Med et nyt projekt skal CO2-udledningen fra spildevandsrensningen hos Fredericia Spildevand vendes fra at være en forureningskilde til at være en ressource.

CO2’en skal bruges til at fodre alger i efterklaringstankene på rensningsanlægget, hvorefter algebiomassen kan høstes og bruges til produktion af biogas.

I første omgang skal CO2’en komme fra et biogasopgraderingsanlæg, hvor biogassen fra viderebehandlingen af spildevandsslammet, der bliver forgasset i et biogasanlæg, kommer ind og bliver opgraderet til naturgaskvalitet af Dong Energy.

Biogassen indeholder 63-65 procent methan, og resten på nær få procenter er CO2. Dong Energy opgraderer biogassen til naturgaskvalitet ved at vaske CO2’en, som efterfølgende kan bruges til algedyrkningen, ud.

»I første omgang gøres forsøg med CO2 fra opgraderingsanlægget med at få algerne til at vokse, fordi CO2’en derfra ligger tættest på det tankanlæg, vores efterklaringstanke, hvor vi i første omgang skal dyrke algerne. På længere sigt skal CO2’en også komme fra en gasgenerator og røggas fra vores dampkedel, hvor vi også har CO2-udslip,« siger Annemarie Kjærgaard Gotfredsen, der er driftsleder og projektleder på det nye projekt hos Fredericia Spildevand.

I renseanlægsdriften er efterklaringstankene det sidste stadie, inden spildevandet ledes til recipienten, og her skal CO2’en tilsættes - men på hvilken måde, det skal ske, er Annemarie Kjærgaard Gotfredsen ikke helt sikker på endnu.

»Vi skal have algerne til at optage CO2’en og vokse, men vi har ikke på nuværende tidspunkt valgt en metode til at dosere CO2’en til algerne. Vi er i gang med at undersøge forskellige metoder. Hvis man bare blæser CO2’en i spildevandet til algerne, så bliver den ikke tilgængelig for dem, men vil i stedet bare boble op i spildevandet. Så vi skal finde ud af, om vi for eksempel skal have CO2’en over i en væskeform først, for at den bliver tilgængelig for algerne,« forklarer hun.

Flere gevinster fra algeproduktion
Ud over at algeprojektet giver en reducering af CO2-udledningen fra Fredericia Spildevand og skåner miljøet, vil det også give en øget produktion af biogas, som kan sælges eller bruges til at producere mere strøm, og dermed vil det være et økonomisk bidrag til virksomheden.

Men miljøet og økonomien tilgodeses også på andre måder med projektet.

»Vi får også fjernet ekstra næringsstoffer fra spildevandet, fordi algerne optager dem. Det drejer sig om kvælstof og fosfor. I dag afregner vi for de mængder af fosfor, organisk stof og kvælstof, som vi leder ud til Lillebælt, så for os gælder det om at udlede så lidt som muligt. Og kan vi få algerne til at være med til at efterpolere og optage næringsstoffer, så kommer det recipienten til gode, men det bliver også billigere for os,« forklarer Annemarie Kjærgaard Gotfredsen.

Endelig kan der også være en fordel forbundet med klargøring af det slam, der i dag bliver brugt til gødning i landbruget.

»Det bliver måske nemmere at afvande spildevandsslammet. I dag er det sådan, at vi tilsætter polymerer for bedre at kunne ’fjerne’ vandet fra slammet, inden det køres ud på landbrugsjorden. Men algerne indeholder biopolymerer, og hvis de kan gå ind og gøre, at vi ikke skal bruge så meget af de købte polymerer, som vi gør i dag, vil det også have betydning for vores slutprodukt, så der kan vi måske også finde en økonomisk gevinst,« siger Annemarie Kjærgaard Gotfredsen.

Kan tjene investeringen ind
Der er dog endnu flere uafklarede parametre omkring projektet. Blandt andet er det uvist, hvilken type alger, virksomheden skal dyrke i efterklaringstankene. Til at finde ud af det arbejder virksomheden sammen med forskere fra Aarhus Universitet, det skal hjælpe med at finde frem til, hvilken algetype der er bedst egnet til formålet.

»De første tre måneder kommer til at gå med en screening af metoderne, og hvad der er af viden på området, så vi kan få pejlet os ind på præcis, hvordan vi skal gøre. Så vil der være en etablerings- og opstartsfase, før vi rigtig går i gang. Vi regner med, at vi har projektet op at køre i fuld-skala om et år. Og så skal det selvfølgelig køre en periode, inden vi i løbet af 2013 begynder at få resultaterne,« fortæller Annemarie Kjærgaard Gotfredsen.

Projektet har et samlet budget på 2,9 millioner kroner, hvoraf virksomheden selv stiller med halvdelen af finansieringen. Annemarie Kjærgaard Gotfredsen kan dog ikke sige præcis, hvornår de regner med, at investeringen har tjent sig selv ind.

»Det kommer an på flere ting, blandt andet hvor mange måneder om året, vi kan have algeproduktion, for de skal jo have de rigtige vækstbetingelser til at vokse. Det afhænger også af, hvilken type alger projektet kan fungere med, og hvor meget vi kan spare i forhold til udledning af næringsstoffer i spildevandet til recipienten. Så det er lidt for tidligt at sige, der skal flere detaljer på plads først,« siger Annemarie Kjærgaard Gotfredsen, men slår dog fast, at de er sikre på, at investeringen tjener sig selv ind på den lange bane, sådan at det rent investeringsmæssigt også vil kunne betale sig for andre rensningsanlæg, der har de samme processer, at efterligne projektet.

Algeprojektet har fået tildelt knapt halvanden millioner kroner fra Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, der netop har uddelt midler for første gang. I alt er 19 millioner kroner blevet fordelt til 14 projekter, men hvilke projekter der ellers har fået del i midlerne, bliver først offentliggjort torsdag.