Den danske virksomhed Heed Diagnostics er i gang med at udvikle en teknologi, der vil betyde hurtigere og billigere identifikation af bakteriologiske forureninger i drikkevand, end med de metoder vi har i dag. Virksomheden arbejder på at udvikle et apparat, der kan finde bakterier i vandprøver fra vandforsyninger på under en time.

»Fordi vores teknik er direkte og simpel, regner vi med at kunne få analysetiden ned under en time, hvor det i dag typisk tager ét til flere døgn. Ud over at være hurtigere, er metoden også billigere, fordi vandforsyningerne selv kan foretage analyserne. Vores test kan betjenes af medarbejdere uden laboratorieerfaring,« forklarer Jeppe Resen Amossen, der er direktør i Heed Diagnostics.

Med den metode, man bruger i dag, tager man bakterierne og lader dem opformere sig - en meget tidskrævende proces. Men Heed Diagnostics’ sensorer kan måle direkte på den smule bakterier, der er til stede.

Derfor mener Jeppe Resen Amossen, at det vil være et meget nyttigt værktøj for vandforsyningernes interne egenkontrol, når de kan lave analyser af samme kvalitet som de akkrediterede analysefirmaer, bare meget hurtigere.

Dermed kan vandforsyningerne reagere hurtigere på en forurening af drikkevandet og forhindre, at forurenet vand når frem til forbrugerne - og i tilfælde, hvor det er kommet frem til forbrugerne, kan de meget hurtigere kildespore forureningen.

»Når vandforsyningerne opdager en forurening, tager de nogle prøver forskellige steder på ledningsnettet og finder ud af, hvor bakterierne er og i hvor høj koncentration. Men hvis der går et døgn, før end du kan få svar på prøverne, så bliver detektivarbejdet meget langsomt. Hvis vi kan gøre det samme på en time, så kan vi stoppe forureningerne meget tidligere,« fortæller Jeppe Resen Amossen.

Chip med flere sensorer
Apparatet indeholder en chip med flere elektrokemiske sensorer. På sensorerne sidder nogle såkaldte PNA-molekyler, der har den egenskab, at de kan binde specifikke gensekvenser.

»Det er en genetisk sensor, hvilket vil sige, at den kan finde genetiske sekvenser, og ved at søge efter en specifik sekvens, nogle unikke områder i arvematerialet, vil vi med sikkerhed kunne sige, om en bestemt bakteriologisk organisme til stede,« forklarer Jeppe Resen Amossen.

Hver af sensorerne på chippen leder efter én specifik sekvens og kan dermed detektere tilstedeværelsen af én bestemt organisme. Chippen vil dog være i stand til at detektere alle relevante bakterier på én gang i en vandprøve, fordi målingen af prøven foregår lokalt på hver af de elektrokemiske sensorer, sådan at de kan placeres ved siden af hinanden på chippen, uden de interfererer med hinanden.

»Apparatet fungerer ved, at man tager en vandprøve, som bliver filtreret, så bakterierne bliver filtreret fra vandet. Massen, som er til stede efter filtreringen, kan vi køre vores analyse på. Vi slår cellerne i stykker og kører det genetiske arvemateriale hen til vores sensor, hvor vi så kan måle, om der er den sekvens, vi leder efter,« forklarer Jeppe Resen Amossen, der regner med, at sensorerne vil komme ned på en følsomhed, der kan detektere én enkelt celle.

Prototype er på vej
I øjeblikket er Heed Diagnostics i gang med at udvikle kravspecifikationer til apparatet sammen med tre vandforsyninger, Ærø Vand, Køge Forsyning og Næstved Kommune Forsyning. Derfor ved Jeppe Resen Amossen heller ikke endnu, hvordan apparatet fysisk vil komme til at se ud.

»Vores system vil sagtens kunne resultere i små mobile enheder, som man kan tage med rundt, men vi skal finde ud af, hvordan det vil fungere bedst i vandforsyningernes arbejdsgang,« siger Jeppe Resen Amossen.

Han regner med, at de om ti måneder vil have produceret en prototypechip, der kan detektere og identificere bakteriologiske forureninger i vand. Herefter er målet, at de første produkter, der udnytter teknologien, skal være på markedet i 2014.

Heed Diagnostics’ biosensorer er et ud af 14 projekter, der har fået tildelt midler fra Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, der i dag uddeler midler for første gang. I alt 19 millioner kroner er givet til udviklingsprojekter inden for vandsektoren. Projektet har et samlet budget på knapt 2,5 millioner kroner, hvoraf de 1,5 millioner kroner er støtte fra fonden.

Fordi detektering af DNA-sekvenser bliver brugt i mange forskellige sammenhænge, forventer Jeppe Resen Amossen, at Heed Diagnostics’ sensorer også har kommercielt potentiale inden for andre områder. Blandt andet har virksomheden arbejdet med sensorerne inden for sygehussektoren i forbindelse med detektering af bakterier i blod hos patienter med blodforgiftning.