Barfoeds løfte om dobbeltspor blokerer for elektrificering
Da Lars Barfoed var transportminister, lovede han sine kolleger i EU, at dobbeltsporet mellem Vamdrup og Vojens til mindst 700 mio. kr. ville stå klar i 2015. Løftet kan spolere regeringens planer om at bruge pengene på elektrificering i stedet.
Læs også
-
300 mio. kroner at spare på at udskyde sønderjysk dobbeltspor
-
Godsoperatører om sønderjysk dobbeltspor: Glem de billige løsninger
-
Blå blok: Pensionskasser kan sikre el-tog til Esbjerg om fire år
Læs mere om
Regeringens ønske om at udskyde anlæggelsen af et nyt spor mellem Vamdrup og Vojens og bruge de 760 millioner kroner, der er afsat til projektet, på at elektrificere strækningen mellem Esbjerg og Lunderskov, møder ikke bare modstand fra de tidligere regeringspartier, men også fra EU og Sverige.
Interne notater fra Trafikstyrelsen, som Ingeniøren har fået aktindsigt i, viser nemlig, at den tidligere transportminister Lars Barfoed (K) lovede sine kolleger i EU, at Danmark ville anlægge et nyt spor gennem Sønderjylland, som skulle ligge klar i 2015, så strækningen ikke længere udgjorde en flaskehals mellem Skandinavien og Centraleuropa.
»Vi har kun mundtligt over for kommissionen tilkendegivet, at Danmark ville forbedre kapaciteten i denne godskorridor ved at anlægge et dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens,« skriver styrelsen i en mail til Transportministeriet i november.
EU-Kommissionen havde nemlig presset på for at få Danmark til at forbedre kapaciteten på den eneste jernbaneforbindelse mellem Tyskland og Skandinavien. Til gengæld havde danske transportministre brugt problemerne med at anlægge dobbeltsporet som en måde at få udsat deadlinen for etableringen af det nye spor, som ud fra en national samfundsøkonomisk betragtning ikke gavner Danmark.
'Jeg deltog i hovedparten af rådsarbejdsgruppens forhandlinger og deltog i ministerrådsmødet i Luxembourg sammen med daværende transportminister Lars Barfoed. En væsentlig grund til, at korridor 3 fik yderligere to års respit i forhold til de øvrige otte korridorer, var, at det blev vurderet, at den danske infrastruktur i Sønderjylland først da (ultimo 2015) kapacitetsmæssigt ville kunne klare den forventede trafik', skriver en konsulent i Trafikstyrelsen i en anden mail.
De danske ønsker om udsættelse fik Sverige til at protestere:
'Sverige var utilfreds med, at det af artikel 3, stk. 2 fremgår, at korridor 3 (Stockholm-Palermo) først skal være etableret 5 år efter forordningens ikrafttræden', fortæller konsulenten i sin mail.
Elektrificering mere presserende
Korrespondancen mellem styrelsen og Transportministeriet foregik, mens regeringen ihærdigt ledte efter en måde at udskyde anlæggelsen af det nye spor på. Problemerne med IC4-toget havde nemlig gjort elektrificeringen af strækningen mellem Esbjerg og Lunderskov til en mere presserende opgave. En elektrificering vil nemlig gøre det muligt at køre med eltog hele vejen til Esbjerg i stedet for at bruge de dieseldrevne IC3-tog, som i dag. Der er nemlig hårdt brug for IC3-togene andre steder i Danmark.
Styrelsen fandt da også et smuthul trods Barfoeds løfter.
'Som hun (en konsulent fra Trafikstyrelsen, der har deltaget i forhandlingerne i EU, red.) tolker det, har Danmark ikke forpligtet sig juridisk eller gennem andre aftaler til at anlægge dobbeltsporet', konkluderede styrelsen således.
Uvilligheden fra Venstre og DF til at udskyde anlæggelsen af dobbeltsporet kombineret med presset fra EU fik tilsyneladende regeringspartierne til at opgive den plan. I hvert fald blev trafikpolitikerne enige om at sende Banedanmark hjem til hovedkvarteret i Nordhavnen for at regne på, hvordan man for mindre tillægsbevillinger kunne mindske generne for godsoperatørerne. Men den billige plan er nu også blevet skudt ned af godsoperatørerne.
I dag mener Socialdemokraternes trafikordfører, Rasmus Prehn, da heller ikke, at det vil være et problem at udskyde dobbeltsporet.
»Jeg tror, at de andre lande vil være modtagelige for fornuft. Og jeg synes, at vi har en helt legitim begrundelse for at udskyde projektet,« siger han.
Et ubehageligt valg
Så nu skal politikerne vælge mellem tre ubehagelige alternativer:
1) Leve op til EU’s forventninger og anlægge dobbeltsporet med mindre forbedringer. Risikoen ifølge banegodsoperatørerne er, at kunderne flytter godset til lastbiler og ikke kommer tilbage. Pris: 30-60 millioner kroner.
2) Anlægge det nye spor længere væk fra det eksisterende end planlagt. Risikoen er, at projektet bliver forsinket. Pris: 200 millioner kroner
3) Udskyde projektet til efter Femernforbindelsens åbning. Pris: en besparelse på ca. 114 mio. kroner, fordi man så slipper for at immunisere signalerne på strækningen, dvs. beskytte dem mod de elektriske påvirkninger fra tog og køreledninger.
