Godsoperatører om sønderjysk dobbeltspor: Glem de billige løsninger
Politikerne må hoste op med 200 millioner kroner mere, hvis der skal anlægges dobbeltspor på sønderjysk strækning nu. Det mener godsoperatørerne, som vil have Banedanmark til at anlægge sporet i uforstyrrende afstand fra det eksisterende.
Læs også
-
300 mio. kroner at spare på at udskyde sønderjysk dobbeltspor
-
Blå blok: Pensionskasser kan sikre el-tog til Esbjerg om fire år
»I kan godt glemme de billige løsninger.«
Sådan lyder beskeden fra landets største banegodsoperatør, DB Schenker, til Folketingets trafikpolitikere. Politikerne har fået Banedanmark til at beregne, hvordan man kan mindske generne for godsoperatørene, når man skal anlægge et nyt spor ved siden af det nuværende på strækningen mellem Vamdrup og Vojens.
Banedanmarks oprindelige plan til en pris på ca. 760 millioner kroner blev sidste år kritiseret sønder og sammen af både godsoperatører, DSB og politikerne. Anbefalingen fra godsoperatørerne og DSB var, at hvis staten ikke havde penge til at anlægge sporet uden at genere togtrafikken, så var det bedre at vente til efter Femernforbindelsens åbning i 2020, hvor både godstrafikken og de internationonale tog kan køre over Lolland i stedet for gennem Jylland.
Men trafikpolitikerne fra oppositionen har stået fast på, at dobbeltsporet skal anlægges, så Banedanmark er blevet bedt om at finde forbedringer, der kan gennemføres for en beskeden merpris. Banedanmarks nye forslag er dog stadig ikke godt nok, mener den danske direktør i DB Schenker, Stig Kyster-Hansen:
»Egentlig så vi helst, at man udskød projektet til efter Femerns åbning, hvor vi formentlig kan køre 80 procent af vores trafik den vej, så ombygningen i Sønderjylland ikke vil få betydning for os. Men hvis man vil gennemføre dobbeltsporet nu, så mener vi, at man er nødt til at forlægge sporet endnu længere væk fra det eksisterende, så man kan køre uhindret i anlægsperioden. Banedanmarks forbedringer er i hvert fald ikke gode nok,« siger han.
Læs også: Barfoeds løfte om dobbeltspor blokerer for elektrificering
Det største problem, set med Stig Kyster-Hansens øjne, er, at godsoperatørerne risikerer at strande med fyldte godstog i Sønderjylland, hvis entreprenørerne støder på problemer.
»Selvom antal spærringer i forhold til det oprindelige høringsmateriale er reduceret, er der kommet et aspekt ind, som er helt utilfredsstillende – nemlig uvarslede spærringer, der kan komme med kort varsel. Antallet er ukendt, og alene det, at de kommer med kort varsel, gør, at kunderne tages som gidsler, at omkostningerne er meget store, samt at tiden til at finde løsninger er korte.«
Banedanmarks nye forslag, som trafikpolitikerne i fortrolighed fik at se her i januar, mindsker antallet af dagspærringer fra hver dag i 21 måneder til 50-60 dagspærringer i den knap toårige anlægsperiode. Samtidig bliver antallet af weekendspærringer reduceret fra hver weekend i 21 måneder til 16-24 weekender. Imidlertid kan længere totalspærringer à 10-14 dage ikke undgås. Banedanmark regner med at skulle lukke banen helt ned i fire omgange af 10-14 dage.
Banedanmark mener imidlertid, at de kan mindske antallet af spærringer endnu mere, hvis de får 30-60 millioner kroner af politikerne. De skriver dog ikke, om de kan komme med så korte totalspærringer, som operatørerne vil have.
'Udmeldingen i høringssvarene tyder på at i hvert fald længden af totalspærringerne skal afkortes til noget, der minder om maksimalt 3-7 dage, før der opnås accept fra operatørside', skriver Banedanmark til trafikpoilitikerne. Derfor er Stig Kyster-Hansen benhård i sin afvisning.
Læs også: Banedanmark: Stop dobbeltspor mellem Vojens og Vamdrup
»Omkostningerne, som vi vil blive stillet i udsigt, opvejer klart, at man laver en ny VVM-undersøgelse, der begrænser de gener, som godstrafikken på jernbanen rammes af,« siger Stig Kyster-Hansen med henvisning til det dyreste alternativ til Banedanmarks nuværende løsning: at flytte det nye spor så langt væk fra det nuværende, at godstrafikken kan køre uhindret af sporarbejdet.
Den løsning koster kræver nemlig en ny VVM-undersøgelse og omkring 200 millioner kroner mere, end politikerne på nuværende tidspunkt har sat af.
Det ekstra spor skal udvide kapaciteten og dermed forbedre rettidigheden og hastigheden for passagertog og – endnu vigtigere –godstogene på strækningen. I dag bliver godstogene nemlig nedprioriteret på strækningen, hvis der er forsinkelser, og det giver operatørerne problemer med at levere gods til den aftalte tid.
I 2009 afsatte Folketinget derfor 760 millioner kroner til projektet, men da Banedanmark sidste sommer fremlagde sin plan for, hvordan sporet skulle etableres, udløste det et ramaskrig fra banegodsoperatørerne og DSB, der kører passagertog på strækningen.
Læs også: Både dobbeltspor og eltog er stoppet af politisk slagsmål
Banedanmarks svar var, at DB Schenker skulle tørre øjnene:
'Det er ikke Banedanmarks vurdering, at godskunder skifter til lastvogne permanent med de kapacitets- og flaskehalsproblemer, der især er på de tyske motorveje. Banedanmark deler dermed ikke bekymringen om, at projektet medfører, at Danmarks CO2-mål ikke kan indfries', skrev Banedanmark i sit høringsnotat.
I notatet forlød det også, at hvis man skulle anlægge det nye spor med mindst mulig gene for godstrafikken, ville det både kræve en ny VVM-redegørelse og koste 150-200 millioner kroner oven i de 760 millioner kroner, der var bevilget i forvejen.
Men på Christiansborg var der større lydhørhed over for banegodsoperatørernes bekymringer:
»Der er hårdt brug for en ekstra bane gennem Sønderjylland. Men projektet skal selvfølgelig udformes på en måde, så godstogene ikke skal holde stille, mens der bygges om. Det vil koste noget ekstra, men de penge er vi fra Venstres side klar til at finde,« fortalte Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, i november.
På den anden side af bordet hældte transportminister Henrik Dam Kristensen (S) derimod mere til at følge det andet forslag fra både banegodsoperatører og DSB – nemlig at udsætte projektet til efter Femernforbindelsens åbning.
Det ville både betyde færre gener for godstogsoperatører og de sønderjyske togpassagerer og frigøre midler til at elektrificere strækningen mellem Esbjerg og Lunderskov. En elektrificering vil gøre det muligt for DSB at køre med eltog hele vejen til Vadehavet i stedet for at køre med dieseldrevne IC3-tog.
Læs også: Blå blok: Pensionskasser kan sikre el-tog til Esbjerg om fire år
Eldrift vil frigøre op mod 15 IC3-togsæt, som DSB har stærkt brug for andre steder i landet, fordi IC4 stadig lader vente på sig. Alle trafikpolitikere er enige om, at man skal elektrificeres så hurtigt som muligt - de er bare ikke enige om, hvor man skal finde pengene.
I dag vil Kristian Pihl Lorentzen ikke forholde sig til DB Schenkers nye kritik, fordi trafikpolitikerne er i gang med at forhandle om dobbeltsporet. Dansk Folkepartis Kim Christiansen siger, at han vil lytte til kritikken, men umiddelbart mener han, at projektet både kan og skal gennemføres, uden at det kommer til at koste 200 millioner kroner ekstra.
»Vi må finde en løsning, som generer de nuværende brugere af strækningen mindst muligt, men vi kan ikke lade verden stå stille frem til 2020. Derfor står vi fast på dobbeltsporet indtil videre. Hvis DB Schenker er stor modstander af dobbeltsporet, skal vi selvfølgelig ikke lave det, men jeg tror, at vi kan finde en løsning, når vi har haft projektet under politisk behandling.«
Socialdemokraternes trafikordfører, Rasmus Prehn, er derimod stadig tilhænger af at udskyde projektet:
»Man skulle da være godt tosset, hvis man ikke udskød projektet og brugte pengene på elektrificeringen, når nu brugerne siger, at det er den bedste løsning.«
