Stamcellebehandling giver blinde synet igen
Berlingske To stærkt synshæmmede patienter kan skelne bogstaver og se konturerne af deres fingre, efter at de har fået behandling med indsprøjtning af stamceller.
Læs også
-
Simulering af dyk til 14 meter genopliver ubrugelige hjerneceller
-
Ingeniørstuderende finder metoder til at dyrke kunstig æggeleder
Læs mere om
Amerikanske forskere har opnået et gennembrud i behandlingen af svagtseende. To synshæmmede patienter har således fået et markant bedre syn, efter at de er blevet behandlet med stamceller, skriver Berlingske.
Stamcellerne blev manipuleret til at blive nethindeceller, hvorefter de blev sprøjtet ind i patienternes øjne. Patienterne har nu fået et så meget bedre syn, at de kan skelne bogstaver og se konturerne af deres fingre.
Resultaterne af forsøget er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.
Behandlingen kan vise sig at få stor betydning for de mange danskere, der lider af alderspletter på nethinden, da den ene af forsøgspersonerne havde netop den lidelse. Sygdommen rammer en tredjedel af alle danskere, inden de fylder 75.
Stamcelleekspert og professor på Syddansk Universitet og Aalborg Universitet Jens Zimmer Rasmussen siger til Berlingske, at 'det er nu, det begynder at ske', altså at den terapeutiske brug af celler udviklet af stamceller begynder at tage fart.
Der vil komme større forsøg med mere regulære opgørelser og resultater, vurderer han:
»Vi kommer ikke til at vente mange år, før vi ser noget lignende i behandlingen af Parkinsons med transplantable og sikre celler,« siger han.
Læs historien på b.dk






