En gruppe forskere under ledelse af doktor Alice Le Gall fra Latmos-UVSQ i Paris og Nasa Jet Propulsion-laboratoriet i Californien har benyttet Cassini-rumsondens radarinstrument til at undersøge klitterne på Saturn-månen Titan. Resultaterne viser, at klitterne er styret af deres højde og placering på månen.

Klitområder er meget almindelige på Titan. Det er bortset fra de flade stepper, som dækker det meste af månen, den mest almindelige landskabsform. Klitterne dækker omkring 13 procent af Titan og et areal på ti millioner kvadratkilometer.

Selvom klitterne på Titan ligner de lineære klitter, der findes i Namibias ørken eller i den sydlige del af den Arabiske Halvø, så er de meget større. I gennemsnit er de mellem en og to kilometer brede og flere hundrede kilometer lange samt op til 100 meter høje.

Klitternes størrelse og indbyrdes afstand varierer over Titans overflade. Dette er med til at fortælle om det miljø, de er dannet og har udviklet sig i. Klitterne på Titan er ikke lavet af silikater som på Jorden, men af faste kulbrinter, som er fortættet ud af atmosfæren. Disse korn samler sig så via en endnu ukendt proces til korn på et par millimeters størrelse.

Læs også: Se nærbillederne af Saturns måner

De primære klitområder på Titan findes i lavlandsområderne. Klitter på højere liggende områder er smallere og ligger mere spredte. Mellemrum mellem klitterne ses som lyse striber på Cassinis billeder.

De lyse striber tyder på, at der findes mindre sand her, hvilket kan forklares med, at der ikke findes så meget sand i de større højder til at bygge klitter af. Klitterne på Titan findes primært i et område omkring ækvator, der strækker sig fra 30 grader nord til 30 grader syd.

Klitterne bliver smallere og mere spredt mod nord, hvilket Alice Le Gall og hendes kollegaer mener kan skyldes Saturns elliptiske bane. Titan kredser omkring Saturn, hvilket betyder, at månens sæsoner er styret af Saturns omløb om Solen.

Da Saturn er cirka 30 år om et omløb om Solen, vil hver sæson på Titan blot vare i cirka syv år. Saturn elliptiske bane betyder, at Titans sydlige halvkugle har en kortere, men mere intens sommer.

Dette betyder, at de sydlige områder er mindre våde med hensyn til ethanol og methan. De mere tørre esankorn kan derfor nemmere blive flyttet af vinde og skabe klitter. En støtte til denne teori er, at Titans søer og have af flydende ethanol primært findes på den nordlige halvkugle.

Da klitterne er lavet af frosne brintkarbonater, kan de være med til at fortælle forskerne om Titans ethanol/methan-cyklus.