Astronomer fra University of Pittsburgh under ledelse af professor Jeffrey Newman og ph.d.-studerende Timothy Licquia har arbejdet på at finde ud af, hvilken farve vores galakse Mælkevejen har, når den ses udefra.

Galaksernes farve er med til at fortælle en masse om, hvad der sker inden i galakserne. For Mælkevejen er det dog ikke nemt at komme til at se den udefra, da vi bor inde i den, og mange områder er dækket af skyer af gas og støv.

For at løse problemet har de to astronomer benyttet SDSS-kataloget (Sloan Digital Sky Survey). Kataloget indeholder egenskaberne for omkring en million galakser, heriblandt deres farve. Ved at sammenligne med de galakser, som ligner Mælkevejen mest med hensyn til antallet af stjerner, og den hastighed, med hvilken der skabes nye stjerner, har astronomerne fastlagt det mulige farveområde, hvor Mælkevejen ligger.

Ligger midt imellem
Antallet af stjerner og den frekvens, hvormed de fødes, påvirker både en galakses lysstyrke og farve.

»Normalt er der døde, røde elliptiske galakser og blå stjernedannende spiralgalakser, men det er ikke hele historien. Vores resultater viser, at Mælkevejen må befinde sig tæt ved grænsen mellem disse to,« siger en af de to forfattere, Timothy Licquia, i pressemeddelelsen, der fortsætter:

»Dette betyder, at Mælkevejen er på vej til at blive en af de klareste rødlige spiralgalakser, hvilket betyder, at vi er på vej mod afslutningen af vores periode som en stjernedannende galakse. Om nogle få milliarder år vil Mælkevejen være et meget kedeligere sted.
Der vil kun være ældre røde stjerner tilbage, og vores smukke spiralarme, hvor stjernedannelsen finder sted, vil svinde bort.«

Set fra Jorden, hvor vi betragter Mælkevejens skive fra siden, ser galaksen mælkehvid ud i dag. Ved svage lysstyrker kan vort øje ikke skelne farver så godt, men de nye undersøgelser viser, at vores galakse faktisk er hvid.

Ifølge de nye resultater er Mælkevejens farve tæt på farven af nyfalden hvid sne lige efter solopgang, hvilket er en af den meste hvide naturlige farver på Jorden.

Farven er meget tæt på den såkaldt 'kosmiske farve' målt af Ivan Baldry, der er professor i astrofysik ved Liverpool John Moores University i England, i 2002. En farve, han og hans kolleger kom frem til efter at have fundet gennemsnitsfarven af galakserne i det nære univers.

»At Mælkevejens farve er tæt på gennemsnitsfarven viser, at Mælkevejen på mange måder er en ret typisk galakse, hvilket også ligger godt i tråd med det Koperniske princip, som omfavnes af en gren af kosmologien, nemlig at akkurat som Jordens placering i solsystemet ikke er unik, er vores galakses placering i universet heller ikke særlig usædvanlig«, siger den ene af undersøgelsens to forfattere, professor Jeffrey Newman.

De nye resultater blev præsenteret på det 219. møde i American Astronomical Society i Austin, Texas, i forrige uge.