbrug og Jordens befolkning eksploderede.«
Har det haft en målbar konsekvens for vores velstand?
»Nej. Vi har ikke set nogen endnu. Hidtil har vi haft en industrialisering og teknologiudvikling, der har kunnet kompensere for det, samtidig med at vi har tæret på Jordens naturkapital. Spørgsmålet er, om det kan blive ved, og hvornår vi begynder at få alvorlige problemer. Det er svært at forudsige præcist, hvornår noget falder fra hinanden og holder op med at fungere.«
Hvad baserer du så din bekymring på?
»Der er tale om en sammenhæng, som er baseret på klassiske naturlove. Vi kan også se, der er fald i produktivitet, når økosystemerne forringes. Vi har endda enkelte cases, hvor systemerne bryder helt sammen, men det er typisk for meget degenererede enkeltsager, som man skal passe på med at generalisere ud fra. I øjeblikket kommer forskningen til kort, når det gælder om at forklare hvornår og hvordan. Derfor bør man anvende et forsigtighedsprincip. Vi kan også regne ud, hvad det koster at lave rent vand, hvis naturen ikke selv gør det. Samlet set vurderer man, at rundt regnet halvdelen af Jordens bruttonationalprodukt, som mennesket forbruger, stammer fra naturens gratis ydelser.«
Planter og dyr er kendt for deres store tilpasningsevne. Hvorfor fylder naturen ikke selv hullerne ud?
»Evolution og tilpasning sker ikke fra den ene dag til den anden, det tager som regel tusindvis af år at fintune systemet. Vi ændrer i dag tingene med en faktor, der er uendeligt meget hurtigere end tilpasningshastigheden. Vi er på vej ind i en ubalance. Uddøen af arter er en naturlig proces, og baggrundsraten er vel omkring 1-2 arter om året. Den rate, vi ser nu, er 100-1.000 gange større. Det er ikke flagskibsarter som bjerggorillaer, der er vigtige for biodiversiteten, det er småkrybet, som ingen lægger mærke til, der for alvor betyder noget. Vi forandrer Jorden dramatisk. Den evolutionære tilpasning kan slet ikke følge med.«
Kan vi så ikke hjælpe naturen på vej ved at designe økosystemet?
»Vi har ikke viden i dag om, hvad der skal med, og hvad der ikke behøver at komme med. Den viden kan vi selvfølgelig investere i at prøve at få. Men vi ved, at det naturlige system virker. Vi kan se empirisk, at diversitet har betydning, men vores forståelse af mekanismerne er mangelfulde.«
Er der slet ikke noget teknologisk fiks?
»Alternativet til at håndtere befolkningseksplosionen vil kræve helt gigantiske megaspring i vores teknologiudvikling.«
Klimaforskerne havde oprindeligt et mål om at begrænse den globale temperaturstigning til to grader. Kan man eksempelvis på samme måde opstille et mål for, hvor mange arter vi så at sige kan tillade, der uddør om året?
»Det er et supergodt spørgsmål, og det er der ikke noget godt svar på. Vi kan godt lave fremtidsscenarier for truslen mod biodiversiteten, hvis vi får aktiveret de bedste grundforskere. Men vi mangler at kunne lave scenarier for økosystemerne og deres ydelser. Det bliver hovedopgaven for biodiversitetspanelet at kæde disse sammen. Dernæst skal verdenssamfundet have en diskussion om, hvad vi kan håndtere, og hvad vi vil finde acceptabelt. Jeg hører ikke til dem, som mener, at alting skal stoppe, men jeg ved ikke i dag, hvor vi er på kurven og kan derfor ikke give noget eksakt svar.«
Har du trods alt et bud?
»Der er sket meget positivt i det seneste årti, men arternes uddøen accelererer stadig. Den acceleration skal vi have stoppet inden 2020 - vi bør knække kurven. Det er et realistisk mål, vil jeg mene.«
Hvordan knækker vi konkret kurven?
»Vi skal have gjort noget ved befolkningstilvæksten. Kina har knækket kurven for befolkningsvækst. Indien og Sydøstasien er udfordringen i dag. Så skal vi udnytte Jordens areal bedre og eksempelvis undgå at give tilskud til produktion af landbrugsvarer, hvor det i virkeligheden ikke kan betale sig. Vi har i øjeblikket en ikke-bæredygtig udnyttelse af vore arealressourcer - også i Danmark. De arealer, som man kan frigøre, kan man lægge ud til økosystemer, der kan hjælpe med de 'gratis' goder. Arealer, der ikke er under plov, har også en værdi - og spørgsmålet er, om denne værdi ikke i mange tilfælde er større.«
Bekymringer er der tilsyneladende nok af. Er du optimist eller pessimist?
»Jeg er meget optimistisk, men erkender, at der ligger en kæmpe udfordring, bl.a. skal vi finde og beskrive den nemt forståelige historie, der formidler biodiversitetskrisen. Det har vi ikke gjort endnu. Der er dog sket positive ting de seneste 10-15 år. Jeg har desuden i forbindelse med klimaforskning oplevet, at i det øjeblik, der var en enig stemme fra forskerne og en tæt dialog med politikerne, så kunne man opnå resultater. Jeg har været ekstremt imponeret over, hvor komplekst et stof vore folkevalgte formår at omsætte til handling, selv om man altid kan diskutere, hvorfor vi ikke er kommet helt i mål med klimaet. Og så har jeg også en anden ting at have min optimisme i: Der er god økonomisk fornuft i det her.«
