Det lange perspektiv

Jeg er enig med dig langt hen ad vejen mht. problemer med for meget efterisolering på gamle huse.
Økonomisk bliver f.eks. efterisolering af et loft dog fint nok, idet omfang man selv kan gøre det.

Men så glemmer man en anden ting. De beregninger der over besparelsen er kun reel hvis den står alene.

Dvs. at man ikke umiddelbart kan lægge besparelsen på de nye vinduer og efterisoleringen af loftet sammen, og tro at det så er det man kommer til at spare.

Når det så er sagt, så syntes jeg at du glemmer lidt, at du udtaler dig ud fra de nuværende energipriser, mens GoEnergi formentlig har in mente, at energipriserne i fremtiden kommer til at stige gange betragteligt. Derfor er tiltag som for nuværende ikke ser attraktive ud alligevel meningsfulde i det længere perspektiv.

Kort sagt, så er det jo sådan, at jo mindre energi vi bruger, jo mindre sårbare er vi som land overfor stigninger i energipriserne. Og da tiltag som efterisolering har en meget lang levetid, skal økonomien i sådanne tiltag også se i en tilsvarende tidsramme.

Stiger energipriserne med bare 4% om året, så ser tingene helt anderledes ud.

For den enkelte må det i min optik derfor handle om, at reducere energiforbruget mest muligt, for derved at gøre sig uahængig af fremtidige prisstigninger.

Mindelser

Det her energispare,isolere etc minder lidt om Nordkoreas fjernsyn når de i belærende udsendelser fortæller befolkningen hvorledes de kan drøje på brødet med formalet bark.Det med at vedgå egen totalfallit er ikke udbredt.

Tjeklisten står ikke alene

Tak til Thomas Vester, både for ros og ris til Go’ Energi. Rosen er selvfølgelig behageligst, men vi lytter med endnu større interesse til saglig kritik.

Thomas’ kritik drejer sig om vores Tjekliste for isolering, som fortæller, at man bør efterisolere, hvis man har mindre end 250 mm isolering i sit loftsrum. Det er en diskutabel anbefaling, skriver Thomas, for det kan ikke altid betale sig, og man risikerer fugtproblemer i konstruktionen, hvis arbejdet udføres forkert.

Vi er fuldkommen enige i, at de to forbehold er vigtige. Faktisk gør vi meget ud af begge dele i vores rådgivning. Men det er rigtigt, at man kan få et andet indtryk, hvis man alene ser på de enkelte punkter i Tjeklisten, som Thomas refererer til. Det har vi noteret, og det vil blive ændret i næste udgave af Tjeklisten.

Til gengæld er vi ikke enige i, at Tjeklisten skulle vildlede forbrugerne, når den ses i sammenhæng med Go’ Energis samlede tilbud.

Tjeklisten er kun en appetitvækker. Den har opfyldt sit formål, hvis husejer bliver klar over, at der er noget, som skal undersøges nærmere. Derfor er den meget kortfattet, men gennemgår alligevel alle elementer i klimaskærmen. Men den er altså hverken en arbejdsbeskrivelse eller en individuel, økonomisk kalkule.

Til gengæld fortæller Tjeklisten, hvor man kan få mere at vide: På Go’ Energi’s hjemmeside eller hos en energivejleder. En række energivejledere tilbyder endda et såkaldt Go’ Energi Tjek af boligen for en fast pris, som ikke må være over 1.000 kroner.

Tjeklisten er baseret på de såkaldte ”Energiløsninger”, som er udarbejdet af Videncenter for Energibesparelser i Bygninger under medvirken af SBI og Teknologisk Institut. Det er detaljerede beskrivelser af ”best practice” for efterisolering og andre forbedringer. Forhold vedrørende dampspærre og fugt er naturligvis også omfattet.

Vore samarbejdspartnere, som tilbyder Go’ Energi Tjek, har gennemgået en særlig uddannelse i disse ”Energiløsninger”, og man kan naturligvis også finde løsningerne på vores hjemmeside. Vi er endda i gang med at producere små film, som gør løsningerne endnu mere tilgængelige.

Herudover kan man på hjemmesiden få klarhed over, hvilke forbedringer der faktisk kan betale sig i ens eget hus. Hvis boligen er energimærket, kan man finde energikonsulentens anbefalinger. Og med værktøjet ”Boligtjek” kan man selv – eller en energivejleder – indtaste en række fysiske data for huset (hovedmål, varmekilde o.lign.). På det grundlag kan man få et fornuftigt estimat for afkastet af en konkret investering i energiforbedring.

Så der mangler ikke relevant og nuanceret vejledning i Go’ Energi’s tilbud. Men vi arbejder naturligvis hele tiden på at gøre det endnu bedre – dels ved at justere og opdatere vores eksisterende materiale og dels med helt nye tiltag.

Venlig hilsen
Jesper Ditlefsen, projektleder hos Go’ Energi
jdi@goenergi.dk
www.GoEnergi.dk

Re: Det lange perspektiv

Men så glemmer man en anden ting. De beregninger der over besparelsen er kun reel hvis den står alene.
Dvs. at man ikke umiddelbart kan lægge besparelsen på de nye vinduer og efterisoleringen af loftet sammen, og tro at det så er det man kommer til at spare.

Go-energi promovere kraftigt solvarme i forbindelse med udskiftning af fyr.
Mine beregninger viser at det er en skidt forretning i de fleste tilfælde.

Det er oftest baseret på at det gamle fyr havde stort tomgangstab, som så kunne spares om sommeren. Men de nye fyr har meget små tomgangstab, så det der spares i gas/olieforbrug står sjældent mål med investeringen og det mere komplekse varmeanlæg.
Forbruget til varmt vand beløber sig til mellem 3 og 5m3 gas om ugen, og solfangeren kan vel dække det halve, altså 75 til 125m3 gas. Det får du ikke meget solfanger for.
1/3 eller 1/2 af forbruget om sommeren er tab fra VV-beholderen, og med en større beholder til solvarme, bliver dette tab også større. Hvis beholderen øges, for at dække bedre, sker det på et tidspunkt, at tabet bliver større end den opsamlede solenergi. Uden solvarme kan 50 til 75liter klare det, og den har et tab på ca. 1 til 2m3 om ugen.
Jeg overvejede det selv, da jeg skiftede fyr for et par år siden, men jeg kunne slet ikke få det til at hænge sammen økonomisk.

Nuanceret rådgivning?

Kære Jesper Ditlefsen og Go Energi

Mange tak for kommentaren. Jeg er glad for at læse, at I vil revidere Tjeklisten for isolering. Men lad mig samtidig opfordre jer til at revidere jeres øvrige materialer til boligejeren vedrørende isolering - ikke blot tjeklisten. For de er bestemt ikke nuancerede i deres rådgivning, som du skriver.

I skriver eksempelvis på jeres hjemmeside under efterisolering af tag her http://www.goenergi.dk/forbrug.../tag, at ”Go’ Energi anbefaler, at du efterisolerer med op til 400 mm, hvis du alligevel er i gang”.

"Vi rådgiver nuanceret”

skriver du. Hvor er den nuancerede rådgivning om, at der kan være risiko for råd og svamp ved at følge jeres anbefaling?

På jeres side ”Efterisolering af loft” http://www.goenergi.dk/forbrug...loft, skriver I

”Skal du have efterisoleret dit loft? Her får du alt, hvad du skal bruge”

Men boligejeren får bestemt ikke alt det, han skal bruge. I skriver intet om de ting, der nemt kan gå galt (og illustrationen af, hvordan arbejdet skal udføres er stærkt misvisende - hvor er f.eks. vindspærreren?). Du skriver i din kommentar, at du er helt enig med mig i at boligejeren risikerer fugtproblemer i konstruktionen, hvis arbejdet udføres forkert. Alligevel informerer I på jeres side om efterisolering af loft ikke boligejeren tydeligt om, hvordan man udfører arbejdet korrekt. Er det Go’ vejledning?

Hos Compara tjekker vi tag og loftsrum hos 4-500 boligejere om året. Helt op mod halvdelen af alle de kunder vi besøger, som selv har efterisoleret, har isoleret helt op til tagfladen, uden at kende den medfølgende risiko for fugt i konstruktion. Man kan ikke bebrejde dem – heller ikke hvis de har søgt vejledning i jeres materiale.

Du skriver at

”Tjeklisten kun er en appetitvækker, der har opfyldt sit formål hvis husejeren bliver klar over, at der er noget, som skal undersøges nærmere”

Men det oplyser I ikke tydeligt om. Boligejeren må ganske naturligt opfatte Tjeklisten som en guide, der gør det nemt for husejere at efterisolere.

Hvis Tjeklisten skulle give fyldestgørende vejledning omkring efterisolering af tag, skulle der tilføjes punktet: ”Vurder dampspærrens tæthed og ventilationsforholdene på dit loftsrum” med en sværhedsgrad på tre-fire tommestokke. Men skal man så også tilføje, at boligejeren skal huske at sikre en tæt vindspærrer? Og at gangbroen skal hæves, så loftsrummet kan inspiceres? Og at det i øvrigt kan true husets stabilitet, hvis boligejeren fjerner den gamle gangbro for at gøre plads til isoleringen?

Ingen gennemsnitlig boligejer kan vurdere om han eksempelvis har en tæt dampspærrer. En håndværker kan dårligt nok – selv hvis han har været på et tredages energivejleder-kursus. Man må altså erkende, at efterisolering er en kompleks opgave for den almene boligejer. Det bør afspejle sig i Go’ Energis vejledningsmateriale, så det går enten helt ned i detaljen eller også mere tydeligt guider boligejeren i retning af den fornødne faglige ekspertise.

Venlig hilsen

Thomas Vester, rådgivningschef hos Compara A/S
tv@compara.dk
http://www.compara.dk

Go' energi vejleder korrekt !

Det er en rigtig god investering at ekstraisolere loftet på et enfamiliehus. Ifølge Thomas Vester koster det 15.000 til 25.000 kr. at forøge loftisoleringen fra 20 til 30 cm på et 130 m2 hus, og der spares herved 75 til 100 kr./ måned med fjernvarme.

Forrentningen af den investerede kapital er derfor mindst 3,6 pct. p.a. og måske helt oppe på 8 pct. p.a. Det er således en rigtig god forretning for ejeren i betragtning af, at hvis det samme beløb bindes på en højrentekonto er markedets højeste rente 3,5 pct. p.a. Hertil skal så lægges, at indeklimaet i huset bliver bedre, og at ejendomsværdien bliver større. Det er naturligvis en glæde i sig selv, og så kan det være afgørende i en salgssituation.

Men dampspærren skal selvfølgelig være tæt. Det skal den jo altid, -ekstraisolering eller ej !

Erik Gerhardt

Nem og billig energibesparelse

kunne være køkkenvandhanen i 1-grebs udgaven. I de fleste hjem står grebet nok midtfor, hvilket også er mest praktisk. Det betyder, at hver gang der skal bruges en sjat vand stammer det halve fra varmtvandsbeholderen - selv om man ikke mærker det.

Skift hanen til en 2-grebs, det sparer energi og giver røg i køkkenet, for den anden er så praktisk........

Om isoleringstykkelser.

Min erfaring efter 50 år som aktiv i rådgiverbranchen er: "Det kan altid betale sig at isolere så meget, som der med rimelighed er plads til".
Det skyldes blandt andet, at prisen på opvarmning er stigende, og det vil den blive ved med at være i lang tid fremover.

Erik Gerhardt.
www.eeconsult.dk

Re: Nem og billig energibesparelse

kunne være køkkenvandhanen i 1-grebs udgaven. I de fleste hjem står grebet nok midtfor, hvilket også er mest praktisk. Det betyder, at hver gang der skal bruges en sjat vand stammer det halve fra varmtvandsbeholderen - selv om man ikke mærker det.



Skift hanen til en 2-grebs, det sparer energi og giver røg i køkkenet, for den anden er så praktisk........

Det er ikke nødvendigt at få "røg i køkkenet"
F.eks. Mora laver et etgrebs blandingsbatteri, hvor grebet i midterstilling kun åbner for det kolde vand.