Kronik: Amagerforbrænding må præsentere businesscase med genanvendelse
Af Kronikør Ayfer Baykal,
onsdag 25. jan 2012 kl. 16:17
Denne kronik er et svar på gårsdagens kronik fra bestyrelsesformand for Amagerforbrænding Mogens Lønborg (K).
Torsdag den 25. januar skal Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune tage stilling til lånegarantien til et nyt forbrændingsanlæg til Amagerforbrændingen. Det samlede budget lyder på 4 mia. kr. Det er rigtig mange penge, og jeg vil gerne sikre mig, at der er tale om en investering i fremtiden, inden jeg stemmer ja til at sætte skattekroner på højkant.
Amagerforbrændingen vil gerne gøre min holdning til et spørgsmål om at jeg er grøn – ikke forstået som miljørigtig men forstået som uerfaren. Jeg medgiver gerne, at jeg har siddet under et år på posten som teknik- og miljøborgmester i København. Men holdningen er ikke min alene. Og synspunktet er ikke nyt.
Teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune har tidligere ytret et meget klart ønske om at få et beslutningsgrundlag, der ikke kun baserede sig på forbrænding. Vi ville have en businesscase, hvor der også var regnet på alternativer i form af en kombination af forbrænding og øget genanvendelse, gerne ved hjælp af ny teknologi som eksempelvis Renescience. Det synspunkt har flere af kommunens skiftende bestyrelsesmedlemmer også loyalt tilkendegivet i form af protokolbemærkninger, når sagen har været drøftet i bestyrelsen.
Amagerforbrændingen har flere gange påpeget, at der er brug for et nyt forbrændingsanlæg til at håndtere kommunernes affald. Det er jeg slet ikke uenig i. Men jeg køber ikke præmissen om, at vi skal haste en beslutning til 4 mia. kr. igennem, når det samtidig binder os til at brænde øgede mængder affald af de næste 30-40 år.
Ikke i en situation, hvor man liberaliserer markedet for erhvervsaffald, så der ikke er sikkerhed for, at Amagerforbrændingen skal behandle kommunernes erhvervsaffald fremover. Og navnlig ikke i en situation, hvor der samtidig kommer meget klare tilkendegivelser fra både EU og regeringen om, at affald i stigende grad skal ses som en ressource, hvorfor vi skal genanvende mest muligt.
Gennem medierne har Amagerforbrændingen ladet os forstå, at selskabet har regnet på alternativerne. Men selskabet har ikke fundet det værd at arbejde videre med alternativerne, så den største ejerkommune kunne få det beslutningsgrundlag, vi hele tiden har sat som forudsætning for vores stillingtagen.
Hvordan selskabet skal bruge sine kræfter må være op til ledelsen og bestyrelsen at afgøre. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at man kunne have undgået den nuværende situation, hvis man havde brugt ressourcerne på at levere det, Københavns Kommune hele tiden har bedt om, frem for at forsøge på at påvirke os gennem en decideret mediekrig.
Når jeg gerne vil have et beslutningsgrundlag, der også indeholder et alternativ med mere genanvendelse, skyldes det ikke, at vi er dårlige til at genanvende vores affald i dag. Over halvdelen af ejerkommunernes affald bliver i dag genanvendt. Men det gør os ikke til verdensmestre. I Europa er der lande, der genanvender helt op imod 70 pct. af deres affald. Derfor er det heller ikke utopisk, når politikerne i EU, regeringen og Københavns Kommune siger, at vi skal blive endnu bedre til det, vi allerede er gode til.
Amagerforbrændingen erklærer nu i en kronik skrevet af bestyrelsesformand Mogens Lønborg, at selskabet er enig i, at vi skal blive bedre til at genanvende. De vil også meget gerne implementere ny teknologi, som eksempelvis Renesceince. Det glæder mig at høre. For hvis Amagerforbrændingen nu har den holdning, vil de måske også lave en bussinescase, der viser, at det er rentabelt både at investere i ny teknologi som Renesceince, nedbringe affaldsmængderne i form af øget kildesortering og bygge et nyt forbrændingsanlæg.
Den businesscase vil jeg se frem til at modtage. Og jeg vil være spændt på at se, hvor stor forbrændingskapaciteten skal være, når vi også skal have et anlæg baseret på Renescience og genanvende mere af vores affald.
Hvis Amagerforbrændingen holder fast i den foreslåede udvidelse af kapaciteten til forbrænding, har jeg svært ved at se, at vi kan undgå en situation, hvor vi skal importere affald fra Polen, hvis driften skal blive rentabel. Det kan jeg ikke acceptere. Vi skal selvsagt sikre os, at vi kan håndtere kommunernes eget affald. Men vi skal ikke importere affald for at få økonomien til at hænge sammen i Amagerforbrændingen.
Min ambition er ikke at spænde ben for Amager Bakke. Min ambition er blot, at et af verdens mest visionære bud på en god arkitektur også får et visionært og fremtidssikret anlæg til behandling af kommunernes affald.
Ayfer Baykal er teknik- og miljøborgmester (SF) i Københavns Kommune.
Læs også: Amagerforbrænding truer Borgerrepræsentationen med opløsning
35
