/energi

Strømfråds for millioner i de danske vand- og spildevandsselskaber

Energispildet i landets 307 største vand- og spildevandsselskaber udgør mere end en tredjedel af en havvindmølleparks årlige ydelse. Det viser en benchmark fra Forsyningssekretariatet.

Af Birgitte Marfelt, Julie Ring-Hansen Holt, fredag 27. jan 2012 kl. 06:04

219.554.598 kilowatttimer - så meget kan landets forsyningsselskaber spare, hvis de gør som de bedste i klassen. Det svarer til godt en tredjedel af den årlige ydelse fra havmølleparken Horns Rev 1 eller elforbruget i 55.000 parcelhuse.

Tallet stammer fra en helt ny benchmark, som Forsyningssekretariatet, der har ansvar for tilsynet med vandforsyningsområdet, har foretaget af 205 vandforsyningers og 102 spildevandselskabers energieffektivitet. Den viser, at forsyningsselskaberne gennemsnitligt kan reducere energiforbruget med 30-40 procent - en del med omkring 60 procent og enkelte med op til 98 procent.

I kroner og øre er besparelsespotentialet på omkring 200 millioner kr.

Lær af de bedste
»Forsyningsvirksomhederne er store energiforbrugere. Vi håber, at denne benchmark kan give selskaberne et overblik og incitament til at lære af de bedste, så forbruget kan effektiviseres,« siger kontorchef Filip Marott Sundram fra Forsyningssekretariatet.

I den offentlige energispareorganisation Go'Energi er sekretariatschef Henrik Teglgaard Lund ikke overrasket over tallene, der svarer til organisationens vurdering af besparelsespotentialet i erhvervslivet.

»Det viser, at der stadig er meget at komme efter,« siger han og tilføjer, at selskaberne har fået bedre mulighed for at agere klimavenligt, efter de blev udskilt fra kommunerne i 2009.

»Det er jo altid sundt, at dem der bruger energien, sidder tilbage med regningen. Det vil sige, at det kommer selskaberne til gode, hvis de gør en indsats,« siger Henrik Teglgaard Lund.

Største energiskurk i benchmarkingen er Odsherred Vand, der har et sparepotentiale på 94,9 procent eller 101.923 kWh. Forsyningschef Erik Christensen er godt klar over, at der er et energisparepotentiale.

Forpligtende resultater
»Det gode ved denne benchmarking af selskaberne er, at den forpligter os til at gøre det meget bedre og til at tænke på en ny måde. Der er ikke tvivl om, at vi vil spare på energien, hvor vi kan,« siger han.

Favrskov Spildevand er bedst i klassen med et årligt effektivt energiforbrug på 274.426 kWh. Alligevel siger driftsleder Kurt Poulsen:

»Der er stadig meget at gøre. Vi bliver vist aldrig færdige.«

Grundlæggende er det ikke raketvidenskab, men handler mere om at udskifte pumper eller komponenter til pumper eller de omrørere, der skal sætte procesvandet i bevægelse, når de bliver for gamle, forklarer han.

»Vi har forebygget og vedligeholdt pumpestationer og installeret den mest moderne teknologi. Og så har vi nogle effektive driftsfolk, der gennemgår alle tal kritisk og skrider ind, hvor de opdager anormaliteter,« siger Kurt Poulsen.

Helt så nemt er det dog ikke for alle. Selskabernes brancheorganisation, Danva, satte i 2007 et mål om en samlet besparelse på 25 pct. frem til 2012. Indtil videre er det imidlertid gået den modsatte vej med et stigende forbrug.

»Vores hypotese er, at selskaberne løfter andre - energikrævende - krav samtidig med, at de energioptimerer, og at der derfor ikke kan aflæses en besparelse,« siger konsulent i Danva Jan Egelund Andersen.



27. jan 2012 kl 08:32

avatar

Claus Wøbbe

Samlet billede

Husk dog på, at forbedringerne koster en investering, som skal forrentes. Man kan ikke isoleret tale om en besparelse uden at have dette med.


27. jan 2012 kl 09:26

Leif Hemmingsen

Samlet billede

Helt korrekt - men vi ser at flere af vores tiltag har en tilbagebetalingstid på under 5 år, så investeringerne er gode nok.


27. jan 2012 kl 10:02

Jan Damgaard

Spildevandsselskaber?

Det er vel mere servicering af pumperne, der giver den største besparelse, men udgifterne til en total udskiftning af motor, ventiler og pumpe samtiddig skal vel bare væltes over på forbrugerne. Så besparelserne skal vel sammenholdes med vedligeholdte anlæg? Ellers vil en nedslidningsstrategi altid kunne give argumenter til nyanskaffelser.


27. jan 2012 kl 10:14

Dennis Jørgensen

Realistiske tal?

Største energiskurk i benchmarkingen er Odsherred Vand, der har et sparepotentiale på 94,9 procent eller 101.923 kWh.

Så deres forbrug burde være ~5500kWh om året? Som en stor villa? Hvor meget af Odsherred forventes de at levere til med det forbrug?


27. jan 2012 kl 10:23

Morten Grøftehauge

Re: Realistiske tal?

Største energiskurk i benchmarkingen er Odsherred Vand, der har et sparepotentiale på 94,9 procent eller 101.923 kWh.

Så deres forbrug burde være ~5500kWh om året? Som en stor villa? Hvor meget af Odsherred forventes de at levere til med det forbrug?

Og hvis man kigger laengere oppe i artiklen kan man se at 98% er det stoerste potentiale... Eller hvad?

Den viser, at forsyningsselskaberne gennemsnitligt kan reducere energiforbruget med 30-40 procent - en del med omkring 60 procent og enkelte med op til 98 procent.


27. jan 2012 kl 10:48

john jørgensen

Tænk nyt

En klog mand på Djursland gør det allerede;
Alt spildevand fra hans trixtank løber ind under hans drivhus og forsyner hans planter med vand og næring.
Alt foregår under jorden, ingen kontakt med spildevand, ingen lugt, ingen smittefare, ingen pumper.
Kan laves hos de fleste husejere, kan man ikke lide tanken om at spise produkterne, kan man dyrke blomster eller biomasse.
Kan osse laves som et anlæg til en villavej eller større.


27. jan 2012 kl 10:51

Anders Koed Jensen

Re: Realistiske tal?

Jeg forstår det sådan at Odsherred Vand har et overforbrug på 94,9 % i forhold til benchmarkingen. Det er dog noget mudret formuleret, så jeg forstår du undrer dig.


27. jan 2012 kl 11:34

Kai Withøft

Pølsesnak

Situationen er da dårligt beskrevet.
Elforbruget skal vel ses i relation til et eller andet. Hvad er det man holder det op imod?
Et stort forbrug er jo i sig selv ikke dårligt, hvis man samtidig leverer en masse vand i et udstrakt net.
Kan vi ikke få en ordentlig forklaring?
-og at et selskab skulle kunne spare næsten 95% lyder næsten kriminelt, hvis der ikke er en ordentlig forklaring.


27. jan 2012 kl 12:16

Camilla Torp

Klarhed, tak!

Endnu engang er en artikel fra Ingeniøren ikke fyldestgørende!
Som fagblad har man en forpligtigelse til at undersøge tingene i deres hele sammenhæng.
Ikke at jeg betvivler tallene, de er helt sikkert gode nok, og jeg forklandrer heller ikke energibesparelsen. For den er der, gældende for alle forsyning, lille som stor.
Men at sammenligne med ting som den "almindelige dansker" kan forholde sig til, er skræmmende lavt i forhold til forventningerne man har til læseren.

Som eksempel så mangler der forholdstal når man snakker benchmarking. Alle forsyningerne indsender deres driftomkostninger, inkl. elforbrug. Disse tal sættes i sammenhæng med andre forsyninger. Ren sammenligning af æbler og pærer. Der er ingen forsyninger som er ens i anlægsstruktur. Her tænkes på b.la. geografiske forhold, skal der pumpes meget, eller graviteres der primært. Disse forskelle er der taget hensyn, til dels i benchmarkingen, men hvor er disse betragtninger i artiklen?

Der er heldigvis fuld gang i en optimering af benchmarking i form af et høringssvar til lovændringer, da den nuværende ikke er optimal for nogle forsyninger, og dermed forbrugernes penge!

Men tak fordi Ingeniøren for en gangs skyld spurgte et par forsyninger til artiklen, så mangler vi bare tingenes kontekst... :-)


27. jan 2012 kl 12:29

Henrik Rathje

Re: Pølsesnak

Situationen er da dårligt beskrevet.

Enig. Men jeg kan prøve at tegne det billed jeg har oplevet.
Da jeg for få år siden var inde i den lokale pumpestation fik jeg noget at et chok. Samtlige pumper blev styret at gode gamle relæer.. altså on/off.. og der gik ikke 15 sekunder imellem en pumpe tændte eller slukkede.
De havde ikke engang belejligt sig med at bruge softstarterer, for at udjævne de store belastninger der er når motorer starter.
Et forslag ville være en frekvensomformer som regulerede vandtrykke vha en tryksensor. Så pumperne kører så jævnt som muligt. Egentligt lidt ala det nyere cirkulationspumpe i husholdningen gør.

Problemet er vel lidt at mange vandværker bliver serviceret af den lokale elektriker, som sjældent har meget erfaring i process og automation.





27. jan 2012 kl 14:52

Peter Hansen

Det svarer til

At illustrere elforbruget som her udfra en vis 'årlig ydelse' vindmøllestrøm er misvisende. En stor del af vindenergien går jo tabt fordi den produceres i utide. Det er ligeså useriøst som hvis man regnede den flare'de gas med til Danmarks energiproduktion.


27. jan 2012 kl 16:35

Bo Ørsted Meyer Zachariasen

Re: Det svarer til

@ Peter

"En stor del af vindenergien går jo tabt fordi den produceres i utide."

Hvor stor en del er det?


27. jan 2012 kl 22:57

Peter Madsen

At sammenligne æbler og pærer

*Først lige et link til DANVA's pressemeddelelse Se "Misforståelse 1".
http://www.danva.dk/Default.as...t=no
Hvis man vil sammenligne, kan det f. eks. gøres ved specifikt forbrug - el-forbrug pr. kbm. Gennemsnittet ligger omkring 0,4 kWh og langt de fleste mellem 0,25 og 0,5. Men selv disse tal skal anvendes med megen varsomhed, som Camilla nævner. Det er energimæssigt billigst at forsyne en by med tæt lav bebyggelse på fladt areal fra et vandværk i byen med en grundvandsstand lige under terræn og en høj transmissivitet i magasinet. Store terrænvariationer, områder med 4 - 6 etager, langt mellem kunderne er ting, der koster, ligesom visse vandbehandlinger kan være energikrævende. Men dels er statistikken lavet på en usammenlignelig parameter, dels har man sat alle op på en linie efter "nøgletallet" og sagt: De 10 % med lavest værdi er dygtige, så vi bruger den forsyning, der netop ligger på 10 % fraktilen som standard, og regner ud, hvor meget, der kunne spares, hvis alle var lige så "effektive". Det er simpelt hen useriøs Benchmark" - og det burde et teknisk medie som Ingeniøren have boret sig ned i.
NB Det koster at løfte vand mxgxh viser at der skal bruges 9810 J = 0,0027 kWh. Hvis pumper sættes til en el-virkningsgrad på 0,7 svarer et specifikt forbrug på 0,4 kWh/kbm til at løfte vandet ca. 100 m. Det kunne se sådan ud: 20 m løft i boringer, 5 m ledningstab på vej til vandværk, 10 m trykfald i vandværk, 15 m tab i ledninger, 30 m op til forbrugeren og 20 m afgangstryk ved hanen. Hvert af disse trykforbrug er individuelle, men kan og skal selvfølgelig optimeres - og det bliver de også!
Benchmark er et glimrende redskab til at vurdere sammenlignelige værdier, men det skal være simple, gennemskuelige parametre, der sammenlignes - og så skal man sammenligne enheder, der har ensartede ydre rammer.


30. jan 2012 kl 19:47

Peter Hansen

Re: Det svarer til

Hvor stor en del er det?

Bo, hvor meget mere ville vindmøllestrøm være værd for samfundet, hvis man pludselig opfandt et batteri der ingenting kostede og hvor man kunne lagre svarende til 12 dages elforbrug?

Jeg mener den ville være 4 gange så meget værd; det betyder at 3/4 af samfundsværdien idag går tabt, i.f.t. rettidigt produceret el.


31. jan 2012 kl 22:11

Bo Neergaard Jacobsen

Perspektivering og indikatorer

Enheder vælges ofte efter hvorvidt man vil fremhæve et givet tal som stort eller lille - i denne artikel ønsker man åbenbart at fremhæve ”energi-spildet” som stort med et ni-cifret kWh forbrug. Som et rundt tal udgør strømforbruget til vand- og spildevandsforsyning af størrelsesorden 10 W/person – dvs. svarende til at en 10 W pære er tændt døgnet rundt. Et evt. besparelses-potentiale på 30% svarer således til 3 W/p. Berettiger det til tonen i forside-artiklen ?

Derudover er det måske tvivlsomt at bruge betegnelsen ”energi-spild” da der er tale om en statistisk baseret regnestørrelse ud fra 10 – eller 20% fraktilen af de inkluderede forsyningsvirksomheders individuelle energiforbrug i indekseret form. Så længe der er en variation i disse normaliserede forbrug – og det vil der være for individuelle tekniske anlæg – vil metoden altid kunne godtgøre et besparelses-potentiale, så det er i sig selv ikke særligt sensationelt. Der vil være tale om et energi-spild, såfremt den enkelte forsyning rent faktisk kan reducere energiforbruget under hensyntagen til den investering , der skal foretages ved at opnå det, men undlader at gøre det.

Udover de fejl og misforståelser, der allerede er nævnt fra DANVA’s side, kunne det f.eks. for energieffektiviteten for spildevandsforsyninger i Forsyningssekretariatets arbejdsnotat se ud som om der både indgår forsyninger, som driver kloaknet, renseanlæg eller begge dele i samme data-population. I givet fald vil det give en skæv statistik og en forkert opgørelse af besparelses-potentialer.

Der er fortsat al mulig god grund til at optimere energi-forbrug i vand- og spildevandsforsyningerne og at skabe incitamenter til at fremme indsatsen. Der er dog behov for bedre indikatorer som udtryk for energi-effektivitet.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk