Ny blog: Tanker om videnskab

I bloggen Meta Science kan du fremover læse og debattere indlæg om vores menneskelige erkendelse og videnskabens små og store spørgsmål.

Dokumentation

Af Julian Henlov, tirsdag 24. jan 2012 kl. 15:19

I hvor høj grad er vores bevidste valg styret af eksterne faktorer? Hvordan adskiller mobning sig fra anerkendelse ud fra en filosofisk betragtning? Hvordan definerer man et begreb? Og hvorfor er der tilsyneladende kun en person i Danmark, der har en holdning til skudsekundet?

Den menneskelige erkendelse er en evig kilde til fascination, og det er netop den, der er hovedoverskriften for ing.dk's nye blog Meta Science. Svarene er ikke givet, men emnerne er belyst med videnskabelige undersøgelser og god gammeldags undren over, hvorfor vi tænker, som vi gør, og hvordan videnskaben hjælper os til at forstå os selv.

Indlæggene skrives af Ingeniørens to videnskabsjournalister, Jens Ramskov og Robin Engelhardt, samt ph.d. og lektor på forskningscenter GNOSIS, Aarhus Universitet, Theresa Schilhab og professor i formel filosofi på Københavns Universitet Vincent F. Hendricks.

For en del af læserne er Meta Science ikke helt ny, da den i lang tid har været at finde som klumme i den trykte Ingeniøren. Det bliver den ved med - nu indgår den bare også som blog, hvor læserne inviteres til at tænke med.

Det betyder, at der også er et arkiv af gamle indlæg, som redaktionen arbejder på at flytte over i den nye Meta Science-blog. Det vil ske løbende.

Klik her for at gå til Meta Science



29. jan 2012 kl 12:33

Søren Hetland Basse

INSPIRATION TIL DET VIDERE FORLØB

Kære Julian Henlov, Jens Ramskov og Robin Engelhardt

Jeg glæder mig meget til at se hvad dette initiativ fører til.

Beklagelig vis er jeg meget mere enig med kommentarerne end med Vincent F. Hendricks første bidrag.

http://ing.dk/artikel/126215-s...-kan

Som jeg læser det siger han: ”Her er en spilteori – se hvor fint den beskriver virkeligheden”!

Kommentarerne mener stort set som jeg, at den ikke er særlig god til at beskrive virkeligheden!

Det havde været meget mere interessant for et forum som Ingeniørens hvis V.F.H. havde skrevet:
”Her er en spilteori, den er baseret på følgende grundlæggende antagelser og den munder ud i…”

Mit bidrag her gælder imidlertid primært noget andet, idet jeg formoder at I gerne vil have inspiration til det videre forløb.

EN AF SIDSTE ÅRHUNDREDES STØRSTE VIDENSKABELIGE LANDVINDINGER - MÅSKE DEN STØRSTE - VAR ERKENDELSEN AF AT MENNESKET HAR ET "UBEVIDSTE", HVILKET (ved hjælp af hjerne scannere m.m.) I SIDSTE HALVDEL AF ÅRHUNDREDET FØRTE TIL NATURVIDENSKABELIGT FUNDEREDE KONSTATERINGER AF AT CA. 90% AF HJERNEAKTIVITETEN FOREGÅR SOM UBEVIDSTE PROCESSER, MED DE DERAF FØLGENDE ERKENDELSES OG FILOSOFISKE KONSEKVENSER DET HAR.

Jeg vil sætte stor pris på at få kendskab til de to filosoffers holdning og forståelse hvad det angår, samt en beskrivelse af hvorledes dagens filosofiske hovedretninger forholder sig til dette.


01. feb 2012 kl 11:46

avatar

Per Feldvoss Olsen

Den ubevidste kognitivsme

Søren, det er en interessant vinkel.. Men vi kan med fordel se de ubevidste processer som den tid hvor vi 'ikke' tænker - og i denne forbindelse er det ubevidste altså en "mekanisk" tænkning.. som fx medfører at vi forbliver inden for vores paradigma! - fordi vi netop 'ikke' tænker!

Dette er naturligvis kun et problem hvis vi reelt ønsker at opdage noget nyt... eller hvis vi reelt vil bryde ud af vores paradigme! (relevant i forhold til din teori, så vidt jeg lige kan skimme mig til at forstå den. Og her er spil eksemplet også interessant)

Rent videnskabsteoretisk handler dette om hvorvidt vi har skiftet fra Platons paradigme (positivismen/formålsårsagen) eller om vi har forstået at der ikke kan være tale om et nulsums spil... - altså mener vi at der er en autopoetisk mekanisme med faste regelsæt bag ved alt, eller er der tale om et åbent spil med helt andre regler..

Dermed bliver den morderne videnskabsfilosofi interessant, ca. efter Popper (og flere af dennes forgængere) - for den handler netop om hvad der sker hvis vi ikke acceptere verden som en mekanisme. Det interessante er altså hvornår - og ikke hvorvidt - vi tænker selv og hvornår vi overlader tanken til 'det andet'.

Det forekommer mig derfor at videnskabsfilosofien stadigt ikke helt har forladt det positivistiske paradigma, men man dyrker stadigt de gamle dyder. De de virker på autopoetisk vis, men er det spil overhovedet interessant... ville det ikke være bedre hvis vi opfandt nye regler?

Altså lad os høre meget mere om den moderne videnskabsfilosofi - læs fx 'What is this thing called Science' - og kom med nogle bud på hvordan vi bryder med det Platoniske nulsums paradigma.

Vh Per


02. feb 2012 kl 09:40

Søren Hetland Basse

!!!HVOR VI IKKE TÆNKER!!!

Gid det var så vel! - Nej spøg til side.

Det den "nye" (100 - 50 år gamle) dybdepsykologi og derefter den moderne neuropsykologi/neurologi har afdækket er, at 90 % af tankevirksomheden foregår PÅ EN HELT ANDEN MÅDE.

Alt hvad individet nogen sinde har oplevet, indgår i en form for vægtet, ubevidst bearbejdning, hvor vore bevidste (men på det ubevidstes sprog artikulerede) spørgsmål til det ubevidste, er en form for vejleder i afsøgningen. ("Neurale" data netværk er et forsøg på at efterligne dette).

Svarene kommer op til overfladen i form af følelser, fornemmelser, billeder og intuition, som efterfølgende må oversættes/ indkoopereres i vores bevidste forståelse.

Grunden til at vi (de fleste gange!) kan fastholde og forblive indenfor vores paradigmer er, at vi socialt/ kollektivt bekræfter hinanden i at det er det rette at gøre (konsensusvirkelighed).

Det Theresa Schilhab beskriver i
"Logik for Ingeniører"
http://ing.dk/artikel/126040-l...erer

er, at når vi er "bekymrede", eller snarere når vi er emotionelle (og ude af kontakt med de ægte følelser som formidler det ubevidstes respons) formår vi ikke at stille entydige og klare spørgsmål til vores ubevidste, og svarene fra det ubevidste bliver derfor mere eller mindre uklare til ligefrem uforståelige.
Vi får ALTID svar (på det vi spørger om) fra det ubevidste, kunsten er derfor at stille klare spørgsmål (på det ubevidstes sprog = følelser fornemmelser, billeder) og derefter være istand til at tolke svarene, som jo kommer op til bevidstheden på det ubevidstes sprog (følelser, fornemmelser, billeder og intuition).

Med hensyn til hvad der var sidste århundredes største videnskabelige landvinding kunne man fristes til at sige at det var Einsteins Relativitetsteori, men der svare Einstein selv: "The formulation of a problem is often more essential than its solution, which may be merely a matter of mathematical or experimental skill. To raise new questions, new possibilities, to regard old problems from a new angle, requires creative imagination and marks real advance in science."


02. feb 2012 kl 12:19

avatar

Per Feldvoss Olsen

Re: !!!HVOR VI IKKE TÆNKER!!!

For mig at se har videnskabsfilosofien allerede produceret både konstruktiv kritik og alternativer, men filosofien har endnu ikke omsat dette til et brugbart "paradigma". Primært hænger vi stadig fast i retorikken/dialektiken, på trods af at den re-producere essensen på fascistisk vis - ja, se fx dagens debat om om børnehave debatten i folketinget. Politik er krig (læs dialektik) med andre midler.... og dermed hjælper det jo ikke at Lykketoft fx ønsker at transmittere debatten i tv. Jo hvis vi da ønsker at se de retoriske gladiator kampe. (man kan se dagens debat som et udtryk for at de nyvalgte er ikke er politisk rekrutteret)

Vejen frem er derfor at gå i Poppers fodspor, og opfinde en demarkering af de situationer hvor vi ophæver omtanken. Det er faktisk så provokerende enkelt, at mange fagfilosoffer bliver ganske handlingslammede...

Når vi 'ikke tænker' udtrykker dette sig ganske rigtigt som det vi kalder følelser, og vores problem er derfor tilvarende enkelt/provokerende.. den klassiske filosofi vil spørge: "Hvilke følelser skal vi tage alvorligt"... men den moderne filosofi kan vi spørge: "Hvordan kan vi tage følelserne alvorligt?"

Problemet er altså 'det samme', hvornår går en tanke fra at være en Platonisk reproduktion af vores kollektive essens, til at være en unik demokratisk ide....


Skræk scenariet er naturligvis Platos Stat, hvor det er retorikken der er styrende for den enkeltes adfærd - se fx denne analyse: http://www.dr.dk/DR2/Danskerne....htm

Det er derfor også noget forstemmende, at nogen af vores bedste intellektuelle kapaciteter bukker under for ny-positivistiske tendenser, og det der er meget værre - fx når de går ind i debatten eller når de skal betjene erhvervslivet!


Historien er fattigt, den viser os at viden IKKE nødvendigvis gør 'os' stærkere. Popper, Weber, Nietzsche - de har alle været der før os, hvorfor er vi ikke i stand til at løfte den arv?

Alt andet end lige er det sådan at visdommens æbler er en farlig frugt, kan vi ikke gøre det lidt bedre.... kom med et bud!
Vh Per
p.s. Søren det kunne måske være produktivt om vi slog vores hoveder sammen en dag. Hvem ved, det kan være at vi kan spare os alle for en del hovedpine? :-)


02. feb 2012 kl 13:35

Søren Hetland Basse

VI BYGGER FORTSAT PÅ BABELSTÅRNET!

Kære Per
Dit sidste indlæg gør mig opgivende.
Jeg har set frem til din reaktion, men jeg havde håbet på at du ville stille spørgsmålstegn ved mine udsagn/påstande. I stedet fortsætter du i et sprog og univers som beklageligvis ikke siger mig ret meget.

Jeg vil påstå at jeg er i besiddelse af en dynamisk forståelse af meta videnskabelige sammenhænge (herunder også Poppers videnskabsteori), som ikke kun berører naturvidenskaberne men også, og nok så væsentligt samfundsvidenskaberne.

Den pågældende forståelse har sat mig i stand til at forudsige den nuværende krise, ikke kun før den opstod, men 15 år før.
Man skulle tro at noget sådan gør indtryk på ingeniører som jo må formodes at sætte pris på teorier der er istand til at forudsige konkrete empiriske forløb!

Se nedenfor.

Det vil glæde mig meget såfremt du virkelig læste "Idesamfundet" (jeg skulle mene at den er relativt letlæst, men nok sværere at acceptere!), eller ligefrem "Science, History and the Future"
http://unifiedscience.blogspot...com/

Gør du det vil jeg med glæde dykke ned i diverse problematikker med dig, herunder også søge at forstå præmisserne for din (konkrete) argumentation.

Al den stund de gamle industrilande er på vej i afgrunden og med dem mine børnebørn m.flere´s velfærd, føler jeg ikke at jeg er sat i verden for at spare nogen for hovedpine, tværtimod.
Den etablerede konsensusvirkelighed har overlevet sig selv!

Her er afslutningen på den 15 år gamle prisopgavebesvarelse
"Kan velfærdsstaten opretholdes"
http://videnskabeligindsigt.bl...html

"Sammenfattende kan det siges, at en fortsættelse af samfundsudviklingen på de nuværende produktionsmæssige, økonomiske og juridiske vilkår uvægerligt, på længere sigt, vil føre til stagnation for såvel Danmark som for de øvrige gamle industrilande, og at den individuelle optimeringstrang, i et stagnerende samfund, vil føre til forøget social lagdeling og social uro, som det er sket mange gange før i historiens forløb. Omvendt kan det konstateres........"


03. feb 2012 kl 07:23

avatar

Per Feldvoss Olsen

re: VI BYGGER FORTSAT PÅ BABELSTÅRNET!

Hej Søren - mit svar var ikke kun møntet på dig, men var mere min udgave at problem beskrivelsen.

Det jeg arbejder med er en ny infrastruktur for det du kalder 'ide samfundet' - for at forstå at denne infrastruktur er 'nødvendig' må vi bl.a. forstå hvorfor den nuværende videndannelse i fungerer...

Så ja vi er ved at tale så "ens" på alle fronter at det med matematisk sikkerhed må gå galt. Det gælder den globale økonomi, og det gælder sproget som bruges på internettet. Disse symmetriske sprog reproducerer de samme ideer igen og igen - der skabes ikke noget nyt fordi det gamle har taget magten fra os.

At vi forstår problemet giver ikke svaret, men det kan måske berede os på at se efter alternativer....

Jeg vender tilbage...


03. feb 2012 kl 09:38

avatar

Per Feldvoss Olsen

re: Babelstånets cirkelslutninger

"De etablerede videnskabsteorier (de fra neo-positivismen afledte retninger samt falcificationismen), der ser indirekte verifikation via sammenligning af deducerede modeller med tilsvarende empiriske fænomener som grundlaget for deres teoribygning, har af ovennævnte "symmetri"- og "cirkelslutnings"-grunde accepteret formuleringen af et videnskabeligt udsagn som et væsentligt kriterium for dets accept. (Falcificationismens specielle indplacering i den her fremførte forståelsesramme vender jeg tilbage til!)"

Det lader til at Søren har fat i den lange ende her. Men problemet er at vi er henvist udtrykke os symmetrisk, når vi bruger vores almindelige sprog. Kunst, musik og andre udtryk som måske kan udfolde vores tanker bedre, kan således være en mellemform... men hvordan skal videnskabsfilosofien kunne benytte sig af sådanne mellemformer og bevare deres seriøsitet. (Ole Fogh Kirkeby har måske et projekt som forsøger dette?)

Når jeg snakker om en 'nødvendighed' i denne sammenhæng - handler det nu om at den symmetrisk reproduktion allerede er falsificeret. Men videnskabsfilosofien må nødvendigvis lære, at arbejde seriøst kritisk med pseudo-videnskab og pseudo-religion. Altså når et paradigma bliver symmetrisk - så er det 'derfor' falsificeret... for vi ved dermed at det ikke kan være sandt! Dermed er vi også helt inde ved "roden" af filosofiens projekt - filosofien dyrker jo netop det skønne... symmetrien... men mennesket 'er' asymmetrisk!


Det har den konsekvens at vores symmetriske cirkelslutninger bliver til de jernbure som Max Weber snakkede om - disse bure er nu blevet til et fængsels tårn. Denne "problem snak" er igen og igen og igen, blevet reproduceret.. af diverse filosoffer... men der er ingen pragmatiske løsninger. Det er dem vi skal have frem på banen nu... tak!
Vh Per








03. feb 2012 kl 11:35

Søren Hetland Basse

INDTIL PER FÅR LÆST FÆRDIG!

Hvad angår Poppers Falcifikationisme (som jeg ikke har beskæftiget mig med i over 15 år, og derfor ikke p.t. er en "ørn" til) passer denne fint ind som ANDEN FASE i den videnskabelige udviklingsproces, altså der hvor etablerede teorier skal videreudvikles, medens både jeg og andre har påpeget at den ikke er istand til at beskrive hvorledes nye videnskabelige teorier opstår.


03. feb 2012 kl 11:35

Søren Hetland Basse

INDTIL PER FÅR LÆST FÆRDIG!

Hvad angår Poppers Falcifikationisme (som jeg ikke har beskæftiget mig med i over 15 år, og derfor ikke p.t. er en "ørn" til) passer denne fint ind som ANDEN FASE i den videnskabelige udviklingsproces, altså der hvor etablerede teorier skal videreudvikles, medens både jeg og andre har påpeget at den ikke er istand til at beskrive hvorledes nye videnskabelige teorier opstår.


03. feb 2012 kl 11:48

Søren Hetland Basse

OM BEVIDSTHED/UNDERBEVIDSTHED

Ovenstående mail smuttede fra mig i utide!
Beklager.
Jeg håber at du kan inkorporere kunst m.m. i nedenstående uddybning, ellers sig til!

Det den "nye" (100 - 50 år gamle) dybdepsykologi og derefter den moderne neuropsykologi/neurologi har afdækket er, at 90 % af tankevirksomheden foregår PÅ EN HELT ANDEN MÅDE.

Alt hvad individet nogen sinde har oplevet, indgår i en form for vægtet, ubevidst bearbejdning, hvor vore (mere eller mindre) bevidste (men på det ubevidstes sprog artikulerede) spørgsmål til det ubevidste, er en form for vejleder i afsøgningen.
("Neurale" data netværk er et forsøg på at efterligne dette).

Svarerne (fra de 90 % af hjerneaktivitetens bearbejdning!) kommer op til overfladen i form af følelser, fornemmelser, billeder og intuition, som efterfølgende må oversættes/ inkorporeres i vores bevidste forståelse.

Den store hurdle hvad angår kommunikationen mellem bevidstheden og det ubevidste er, at det er vore (følelser, fornemmelser, billeder) i AFSENDELSESØJEBLIKKET som det ubevidste svarer på.
Det vil sige at hvis man eksempelvis bevidst spørger: ”Har jeg stadig mit arbejde om et år”, er man i det øjeblik man spørger måske lidt eller meget angst, og så er det den - Angsten, det ubevidste svarer på, ikke det bevidst artikulerede spørgsmål!

Grunden til at man er mest kreativ når man er afslappet og ustresset er altså at (følelser, fornemmelser, billeder) og opmærksomhed ikke hvirvler i alle retninger, men i stedet stille og roligt og ustresset hviler på et enkelt problem/spørgsmål.

Eksempelvis fik Ruslands mest berømte videnskabsmand, Dmitrij Mendelejev, der i 1869 løste problemet med struktureringen og opstillingen af det Det periodiske system, indskydelsen til løsning af de problemer, der hidtil havde hindret en rationel udformning, efter at han havde givet sig selv en fridag og slappede af fra arbejdet.

Desuden fik Enrico Fermi (1901-1954), medens han spillede tennis, indskydelsen til at man kunne bombardere grundstoffer med neutroner, hvilket førte frem til den praktiske udnyttelse af kernespaltning.

Det klareste eksempel på ovenstående er imidlertid den berømte anekdote om opdagelsen af Benzens hexagon struktur, hvor August Kekulé i en tale i 1890 beskrev følgende: ”En aften medens han boede i Ghent, havde han siddet i sit arbejdsværelse og blundet foran kaminen. Bedst som han sad der og kiggede sløvt ind i flammerne, begyndte der at danne sig dansende atomer for øjnene af ham. De greb fat i hinanden i kæder, og pludselig greb den ene ende af en kæde fat i den anden ende og dannede en ring.” (Oversat af Stine Belslev i ”Myte og virkelighed i Kekulés opdagelse af benzens ringstruktur”, afløsningsopgave ved IEVH 1995.)

Såfremt man ”kværner” på et problem, er det ”kværnen” som det ubevidste uvægerlig vil koncentrere sig om, så det bedste man umiddelbart kan gøre er at formulere problemet så afklaret som mulig, og så slappe af og være opmærksom.
I min ungdom lykkedes det bedst når jeg sejlede alene på Øresund, eller når jeg kørte i timevis mod Paris.
Så var kroppen og bevidstheden beskæftiget med en overkommelig og ustressende opgave, og så ”faldt tingene på plads”!

Det kan naturligvis gøres mere effektivt, først og fremmest gennem personlig udvikling/harmonisering af ens psyke, så kommer der generelt ”mere ro på” og man bliver bedre i stand til både at stille (relevante) spørgsmål til det ubevidste, og til at høre/modtage svarene.

Har man et spørgsmål som man vil ofre tid og energi på kan man under alle omstændigheder anskaffe sig en ”trance induktion”, en lydfil med en afslapningsprocedure som sætter en i stand til at komme forbi/ ned under emotionernes ”kværnen”, og der, stadig i vågen og opmærksom tilstand (føle, fornemme eller visualisere) det problem som man på forhånd har forberede og indøvet. Det rette svar kan i nogle tilfælde falde ”ned i turbannen” under forløbet, men i de fleste tilfælde vil det komme senere, og så nytter det jo ikke at man til den tid er stresset og uopmærksom hvad angår (følelser, fornemmelser, billeder eller intuition)!







03. feb 2012 kl 12:08

Søren Hetland Basse

KONSENSUSVIRKELIGHED

Grunden til at vi (de fleste gange!) kan fastholde og forblive indenfor vore paradigmer er, at vi socialt/ kollektivt bekræfter hinanden i at det er det rette at gøre (konsensusvirkelighed).
Forskning har vist at individets virkeligheds forankring er meget kortvarig og svag, hvilket jeg beskriver således i ”Science, History and the Future” (s.91)

“It is today an acknowledged psychological fact that if any person is placed in a sound and light proof tank with water of body temperature so that body sensations and also outside sensational input is effectively eliminated, it will only take some few hours before that person gets out of touch with reality and starts to hallucinate. (J.C.Lilly, "Mental effects of reduction of ordinary levels of physical stimuli on intact, healthy persons", Psychiatrical recerch report No. 5. 1956.) In sensitivity training it is likewise easy to demonstrate how group pressure exerted unto a single person quickly alters that person's sense of reality and raises or lowers his self esteem in accordance with the deliberate intentions of the group. The cognitive consequence of these facts are that human individuals perception of reality is in fact very fleeting and subject to - often unperceived - changes in accordance with the fluctuations and changes of society. Without the constantly renewed contact with "concencus reality", our mental make up quickly undergoes radical changes.”

Et kuriøst eksempel på ovenstående stammer fra ”Alabama Ekspeditionen” til NØ Grønland. (1909 – 12)
Lederen Ejnar Mikkelsen og Maskinisten Iversen, blev af omstændighederne tvunget til at overvintre 2 år totalt isoleret fra omverdenen, i forskellige utroligt små hytter. Deres beskrivelse af forløbet indeholder blandt andet beretningen om, at de var lige ved at slå hinanden ihjel fordi ”underdoggen” Iversen på et tidspunkt stjal en af Mikkelsens mange fiktive koner!

Også astronauter bliver stærkt påvirket af deres fysiske adskillelse fra jorden. På trods af at de er i konstant audiovisuel forbindelse med basen, opstår der mistænksomhed og paranoide tilstande, hvilket i adskillige tilfælde har ført til problemer.

Den erkendelsesmæssige konsekvens af dette er, at vi, for at opretholde en oplevelse af fællesskab og kontinuitet, hele tiden må bekræfte hinanden i den fælles konsensus virkelighed.
Da vore individuelle baggrunde er forskellige, og da vore sanseoplevelser også tolkes ret forskelligt på grund af vore individuelle forskelligheder, herunder vore forskellige psykologiske typologier, er empirien den eneste sikre referenceramme vi i fællesskab kan forankre os til. Såfremt empirien forandres, forandres vor fælles referenceramme, og med den vor virkelighedsopfattelse. Det er altså i det store og hele ikke vore intellektuelle- og vilje præstationer som ændrer verden, men i langt højere grad forandringer i verden som ændrer vore holdninger og dermed vor konsensusvirkelighed.

Merckels politisk/gymnastiske øvelser er et godt eksempel på udnyttelse af ovenstående.

For nogle måneder siden var alle indstillet på at "løbe skrigende ud over kanten", økonomisk set, med et globalt sammenbrud som konsekvens.

I mellemtiden er der IKKE sket nogen reelle forbedringer - det er alt sammen papir - incl. Finanspagten, som ikke reelt vil kunne inddæmme Eurolandenes enorme gæld, såfremt man begynder at løbe kollektivt skrigende mod kanten igen.

Det eneste reelle der er sket er at folk har VÆNNET sig til tingenes tilstand, og jo længere tid der går jo mere almindelig og acceptabel bliver krisen, produktionsnedgangen, tab af ingeniørjob m.m.

Den ovenfor beskrevne mekanisme gør os utrolig tilpasningsdygtige, og det ved Merckel, så nu kører hun videre med Kinas bidrag som gulerod!


03. feb 2012 kl 13:31

avatar

Per Feldvoss Olsen

Polariseringe, konsensus, og groupthink

Jeg læser og læser - har lige fået en Kindel, og har foreløbigt hentet ca. 50 gratis bøger om emnet. Bl.a. William James som sikkert ved et og andet om dette. :-)

@Søren. Jeg har dog læst så meget af din blog at jeg mener at vi har en konsensus omkring problematikken. Men jeg tror at vi risikerer at denne konsensus vil trætte dem som gerne vil denne blogs andre aspekter. Det kunne også tænkes at nogle vil finde at vi to allerede har dannet vores egen konsensus-klub, så skriv til mig, på asset at asset punktum dk... så skal du bare se. Jeg har (også) et helt Wikipedia om emnets hermeneutik, men jeg orker ikke at "paste" det her! :-)


For lige at spinde en ende på dit sidste indlæg så mener jeg at vores problemer først bliver rigtigt alvorlige når vores konsensus, bliver i talesat som et paradigma - eller det jeg kalder et "supra-digma", altså positive hjælpeteser - på det tidspunkt sker der nemlig det at vi går fra konsensus til groupthink.

Når jeg henviser til Popper er det altså fordi at han var den der "opdagede" at dialektikken ikke alene producerer essensen, men at den også producere en polarisering mellem to essenser! Den ene essens må både bekæmpe og bekræfte den anden - hvorved de helt eksterme forestillinger kan opstå, i en form som går fra fordummende groupthink til egentlig fascisme. Popper vidste det ikke, men grunden til at dette sker skyldes 'også' at hjerne befordre den samme polarisering - cirkelslutningen er bl.a. en ganske enkel konsekvens af at vi aldrig har tid nok til at tænke en tanke til ende. (Når en gruppe skal enes er der faktisk endnu mindre til til tanken/konsensus, Hvorfor grupper alt-andet-end-lige er "dummere" end de er i gennemsnit ). (*

Groupthink betyder altså også at vi 'ikke tænker', men at vi derimod har fundet den essens som vi vil reproducere og repræsentere.


Vi er som sådan enige om ophavet til dette, men det konkrete problem består i at i dermed ikke kan ønske os et nyt paradigma - vi ønsker netop at fortsætte ide/vinedsudviklingen før den polariserer sig og forfalder til den tredje form. Paradigmet som tager magten fra os - og når paradigmet bliver stærkt nok er vil endog svage og villige til at give magten fra os. 'Viljen til magt' bliver ved paradigmet, til det jeg kalder 'Viljen til tvang...'!

Det er der en række vildt forskellige forskere som er i gang med at arbejde med - og det de mangler er ikke erkendelsen, men også et nyt beredskab hvormed vi kan udvikle viden. Det vi skal igennem er et dannelses projekt, som det Grundtvig var fortaler for...

Når en ung ingeniør kaster sig ud i verden skal han gerne være beredt og respektfult kritisk over for de mekanismer som vi betjener os af... og derfor er dette meget relevant for ing.dk - men vi skal dog sætte ind meget før hvis vi skal have et kritisk beredskab... som til overflod kan sætte dannelses processen i system......
Vh Per

(* det findes der masser af forskning om, fx Going to Extems - how like minds unite and divide' Cass R. Sunstein, som introducere begrebet ekkorum. (Det er næsten "det samme" som groupthink).


03. feb 2012 kl 13:34

Peter Vind Hansen

Matematikfilosofi

Det vil måske interessere Meta Science læsere at forfatterene Ole Skovsmose og Ole Ravn har udgivet en fantastisk god bog med titlen Matematikfilosofi. Bogen er udgivet ved forlaget Systime.

Forfatterene stiller spørgsmål som :

Hvor er matematikken?

Hvor sikker er matematikken?

Hvor god er matematikken?

Hvor social matematikken?

I forsøget på at finde svar på spørgsmålene føres læseren gennem en lang række emner som Platons ideverden, Newtons naturlove, Wittgensteins sprogspil, computerbeviser, Googles søgemaskine, og matematikkens betydning for samfundet og vores handlinger i det hele taget.

Bogen er skrevet i et sprog så alle med interesse matematik og naturvidenskab kan være med.

Bogen er opbygget omkring en historisk tidslinie og giver nogle gode bud på hvad og hvordan matematikudviklingen drives frem over tid.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.