/rumfart

New Horizons bliver nu vækket, 1,6 milliarder km før mål

Nasa-rumsonden New Horizons er nu begyndt på den sidste fase af sin lange rejse ud til dværgplaneten Pluto.

Af Thomas A. E. Andersen, tirsdag 24. jan 2012 kl. 10:13

Historiens hidtil hurtigste rumsonde, New Horizons, ræser ud mod solsystemets dværgplanet Pluto med imponerende 55.404 kilometer i timen i forhold til Solen. Den har nu påbegyndt den sidste fase af sin lange rejse og har hidtil været i dvale, men bliver nu vækket. Der mangler dog stadig 1,6 milliarder kilometer af turen.

Rumsonden New Horizons blev opsendt den 19. januar 2006 og er Nasas hidtil hurtigste rumsonde. Den skal ankomme til dværgplaneten Pluto i januar 2015 og bliver den første rumsonde nogensinde til at udforske denne fjerne dværgplanet i detaljer.

Pluto befinder sig ude i Kuiperbæltet, som er en ring af større og mindre isfyldte legemer, som kredser omkring Solen uden for Neptuns bane. I dag har New Horizons tilbagelagt 3,45 milliarder kilometer og mangler endnu 1,6 milliarder kilometer inden den når frem.

Gået ind i 3. fase
Rejsen har hidtil varet i seks år, og Nasa havde opdelt den lange tur i tre faser; tidlige cruise, midterste cruise og sidste cruise fase. Nu er de to første faser af rejser overstået, og rumsonden er begyndt på det sidste lange træk ud mod sit fjerne mål.

Denne treårige fase er den mest aktive for Nasa og forskerne. Her vil Nasas teknikere og forskere begynde at afprøve rumsondens systemer og de syv forskellige videnskabelige instrumenter. Instrumenterne skal være klar til perioden mellem januar og juli 2015, hvor New Horizons vil flyve forbi Pluto og dens fire kendte måner for at undersøge dem i detaljer.

Siden opsendelsen har Nasa og Johns Hopkins University, som styrer rumsonden for Nasa, haft kontakt til rumsonden 122 gange for at checke dens helbred, og der er blevet foretaget 501.109 mindre kurskorrektioner.

Forbiflyvningen af Pluto vil finde sted i en afstand af blot 9.600 kilometer. Dette bliver første gang nogensinde, man får lejlighed til at undersøge Pluto, og en dværgplanet i dette hele taget, fra så kort en afstand.

Når New Horizons er færdig med sine undersøgelser af Pluto, håber Nasa, at den vil kunne sendes forbi et eller to andre objekter i Kuiperbæltet.



24. jan 2012 kl 12:41

Michael Eilersen

rammer et fremmed legeme ?

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>
Pluto befinder sig ude i Kuiperbæltet, som er en ring af større og mindre isfyldte legemer
>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>
Hvordan forhindre man at den rammer et fremmed legeme, man skulle tro at det ville være ret fatalt med den hastighed ?
Men der er måske trodsalt så lidt derude at sandsynligheden er lig nul ?


24. jan 2012 kl 12:46

Lars Malmgren

Re: rammer et fremmed legeme ?

Omvendt.

Der er så meget plads derude, så selvom der findes utrolige mængder af komet-lignende (á la is-blokkene i Saturns ringe) og større asteroide-lignende legemer, så er der så meget "rum" i mellem disse, at det er helt utroligt usandsynligt at ramme noget.

Det er faktisk ikke nogen let sag, at skyde en sonde ud til Pluto og så rent faktisk ramme (næsten) plet.


24. jan 2012 kl 14:23

Christoffer Veng

Re: rammer et fremmed legeme ?

Det er faktisk ikke nogen let sag, at skyde en sonde ud til Pluto og så rent faktisk ramme (næsten) plet.

Nej, det må man da sige understreges af ½ mio. mindre kurskorrektioner!


24. jan 2012 kl 14:37

Stubbe F. Hviid

Re: rammer et fremmed legeme ?

En ting man hurtigt laerer naar man er med til at flyve en runsonde er hvor lidt der faktisk er i solsystemet. Jeg er kraftigt involveret i ESA's Rosetta mission til en komet. I den sammenghaeng var jeg for nogle aar siden med til at lave en data soegning efter asteroider, som ville komme indenfor 1 million km af runsonden under passagen af asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. Vi fandt en asteroide ud over de to som allerede var en del af missionen (Steins og Lutetia)

Sammenlignet med Kuiperbæltet saa er Asteoidebæltet mere at sammenligne med centrum af Tokyo vs. Antarctika


24. jan 2012 kl 15:01

Michael Eriksen

Imponerende fartøj

Jeg satte mig lige og checkede wikipedia omkring New Horizons (http://en.wikipedia.org/wiki/N...zons)

Der er godt nok nogen, der har tænkt sig grundigt om. Tænk at ramme den lille plet med kun 77 kg brændstof og godt 200 W elektricitet i en blikspand, der vejer en tredjedel af en personbil. I min bil ville jeg komme 1200 km væk på 77 kg benzin og jeg har flere PC'er, der end ikke kan starte på 200 W!


24. jan 2012 kl 17:26

Børge Truelsen

Re: Imponerende fartøj

tror faktisk det er forkert når de skriver det er den hurtigeste rumsonde, mener at deep space 2 fløj over dobble så stærkt på et tidspunkt


24. jan 2012 kl 21:15

Dennis Krøger

Re: Imponerende fartøj

tror faktisk det er forkert når de skriver det er den hurtigeste rumsonde, mener at deep space 2 fløj over dobble så stærkt på et tidspunkt

Det skulle være mærkeligt: Proberne blev sluppet fra orbit, og ramte Mars med ca. 644 km/t.


24. jan 2012 kl 21:34

avatar

Steen Jensen

Re: Imponerende fartøj

Jeg mener, at have læst om en sonde for mange år siden, som havde en hastighed på hele 120.000 km i timen.
Det var en rejse ud til en af de store planeter.


24. jan 2012 kl 23:38

avatar

Steen Jensen

Re: Imponerende fartøj

Det er Helios sonderne, som har opnået den højeste hastighed (250.000 km. i timen).

http://io9.com/5786083/what-ar...uilt


25. jan 2012 kl 14:30

Jan Heisterberg

Kurs- / hastighedskorrektioner

Det synes at fremgå af Wikipedia, at der kun har været få korrektioner (5?), så tallet i artiklen forekommer helt forkert.


25. jan 2012 kl 15:29

Mogens Hansen

Sikke noget vrøvl

"Siden opsendelsen har Nasa og Johns Hopkins University, som styrer rumsonden for Nasa, haft kontakt til rumsonden 122 gange for at checke dens helbred, og der er blevet foretaget 501.109 mindre kurskorrektioner."

Vil journalisten virkelig påstå at der er foretaget over 220 kurskorrektioner om dagen i snit?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.