Amagerforbrænding truer Borgerrepræsentationen med opløsning
Amagerforbrænding truer nu i et brev til samtlige medlemmer af borgerrepræsentationen med at nedlægge sig selv, hvis det 3,9 mia. kroner dyre Amager Bakke-forbrændingsanlæg ikke får sin lånegaranti på torsdag.
Læs også
-
Kronik: Amagerforbrænding handler mens miljøborgmester dagdrømmer
-
Forundring hos Amagerforbrænding: Afslag givet før udvalgsmøde har fundet sted
Læs mere om
Dokumentation
Hvis Amagerforbrænding ikke får en lånegaranti til at bygge det 3,9 mia. kroner dyre forbrændingsanlæg Amager Bakke, vil bestyrelsen opløse sig selv som fælleskommunalt selskab.
Det er budskabet i et brev fra Amagerforbrændings bestyrelse til samtlige medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation op til torsdagens møde i Borgerrepræsentationen.
Her skal man behandle en indstilling fra Teknik- og Miljøudvalget om at udsætte beslutningen om Amager Bakke og bede Amagerforbrændings bestyrelse komme med et oplæg til et meget mindre forbrændingsanlæg.
I brevet slår bestyrelsen samtidig fast, at den ikke vil regne på andre anlæg. Ud over Københavns Kommune er Hvidovre, Frederiksberg, Tårnby og Dragør interessenter i Amagerforbrænding. Københavns kommunes repræsentant fra SF står dog ikke bag indholdet i brevet.
Brevet til borgerrepræsentanterne er del af en meget bastant kommunikation fra Amagerforbrændings side siden december 2011, hvor Teknik- og Miljøudvalget afslog at give selskabet lånegaranti på et nyt affaldsforbrændingsanlæg med skibakke til 3,9 mia. kroner – kendt som Amager Bakke. Bag afslaget stod både SF, Socialdemokratiet, Radikale og Enhedslisten.
Vi vil samarbejde
Kampagnen i medierne – som nu også er nået her til ing.dk – roser det store og dyre anlæg og kritiserer især SF’s teknik og miljøborgmester, Ayfer Baykal, for at ville forhindre projektet på et tyndt grundlag.
Om brevet til Borgerrepræsentationen fra Amagerforbrænding siger teknik- og miljøborgmesteren, at en opløsning af Amagerforbrændingen nu ikke er på kommunens dagsorden:
»Vi er interesserede i et bredt samarbejde om en løsning, der ligger inden for de signaler, der kommer fra EU og den nye regering om at se affald som en ressource. Derfor vil vi gerne have mindre forbrænding kombineret med ny teknologi med fokus på genanvendelse, eksempelvis Renescience,« siger Ayfer Baykal.
Hun tilføjer, at en investering på 4 mia. kr. også gerne må ske i ny teknologi, der efterfølgende kan eksporteres.
Ayfer Baykal vil ikke direkte kommentere de ofte meget hårde angreb på hendes person i forbindelse med lånegarantien:
»Jeg foretrækker selv at have fokus på sagen. Der står meget på spil for ejerkommunernes økonomi samt vores miljø og klima. I den sammenhæng synes jeg ikke, at min person er så interessant,« siger hun.
Stort eller lille anlæg
Kort fortalt står striden står altså om, hvor stort Amagerforbrændings nye forbrændingsanlæg skal være. Anlægget skal afløse det gamle anlæg med en kapacitet på 60 ton i timen, som skal have en ny miljøgodkendelse i 2015.
Bestyrelsen vil bygge et anlæg med to ovne med en kapacitet hver på 35 ton i timen – hvilket giver en kapacitet på 560.000 ton affald årligt, fordi det giver den bedste forretning for selskabet.
Energistyrelsen har dog kun givet tilladelse til at brænde 440.000 ton affald af. Overkapaciteten vil Amagerforbrænding bruge til en fleksibel drift og vil anvende biomasse, hvis der er mangel på brændsel.
Teknik- og Miljøforvaltningen mener derimod, at et så stort anlæg vil binde kommunen til at brænde affaldet i mange år og dermed vil stå i vejen for udvikling af andre løsninger med større vægt på udnyttelse af ressourcerne i affaldet. Og altså ikke er i overensstemmelse med en ny affaldspolitik.
Allerede i februar 2011 blev Amagerforbrændingen derfor af forvaltningen bedt om at udarbejde forslag til et anlæg med én ny ovn i stedet for med en kapacitet på 30 ton i timen.
Alternativet med én lille ovn afviste Amagerforbrændings bestyrelse dog at arbejde videre med, fordi det ikke kunne betale sig rent selskabsøkonomisk, ligesom der ikke blev indhentet tilbud på en sådan ovn-linje, selv om forvaltningen havde ønsket det.
Mere eller mindre affald
Bag striden mellem kommunen og Amagerforbrænding ligger uenigheder om en hel række forhold som for eksempel udvikling af fremtidens affaldsmængder:
Amagerforbrænding mener, at affaldsmængderne til forbrænding vil vokse, og at der derfor bliver brug for at kunne brænde mere affald end i dag.
Kommunen derimod mener, at affaldsmængderne til forbrænding bliver reduceret som følge af en ny affaldspolitik, der lægger vægt på sortering af husholdningsaffaldet, ligesom det liberaliserede affaldsmarked sagtens kan risikere at føre til mangel på affald i stedet for brug af ekstra kapacitet.
Dyrt anlæg med usikkerheder
Økonomien er et andet stridspunkt: Amagerforbrænding hævder, at den bedste businesscase for selskabet ligger i at bygge stort.
Kommunen og dens rådgivere mener, at anlægget er meget dyrt set i forhold til andre tilsvarende anlæg i andre kommuner – 1,5 mia. kroner dyrere, vurderes det af kommunens rådgivere – og at der er mange usikkerheder. For eksempel omkring affaldspriserne i den igangværende liberaliseringsproces.
Forvaltningen peger desuden på, at en businesscase måske ikke skal være det eneste grundlag for en beslutning i et fælleskommunalt interessentselskab.
Miljøeffekten af fortsat og øget forbrænding er også til diskussion: Københavns kommune har en klimaplan, hvor kommunen skal være CO2-neutral i 2025. Med fortsat afbrænding af husholdningsaffaldet uden sortering vil plasten i affald bevirke, at affaldsvarmen ikke er CO2-neutral.
Amagerforbrænding peger på, at CO2-udslippet reduceres med det nye anlæg, og at de alternative teknologier som Renescience og biogasproduktion fra affald først er udviklede om 10-15 år, ligesom disse teknologier kræver sortering af affaldet, som ikke finder sted i dag. Bestyrelsen mener derfor, at forbrænding er det mest miljøvenlige og ikke i strid med regeringens affaldspolitik.
